Så har jeg været på mit 2. lægebesøg.
Jeg fik lidt skæld ud over/formaninger omkring vægtstigning. Den sagde +10 kg hos lægen og jeg er 25+5 i dag. (TOTALT unfair! Sidst jeg var der var det jo i sommerkjole der intet vejer og i dag i cowboybukser, strømper og trøje og sweater, altså det vejer da totalt meget ekstra! MINDST!!) Nå. Men han sagde at + 10 kg var fint nok, men at jeg jo så kun havde 5 kg mere at gøre godt med resten af tiden da man ikke måtte tage mere på end 15 kg som gravid, så jeg måtte vist til at spise lidt mindre... Hmm.. jo tak!
Nå. Jeg har ret meget vand i kroppen, men der var heldigvis ikke proteiner i urinen så det var fint nok. Mit blodtryk er steget støt siden første besøg. Ikke noget alarmerende endnu, men han sagde det var vigtigt at jeg var obs på hovedpine og... øhh... ejjj fuck! Jeg har glemt den anden ting. Var det måske bare helt vildt meget væske i kroppen?
Jeg havde derudover blærebetændelse igen. Så venter på en urindyrkning og så får jeg en recept på noget pencilin halløj i morgen.
Tilsidst var hjertelyden perfekt! Mit sympysemål var for langt. 27 cm og det burde være 25 sagde lægen. Men min livmoder har jo været stor hele vejen igennem, men lægen sagde at Bimmeren fyldte hele livmoderen ud, hvilket tyder på/betyder at han er en stor fin dreng. Kæmpe lettelse i forhold til det der navlestrengshalløj og at han evt. kan blive lidt lille i det pga for lidt mad!
Så nu har jeg det sådan: Dejligt at det tyder på at Bimmeren har vokset det han skal og ikke er en lille bitte fims. Jeg tænker sådan at det er perfekt at jeg har taget på og spist masser for så er Bimmeren også vokset sig stor. Men på den anden side så vil jeg jo heller ikke blive mega tyk og fed og jeg vil jo også gerne gøre som lægen siger og så stoppe med at spise, men hvad så hvis Bimmeren også holder op med at vokse? Jeg ved godt det ikke er helt rationelt, meeeen... Jeg er sådan i tvivl om jeg skal skære ned på maden, eller om jeg bare skal spise så meget som jeg er sulten til! Altså...
Nå. Men alt i alt skønt at Bimmeren lader til at være vokset som han skal, og at hjertelyden var fin! Træls med lidt højt blodtryk og blærebetændelse og +10 kg, men hey... BIMMEREN har det godt! Weeeee


Anmeld