Eksperthjælp: barn på 11 mdr. med urolige nætter

Catrine Hansen

"barn på 11 mdr. med urolige nætter"

Hej Catrine!

Jeg har længe gået og været frustreret omkring min 11 månder datters søvn om natten! Hun vågner SÅ MANGE GANGE i løbet af en nat. For det meste er det bare fordi hun, har sat sig op, og gerne vil lægges ned igen, da hun ikke selv kan det. nogle gange er det dog en længere proces, at lægge hende igen, hun bliver virkelig, virkelig ked af det, og vil slet ikke ned i sengen igen...

Jeg har læst i bøger, googlet på nettet osv. Og ved snart ikk hvad der er sandt eller ej....

Det drejer sig om at jeg har en datter på 11 måneder, snart 1 år ( 30 oktober)

Hun har ALTID været en meget nem pige. Hun har fra da hun var ca 2 måneder, sovet igennem om natten (9-11 timer) inden hun vågnede og ville have mad.

Nu er hun 11 måneder, og de sidste 2-3 måneder, er alt bare blevet vendt op og ned... For 3 måneder siden, læste jeg bogen "godnat og sov godt" Hun ville ikke sove når hun blev lagt i seng, KUN hvis jeg sad ved hende, og holdt en hånd på hendes bryst. Det gjorde jeg jo "selvfølgelig" men når hun havde sovet 45 min- 1 time, så vågnede hun og skreg og skreg. Jeg gik ind til hende, trøstede hende, og lagde hende igen. Jeg prøvede at liste mig ud af soveværelset, men hun fornemmede hver gang, at jeg prøvede at gå ud, og begyndte bare at græde igen, så måtte jeg jo sætte mig, holde på hendes mave/bryst indtil hun IGEN sov. Sådan foregik det indtil vi selv, min kæreste og jeg gik i seng. ( vi sov alle i samme værelse) Så sov hun for det meste hele natten, da hun sikkert kunne fornemme vi var i rummet.

Jeg blev dog meget træt, af denne måde at skulle putte hende, jeg fulgte derfor "godnat og sov godt" principperne, DOG gik jeg helt hen til hende når hun græd, da jeg gik ud af lokalet, jeg lyttede efter hendes gråd, var det angst/bange eller bare hysteri og et "kald" om at jeg skulle komme tilbage. Jeg lod der max gå 3 minutter, før jeg gik indtil hende, trøstede hende, sagde godnat, og lagde hende ned og gik ud igen. De første 2 dage, tog putningen, ca 45 minutter. det var hårdt, men hun begyndte at give op på at håbe på at jeg kom ind til hende, og sad. Så hun begyndte efter 4-5 dage, bare at lægge sig til at sove, når vi havde læst historie, og jeg havde puttet hende under dynen...

Når men, nu er hun så 11 måneder, hun er begyndt at kravle, for omkring 3 måneder siden, hun har fået 8 tænder, (4 af dem inden for de sidste 2 uger) hun rejser sig selv op af ALTING, og har gjort det længe. Den sidste uges tid, er hun begyndt at stå af sig selv, midt på gulvet og i dag har hun så taget sine første 5 skridt på egen hånd.

Den 2 september, er hun startet i dagpleje, og det er hun super glad for. Dog er det en helt ny verden for hende, og det har også medført meget sygdom - forkølelse, hoste, øjenbetændelse og feber... DET ER GODT NOK HÅRDT! ja, og så har hun jo også fået en masse tænder...

Jeg er ved at være så frustreret over at hun sover så "dårligt" om natten. Jeg putter hende ca kl 19, vi prøver så vidt muligt at give hende et aftenbad, hver dag men det ikke altid det lige bliver til noget, men så vidt muligt så bliver det hver dag. Så får hun en godnat flaske med mme (200 ml) som er det eneste mme hun får, dog er hun begyndt kun at drikke 100 - 140 ml, og så kan jeg ikke få mere i hende, har faktisk overvejet, hvornår jeg skal tage denne sidste flaske, ud af hendes liv, og hvad jeg evt kan erstatte den med, for at vi får den hyggestund om aftenen, inden putning)

??

