Assi skriver:
Åh jeg giderrrrrrr ikke mere! (som alle jer andre 
). Jeg synes altså, det er ved at være hårdt at være gravid. Jeg kommer til at savne de mange spark, men lige nu fylder ubehag og smerter bare så meget.
Jeg er 39+0 i dag og min ryg er ved at stå helt af! Jeg har konstant ondt, og spændinger gør, at jeg ikke kan slappe af, uanset hvilken stilling jeg indtager. Det er dag og nat, og jeg bliver så irritabel af det. Jeg er rastløs, selvom jeg ikke orker en masse ting. Jeg er træt af, at jeg ikke kan lege ordentligt med min treårige datter - jeg kan ikke tumle, og selvom jeg prøver at lade som ingenting overfor hende, ryger der ofte et "av min ryg/mave" ud af mig. Hun har endda hentet plaster et par gange og sat det på min ryg, for at jeg skulle få det bedre
Udover det fysiske synes jeg, at jeg er ved at gå i lettere selvsving psykisk. Jeg synes ellers, jeg har været rimelig balanceret i denne graviditet uden de store tudeture eller udfald af andre hormonelleudbrud. Men her til sidst er fornuften da helt væk. Jeg er bekymret for så mange ting...
1)Vi havde en dårlig NF scanning i sin tid (tal 1:142), sagde nej til moderkageprøve pga abortrisiko - vi vil beholde barnet uanset hvad. Vi fik så efterfølgende MDscanningen og en udvidet hjertescanning, og alt så bare så fint og godt ud. Alt det beroligede os, og vi fik at vide, at vi nu var i den almindelige gruppe igen. Men nu her hvor jeg snart skal møde ham, popper det selvfølgelig op igen, og jeg er bange for, at han ikke er rask. Lige så meget som jeg glæder mig til det øjeblik, hvor jeg skal se ham for første gang - lige så ængstelig kan jeg være for det øjeblik - for hvad hvis han ikke er rask?
2)Udover om han nu er rask, bekymrer jeg mig om fødslen (trods en god fødsel med min datter - ser man lige bort fra smerterne ).
3)Jeg bekymrer mig om det at blive mor til to børn. Ikke om jeg har kærlighed nok osv, men bare det med at "være der" for dem begge - "se" dem begge. Jeg har dårlig samvittighed over for min datter allerede, og når hun er i børnehave eller sover, kan jeg virkelig tænke, at når jeg ser hende igen, vil jeg være supermoderen, der bare er 100 % nærværende osv. Jeg ER en god mor, men den dårlige samvittighed slipper man åbenbart aldrig for!
Nå - så kom jeg ud med det (for i dag )
Når alt det er sagt, ved jeg godt, at det i bund og grund handler om, at jeg ikke er i kontrol, at den store finale nu nærmer sig, og derfor er der bare et hav af bekymringer, frustrationer og tanker indeni mig.
Jeg glæder mig jo vanvittig meget! Jeg glæder mig til at holde min søn! Jeg glæder mig til at opleve min datter som storesøster, jeg glæder mig til at se min mand blive far igen..jeg glæder mig til, vi bliver 4 
..og jeg GLÆDES over alt det, jeg har nu! Jeg glædes over, at jeg får lov til at opleve endnu en graviditet - at jeg bærer på mit barn. Jeg glædes over min fantastiske datter og min skønne skønne mand. Jeg glædes over venner og familier, der vil hjælpe og bære os uanset hvad der venter forude - og som vil glædes med os. Jeg er heldig heldig heldig!
Sidst men ikke mindst glæder jeg mig til at være "på den anden side" - at vi alle er! På den anden side venter også bekymringer, tanker og spørgsmål...men også glæder, velsignelser og store oplevelser! ..og der har vi vores guld i armene! Det ER altså bedre end inde i maven
Det blev langt og lettere rodet. Nu vil prøve at leve i nuet på denne efterårsdag - acceptere mine smerter og bekymringer og glæde mig til det der venter.
Tak fordi du læste med
Assi
Ps. Jeg får ikke altid skrevet så meget, som jeg gerne vil herinde - men jeg forsøger at få læst og følger spændt med i jeres graviditeter og fødsler
Nøøøøøøj hvor kan jeg godt følge dig!!!
Jeg er også bare SÅÅÅÅ klar til at få lillepigen ud af mavsen og op i mine arme!!! 
Jeg er nu gået 4 DAGE OVER tid, og jeg giiiiider ikke mere!!!
Jeg er godt nok én af de heldige, der sådan set ikke er særlig besværet af min graviditet!! Har kun taget 8 kg på, og løber, cykler, går, sjipper osv for at holde mig igang!!!
MEN når dét så er sagt, så synes jeg altså, at vi har ventet længe nok!! Hver aften, vi går i seng snakker vi om, at vi måske bliver vækket i nat, og så er det NU!!! Men nææææh nej, det har ikke været tilfældet endnu!!! 
Jeg var tæt på at gå i fødsel, da jeg var 33+6, og fik besked at blive liggende i sengen i 3 uger for at forsøge at holde på bebs!! De gav mig dog ikke mange chancer for, at det ville lykkedes!!! Nu er jeg så 40+4, og der er ikke rigtig nogle "alvorlige" tegn på, at prinsessen har tænkt sig at komme lige foreløbig... øøøvv!! Er det ikke bare typisk!!???
Jeg har været til akupunktur i dag for at se, om det ikke kan sætte gang i løjerne!! Min veninde fødte nemlig for 3 uger siden efter hun havde været til akupunktur. Hun havde ellers ingen tegn på fødsel, og ville som jeg også meeeeget gerne føde, da hun var gået en lille uge over tid!! Præcis 20 timer efter akupunktuen sad hun med sin lille datter i armene.... - håååber jeg kan sige det samme meget snart!! 
Skal til min JM her i eftermiddag, og håber at hun vil løsne mine hinder, hvis altså jeg er "klar" til det...!! De to ting må da kunne sætte gang i min fødsel!!!!
Rigtig meget pøj pøj til jer allesammen.... - det blir dejligt, når vi alle endelig kan sidde med de små guldklumper i armene!!! 
