Jeg er frustreret

Jeg har gennem hele mit liv haft utrolig dårlig selvtillid -haft få venner og holdt mig til det jeg kender til og på den måde haft det godt.

Nu er jeg så kommet i arbejde og har fået ansvar og kan pludselig mærke på personalemøderne at jeg er.....ja ordene der popper er.....dum..blank... Synes alt hvad jeg siger bliver hørt, men fejet pænt af bordet igen....Jeg har svært ved at formulere mig fagligt og er dybt dybt frustreret og nærmest bange for at gå på arbejde. Ved at jeg er god til mine beboere, men i forhold til personalet føler jeg mig slet ikke ligeværdig.

Jeg ved godt at jeg er forholdsvis nyuddannet og total grøn (på nær det halve år jeg har arbejdet derude) på området og er nu støt på nye udfordringer i forbindelse med kontaktpersonsrolle og nok har store forventninger om mig selv, men åhr ha, ja jeg ved ikek hvad jeg vil med indlægget og ved egentlig heller ikke hvad I kan sige. Men har nu gået i et stykke tid og havde bare brug for at få det ud.

Jeg er ano, men giver mig gerne til kende andet sted, hvis ikke I kan regne ud hvem jeg er.

ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive. ved ikke hvem du er.

men hvis du ved du er god til dine beboere, er det sp ikke også det vigtigste? ved godt man skal ha det godt på sit job, men kunne det ikke komme?

Tror også blot din følelse af at være "dum og blank" udspringer af at du netop stadig er ny i forhold til de andre garvede - og så at du ikke har selvtilliden i forvejen......

Men som Kalaha skriver, må det vigtigste være, at du er god til dine beboere - så kommer sikkerheden i jobbet med erfaringen......

Skrevet uden at have noget clue om hvem du er.....

Kaufie skriver:

Tror også blot din følelse af at være "dum og blank" udspringer af at du netop stadig er ny i forhold til de andre garvede - og så at du ikke har selvtilliden i forvejen......

Men som Kalaha skriver, må det vigtigste være, at du er god til dine beboere - så kommer sikkerheden i jobbet med erfaringen......

Skrevet uden at have noget clue om hvem du er.....

enig med kaufie. Jeg har det lidt på samme måde og har let ved at snakke mester efter munden selv om jeg ikke er enig og føler migdum når jeg så endelig lukker munden op. Det gør så jeg helt vælger at holde mund og kun stille spørgsmål hvis der er noget jeg er i tvivl om. Det er nok heller ikke en løsning i længden man jeg håber det med tiden kan blive anderledes. Måske det er en løsning i en periode fordig også, bare til du herfået lidt mere selvtillid i jobbet og det du laver?? Måske du ellers skulle tege en snak med din lederog forklarehende hvordan du har det, så kan hun fortælle dig om hvordan de måske oplever dig og gi dig råd om hvordan du kan få det bede og mere selvtillid i dit job i forhold til kollegaerne.

Håber det løser sig fordig

Tak for svar.. Jeg har i dag haft en god snak med en kollega og fået vendt mine tanker og fundet ud af at det måske ikke er helt unormalt at have disse tanker og følelser når man er ny i faget..