Hvorfor sker der ikke noget?

Hej,

Jeg her helt ny herinde. Jeg er snart 34 og har nu i over et år været igang med projekt gravid, og jeg har efterhånden brug for at snakke med andre i samme situation. Der sker simpelthen ingenting..

Jeg har været igennem 6 IUI-D behandlinger samt 2 korte IVF behandlinger. Om nogle uger skal jeg igang med en lang IVF behandling, og hvis ikke dette virker, så tror jeg nok, jeg vil have svært ved at komme videre i projektet.

Den eneste som ved noget, er min søster. Hun støtter mig fuldt ud og har været med på klinikken til ægudtagning osv.. Vi snakker også en del om det, men hun har også sit eget liv med en lille søn og mand, så jeg vil heller ikke "belaste" hende for meget.

Min arbejdsplads ved ikke noget, jeg tror ikke helt min (mandlige) chef kan sætte sig ind i det. Måske burde jeg nok sige noget, for det påvirker efterhånden humøret en del, og jeg ved at de hormoner i den lange behandling er noget kraftigere (åbenbart kommer man i kunstig overgangsalder), så mine kolleger vil nok kunne mærke noget. Men det er bare for privat til at jeg har lyst til at delagtiggøre dem i det.

Umiddelbart fejler jeg ikke noget, som skulle umuliggøre at jeg kan blive gravid, og lægerne kan heller ikke lede efter noget, for som de siger, så ved de ikke helt, hvad de skal kigge efter. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring.

Er der nogen herinde, som har været igennem det samme? Jeg har sådan brug for at få håbet tilbage og tro på det igen.

Jeg håber at høre fra jer. 

Rigtig hjertelig velkommen på siden, som jeg håber du bliver glad for

Jeg ved her er nogle stykker der er i samme båd som dig, og de er helt sikkert villige til at give råd og støtte, når de ser indlægget.

Ønsker dig al mulig held og lykke med projekt baby

Hej Linda

Mange tak for dit svar

Desværre ser det ikke rigtig ud til at nogen herinde har lyst til at dele ud af deres erfaringer, så jeg vælger nok at slette mit indlæg igen.

Hej

Faldt lige over dit indlæg... Jeg har ikke selv nogle erfaringer på omkådet, men hvis jeg var dig ville jeg skrive inde under forummet "Prøver at blive gravid" eller "Barnløshedsbehandling". Der tror jeg helt sikkert du vil få noget respons

Hilsen Christina

Hej

Først velkommen på siden og dernæst er jeg rigtig ked af, at du har været igennem sådan et langt og opslidende forløb  

Jeg har selv fået et barn ved hjælp af IUI-D så jeg kender dog lidt til det, men jeg valgte at være megte åben over for både familie, venner og kolleger så de vidste hvor jeg var henne i mit liv.

Giv siden en chance, der er mange herinde som ved hvad du gennemgår. Se under Barnløshedsgruppen.

 fra mig

P76 skriver:

Hej,

Jeg her helt ny herinde. Jeg er snart 34 og har nu i over et år været igang med projekt gravid, og jeg har efterhånden brug for at snakke med andre i samme situation. Der sker simpelthen ingenting..

Jeg har været igennem 6 IUI-D behandlinger samt 2 korte IVF behandlinger. Om nogle uger skal jeg igang med en lang IVF behandling, og hvis ikke dette virker, så tror jeg nok, jeg vil have svært ved at komme videre i projektet.

Den eneste som ved noget, er min søster. Hun støtter mig fuldt ud og har været med på klinikken til ægudtagning osv.. Vi snakker også en del om det, men hun har også sit eget liv med en lille søn og mand, så jeg vil heller ikke "belaste" hende for meget.

Min arbejdsplads ved ikke noget, jeg tror ikke helt min (mandlige) chef kan sætte sig ind i det. Måske burde jeg nok sige noget, for det påvirker efterhånden humøret en del, og jeg ved at de hormoner i den lange behandling er noget kraftigere (åbenbart kommer man i kunstig overgangsalder), så mine kolleger vil nok kunne mærke noget. Men det er bare for privat til at jeg har lyst til at delagtiggøre dem i det.

Umiddelbart fejler jeg ikke noget, som skulle umuliggøre at jeg kan blive gravid, og lægerne kan heller ikke lede efter noget, for som de siger, så ved de ikke helt, hvad de skal kigge efter. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring.

Er der nogen herinde, som har været igennem det samme? Jeg har sådan brug for at få håbet tilbage og tro på det igen.