Når hun har fået sin flaske, børster vi tænder, og derefter siger vi godnat til nogle særlige bamser, og ting på værelset, så putter jeg hende ned i sengen, og læser en bog. For det meste bliver hun liggende, når jeg læser men nogle gange, står hun og hopper og danser  og kaster med sutterne for at få min opmærksomhed. Jeg ignorere hende dog, og læser videre. Når historien er slut, så lægger jeg hende ned, giver hende hendes bamse, og nogle sutter, dynen over hende, og siger godnat. Så slukker jeg lyset, og går ud.

Der går ca 2 timer, så græder hun første gang. (nogle gange går der kortere tid) så skal jeg ind og lægge hende ned, hun sidder op og sover, og vil gerne lægges ned.

Jeg går ind, lægger hende ned, og siger godnat. Så går der ca 1 time igen, så sker det igen.

Og det er som om at når jeg går i seng mellem 22-23 så bliver der først vildt. De sidste par dage har det været hver halve time, fra ca kl 00 til 02.30 så igen kl 4.30 og 5.30 og så står hun op mellem 6.30 -7.00. (tror dog at grunden til at de sidste dage har været så "vilde" er fordi hun har været snottet, hostet lidt og har haft op til 39, 6 i feber) I dag er første nat uden feber, så er spændt på hvordan natten går i dag...

Er der overhovedet noget jeg kan gøre, for at ændre dette natteroderi, jeg synes det er mega hårdt at stå op så mange gange, og hvis min kæreste går derind så begynder hun bare at græde helt vildt, indtil jeg kommer.

Er det en del af hendes udvikling, at hun sætter sig op så ufattelig mange gange, og hvor længe vil det mon vare, Jeg går ikke ind for at spænde hende i sele, som jeg har læst at mange gør. Jeg synes hun skal have lov til at lægge og rode rundt, det gør jeg også selv, og hun skal ikke spændes fast! Men hvad kan jeg dog gøre??

Håber dette lange brev, som det blev til er til at forstå og at det giver mening. Det er svært at forklare 11 måneder kort.  

ps. Glemte at skrive at vi er rykket ind i stuen om natten, da min første teori var, at vi forstyrrede hinanden om natten. Jeg synes der er laaaangt, fra stuen og ind til hende,  800 gange om natten, hver nat...

Jeg har i øvrigt baby alarmerne på hende, da hun startede den første uge i værelset alene, med at være syg, og så ville jeg kunne høre hende, hvis noget var galt. Nu er det som om jeg ikke rigtig kan slippe de alarmer, er bange for jeg ikke høre hende, men tror bestemt og så at de er forstyrrende for min søvn, da jeg jo får hver en lille lyd hun laver ind til mig, og vågner af det... måske jeg  skal slukke dem??? 

Venlige hilsner fra en træt, træt mor

Catrines svar

Hej trætte mor.

Der er ikke noget så trættende og frustrerende som når ens børn sover dårligt. Når man er på barsel kan man lige klare det ved at få en lur i løbet af dagen, eller gå tidligt i seng, men er man først startet på arbejde, så er det enormt hårdt.

I har været så heldige, at jeres datter sov igennem i en meget tidlig alder, og det kan derfor føles ekstra hårdt for jer, end for den familie der hele tiden har været vant til at få nattesøvnen afbrudt.

Det lyder som om I har fået skabt nogle gode aftenritualer, hvilket er meget vigtigt. Tryghed og genkendelighed er meget vigtige parametre for børn. Du skriver at du har læst "Godnat og sov godt", men at du aldrig lader der gå mere end 3 min. før du går ind til din datter. Dette er rigtig fint, synes jeg. Jeg er ikke tilhænger af at lade et barn græde sig i søvn, så min grænse ville også ligge ved 3 min. Din datter skal lære at hun stadig kan stole trygt på sine forældre - at de ikke forsvinder ud af hendes liv og lader hende alene tilbage. Og det er netop det hun føler, med den alder hun har nu. Hun forstår ikke, at hendes far og mor stadig findes, når hun ikke kan se jer. Derfor kan hun føle sig forladt og alene når I ikke er der. Derfor er det helt rigtigt at gå ind til hende når hun græder, og er hun meget ulykkelig, synes jeg også godt at I kan tage hende op af sengen og trøste hende. Børn der klynger sig meget til sine forældre for at kunne falde i søvn, er inde i en periode hvor de har et reelt behov for det. Ved at give hende kontakten og trøsten, vil hun blive beroliget. I løbet af dagen kan I lege borte-tit og gemmelege, sådan at hun efterhånden lærer, at I stadig findes, selvom hun ikke kan se jer.

