Overvejer meget kraftig at blive single mommy

roenlund skriver:

Jeg ville nok ikke have dårlig samvitighed overfor Elias, hvis hans far synes at det er vigtigst at sove til kl 14  Men jeg kan godt se hvad du mener...

jeg er selv sådan en der ville har meget svært ved at være alene, men jeg håber at jeg alligevel hvis dagen kom og jeg stod og skulle tage beslutningen alligevel ville gå, og ikke blive i et dårligt forhold.

 til dig og så håber jeg at du ender med at tage den rigtige beslutning både for dig og Elias.

mange tak!! håber jeg også :/

Jeg havde nok pakket mit, og set om det kunne hjælpe hvis jeg skred.

Nu havde min ex og jeg ikke børn sammen, men smed ham ud, men fordi han betød så meget for mig, så prøvede jeg i et ½ år at få det til at fungere uden vi boede sammen, og han bestod ikke testen (hvis man kan sige det sådan ) Og jeg ville ikke vende tilbage til det, for han var også som et lille barn.

Smæk døren i, men feks åben vinduet. Så kan du se det bedre om han forbedre sig, eller om det bliver det samme, og samtidig kan du klargøre dig selv på hvis du kommer til at stå som single mor....

Du er absolut ikke sippet. Jeg synes klart du skal stille ham et ultimatum, for det kan da ikke passe, at du skal stå med det hele selv. Sorry to say, men han virker virkelig umoden

Jeg synes absolut ikke du skal have dårlig samvittighed overfor Elias, for det er jo dig, der tager dig af ham og dig der er den voksne...

Håber I kan få talt ordentligt sammen og finde en løsning inden det hele eskalerer yderligere...

Det der er jo ikke en beskrivelse af en mand, men en forkælet møgunge....

En mand passer både på sit barn og sin kæreste og tager selvfølgelig sin del af pligterne. Comp må vente til der er tid.

Flyt! Så kan han love guld og grønne skove nok så meget.... Elias er vel også bedre tjent med en mor, der er glad??

louise4060 skriver:

Hej i fanstastiske tøser!

Ihh jeg er i syv sind..

Jeg har Jo Elias på 8 mdr sammen med Dennis, og tingene har bare gået så godt. Nu skranter det hele..

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Føler nærmest jeg er kæreste med en på 15 altså. Han er nok det mest egoistiske og uansvarlige menneske jeg kender..

Fx. Han rydder aldrig op efter sig selv.. og hvis jeg ber ham om noget siger han bare "imorgen" hvorefter det ender med at være mig igen.

Han tager ikke hensyn.. jeg er den der ordner elias om natten hvis der bliver noget.. dennis gør aldrig.. Desuden SKAL han altid sove så længe det passer ham.. nogle gange til kl 14.. :s Hvis jeg skal have lov til at få sovet ud skal jeg nærmest tigge og be og sjældent beordre ham om at tage sig lidt sammen.

Ellers består hans dag af at spille comp.

Ja jeg ved at mænd er mænd..

Men for f@nden.. Hvorfor kan han ikke tage ansvar.. Det irritere mig grænseløst. Blir sur og tvær over det hele tiden.

Føler jo nærmest at jeg er hans mor og han er min teenagesøn..  Har fået nok og magter det bare ikke..!

Er jeg for sippet, eller har jeg fat i noget her?

MEN.. har flere gange taget beslutningen, er dog aldrig flyttet - fordi at han jo så lover guld og grønne skove  og jeg falder i med begge ben..

 

Hej Søde

Jeg læste dit indlæg tidligere,men skulle lige gruble lidt over hvad jeg ville svare..

Jeg ville som udgangspunkt ha svaret at du måtte tage en seriøs snak med ham,men hvis du har gjort det og han stadig er skide ligeglad, ja så må du enten vælge at leve med ham som han er eller vælge at leve uden.

Hvis truslen om at dig og Elias forsvinder ud af hans liv ikke er nok, så elsker han sin pc mere end dig/jer.

Det syntes jeg faktisk ikke du er tjent med.

Jeg syntes du kan sætte dig ned og fortælle ham om dine tanker og så må du træffe en beslutning.

I et tidligere forhold jeg havde, gik det også skidt.

Der tænkte jeg på om jeg kunne se mig selv i samme situation om 1 år? 5 år? 10 år? og svaret var NEJ det kunne jeg ikke holde ud-så jeg flyttede.

Det bedste valg jeg nogensinde har truffet.

Held og lykke med det valg du træffer,ønsker dig alt det bedste

louise4060 skriver:

Hej i fanstastiske tøser!

Ihh jeg er i syv sind..

Jeg har Jo Elias på 8 mdr sammen med Dennis, og tingene har bare gået så godt. Nu skranter det hele..

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Føler nærmest jeg er kæreste med en på 15 altså. Han er nok det mest egoistiske og uansvarlige menneske jeg kender..

Fx. Han rydder aldrig op efter sig selv.. og hvis jeg ber ham om noget siger han bare "imorgen" hvorefter det ender med at være mig igen.

Han tager ikke hensyn.. jeg er den der ordner elias om natten hvis der bliver noget.. dennis gør aldrig.. Desuden SKAL han altid sove så længe det passer ham.. nogle gange til kl 14.. :s Hvis jeg skal have lov til at få sovet ud skal jeg nærmest tigge og be og sjældent beordre ham om at tage sig lidt sammen.

Ellers består hans dag af at spille comp.

Ja jeg ved at mænd er mænd..

Men for f@nden.. Hvorfor kan han ikke tage ansvar.. Det irritere mig grænseløst. Blir sur og tvær over det hele tiden.

Føler jo nærmest at jeg er hans mor og han er min teenagesøn..  Har fået nok og magter det bare ikke..!

Er jeg for sippet, eller har jeg fat i noget her?

MEN.. har flere gange taget beslutningen, er dog aldrig flyttet - fordi at han jo så lover guld og grønne skove  og jeg falder i med begge ben..

 

Det lyder fuldstændigt vanvittigt, at han tror han bare kan fede den, og du så tager det hele? Hvor i alverden har han dog fået den ide fra?

I er nød til at opdele hvem der som udgangspunkt gør hvad. Og han kan ikke vælge 0/100 metoden. Det hedder 50/50.

Hvis man brokker sig, må du jo prøve at spørge, hvad hans argumenter for at du skal gøre alt er?

Men han lyder altså ærlig talt ikke til at være særlig sød, når han slet ikke tager del i husholdningen.

Herhjemme laver jeg mad, vasker tøj, handler ind, og min søde mand gør rent, vasker op, går ud med skrald (og gør en tjenester hele tiden)

Se det fra den lyse side, hvis han alligevel ikke laver en skid nu, så bliver det jo ikke dén del af et evt. brud der bliver hårdt, for så er du jo vant til at gøre alt selv. Men selvfølgelig er det ikke rart at skulle forlade en man elsker, hvis du altså elsker ham?

louise4060 skriver:

Hej i fanstastiske tøser!

Ihh jeg er i syv sind..

Jeg har Jo Elias på 8 mdr sammen med Dennis, og tingene har bare gået så godt. Nu skranter det hele..

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Føler nærmest jeg er kæreste med en på 15 altså. Han er nok det mest egoistiske og uansvarlige menneske jeg kender..

Fx. Han rydder aldrig op efter sig selv.. og hvis jeg ber ham om noget siger han bare "imorgen" hvorefter det ender med at være mig igen.

Han tager ikke hensyn.. jeg er den der ordner elias om natten hvis der bliver noget.. dennis gør aldrig.. Desuden SKAL han altid sove så længe det passer ham.. nogle gange til kl 14.. :s Hvis jeg skal have lov til at få sovet ud skal jeg nærmest tigge og be og sjældent beordre ham om at tage sig lidt sammen.

Ellers består hans dag af at spille comp.

Ja jeg ved at mænd er mænd..

Men for f@nden.. Hvorfor kan han ikke tage ansvar.. Det irritere mig grænseløst. Blir sur og tvær over det hele tiden.

Føler jo nærmest at jeg er hans mor og han er min teenagesøn..  Har fået nok og magter det bare ikke..!

Er jeg for sippet, eller har jeg fat i noget her?

MEN.. har flere gange taget beslutningen, er dog aldrig flyttet - fordi at han jo så lover guld og grønne skove  og jeg falder i med begge ben..

 

Det du skal gøre er søde, at du ganske enkelt går ind og kigger på ham når han sover, og så stiller du dig selv dette spørgsmål:
"Kan jeg se mig selv sammen med ham om 10 år eller om 25 år og han stadig opfører sig sådan som nu? Ja eller nej??"

Det svar der først kommer til dig, afgør det hele.
For han ændrer sig ikke, så enkelt er det.
Du er faldet for en bundforkælet hulemand, og dem kan man enten leve med som de er eller forlade, for du kan ikke lave dem om.
Men du får et stort knus med på vejen.

Kærligst
Sussie