Jeg skal ikke kunne sige, om det kunne hjælpe at have hendes seng inde ved jer igen, men for nogle familier fungerer det bedst med den alder din datter har nu. Når hun så vågner op om natten skal du ikke bevæge dig så meget, og måske kan du ligge i sengen og tale beroligende til hende, så du ikke behøver at stå op. (Medmindre hun selvfølgelig skal lægges ned igen). Som det er nu, med babyalarmen, lyder det som om du sover ekstra dårligt, pga din uro og nervøsitet, og fordi du vågner af dens skratten ved hver eneste lille lyd. Mon ikke du alligevel ville kunne høre hende uden alarmen? Jeg sýnes du skulle forsøge.

Din datter er inde i en rivende udvikling, både fysisk og mentalt. Hendes fysiske/motoriske uro er netop den der gør, at hun vågner op flere gange om natten og er ked af det, fordi hun ikke formår selv at lægge sig ned igen. Det er fuldstændig normalt at børn i hendes alder vågner op mange gange, fordi deres krop i søvne har fået dem op at stå e.l. og de vågner så forskrækkede op i en stående stilling. Mentalt er din datter inde i en periode, hvor hun er igang med at løsrive sig fra jer (hun kan nu kravle og gå), og det kræver samtidig endnu mere tryghed - for det er jo lidt utrygt sådan at kunne bevæge sig væk fra jer. Derfor har hun rigtig meget brug for jeres nærhed. Og så er der jo dét, at hun er startet i dagpleje, hvor hun også skal lære at være adskilt fra jer. Hun vil derfor i en periode have ekstra meget brug for jeres nærhed når I er sammen.

Der er altså rigtig mange ting på spil for jeres datter lige nu. Og når hun samtidig er meget syg, betyder det også ekstra mange opvågninger om natten, fordi hun simpelthen sover dårligere. Jeg synes I skulle få tjekket hendes ører, da hun kan have ondt i ørerne når hun ligger ned pga hendes forkølelse.

Du skriver at du ikke vil give hende sele på om natten, og det vil jeg da også fraråde på det kraftigste! Selen er netop lavet til barnevognen, da den ikke er sikker for et aktivt barn at ligge i, men sengen er jo lavet så den er sikker, hvis man ellers har sænket bunden, og derfor skal børn ikke have sele på i seng. De har jo, ligesom voksne, brug for at kunne vende og dreje sig. Og det er også vigtigt for hendes motorik, at hun får lov at rejse sig op - også i søvne.

Jeg synes du skal se på tiden der er nu, som en lille periode i jeres families liv, hvor I får lidt dårligere nattesøvn, men at det alt sammen er helt normalt, da din datter er i den rivende udvikling hun er nu. Det skal nok blive bedre. Hvor lang tid det præcis vil vare, kan jeg ikke sige. Måske et par uger, måske 6 mdr. Jeg synes ikke I skal droppe aftenflasken lige nu, da din datter er syg, og næsten lige er startet i dagpleje. Hun har behov for det trygge og genkendelige. Hvem ved - måske dropper hun den helt af sig selv en dag, for hun er jo allerede begyndt at drikke mindre. Når hun er blevet frisk igen, og der er kommet rytme på hverdagen, så kan I jo forsøge at fjerne flasken. Begynd evt. med at komme vand i - det er knapt så interessant som mælk - og skift den siden ud med en lille kop vand. Introducer gerne en bamse eller klud istedet for flasken.

Jeg ønsker jer rigtig meget held og lykke med "projekt søvn".

Kh Catrine