Jeg håber at høre fra jer. 

Jeg har slet ikke set dit indlæg før. Ellers havde jeg svaret.

Vi er MANGE herinde efterhånden, som har taget det valg, du har taget. Der er også nogle, hvor det ikke lykkes til at starte med.

Jeg bliver altid meget praktisk i sådanne situationer: Hvor i landet bor du? Hvilken læge går du hos osv.

Jeg har lært én ting. Der er KÆMPE forskel på lægers evner inden for fertilitetsbehandlig.

Jeg får rigtig meget ondt af dig, når jeg læser dit indlæg. Det må være så ubeskrivelig hårdt, at gå med det alene - og kun dele med sin søster. Det fylder jo ALT i ens liv.

Da jeg var i behandling, besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville IVF. Så ville jeg vente nogel år. Jeg er 32 år. Det er simpelthen en behandling, som både fysisk og psykisk er så hård, at jeg ikke ville turde gøre det alene i første omgang.

Håber, du ser indlæggene selvom det er længe siden, du har skrevet din tråd.

P76 skriver:

Hej,

Jeg her helt ny herinde. Jeg er snart 34 og har nu i over et år været igang med projekt gravid, og jeg har efterhånden brug for at snakke med andre i samme situation. Der sker simpelthen ingenting..

Jeg har været igennem 6 IUI-D behandlinger samt 2 korte IVF behandlinger. Om nogle uger skal jeg igang med en lang IVF behandling, og hvis ikke dette virker, så tror jeg nok, jeg vil have svært ved at komme videre i projektet.

Den eneste som ved noget, er min søster. Hun støtter mig fuldt ud og har været med på klinikken til ægudtagning osv.. Vi snakker også en del om det, men hun har også sit eget liv med en lille søn og mand, så jeg vil heller ikke "belaste" hende for meget.

Min arbejdsplads ved ikke noget, jeg tror ikke helt min (mandlige) chef kan sætte sig ind i det. Måske burde jeg nok sige noget, for det påvirker efterhånden humøret en del, og jeg ved at de hormoner i den lange behandling er noget kraftigere (åbenbart kommer man i kunstig overgangsalder), så mine kolleger vil nok kunne mærke noget. Men det er bare for privat til at jeg har lyst til at delagtiggøre dem i det.

Umiddelbart fejler jeg ikke noget, som skulle umuliggøre at jeg kan blive gravid, og lægerne kan heller ikke lede efter noget, for som de siger, så ved de ikke helt, hvad de skal kigge efter. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring.

Er der nogen herinde, som har været igennem det samme? Jeg har sådan brug for at få håbet tilbage og tro på det igen.

Jeg håber at høre fra jer. 

Velkommen til siden..

Håber du bliver glad for og være her, her er mange søde tøser som altid står klar til og hjælpe

Kan se du oprettede dit indlæg sent om aftenen, så er der ikke så mange der ser det.. En anden gang så hiver du bare tråden op, ved og skrive i den igen

Vi er rigtig mange efterhånden herinde, som har taget samme valg som dig, jeg selv er 27 og skal igennem IUI-D til februar..

Jeg er ked af, og høre du går igennem det alene, kun med støtte fra din søster..
Jeg vil råde dig til og indvie resten af din familie, for det er hårdt og gå alene med alle spørgsmålene og tankerne.. Det må især være hårdt, nr du har været igennem så mange forsøg

Hvor bor du henne af i landet? For som Karina (KaMa) skriver, så er der stor forskel på lægerne/jordmødre der inseminere og på behandlingerne de forskellige steder..

Jeg selv høre til på www.copenhagenfertilitycenter.com jeg kom dertil efter råd fra KaMa og fik en henvisning fra egen læge..

Ønsker dig alt godt fremover..

Hej P76.

Det gør mig ondt at du går igennem alt det, nærmest helt alene. Jeg forstår godt at det kan være svært at fortælle det til din chef, men måske der findes en eller to kollegaer som du er tryg ved og kan betro dig til? Og hvad med et par veninder?

Der findes også et selvstændigt forum kun for kvinder som vælger at få et donorbarn eller at adoptere på egen hånd, der er flere som har været igennem mange behandlinger, som vil kunne sætte sig ind i din situation: http://sem.forumup.dk/.

Hejsa

Tak til jer alle for jeres søde svar, dem er jeg rigtig glad for

Ja, det er meget hårdt at gå igennem næsten alene. Jeg har også selv tænkt på at være mere åben omkring det men har alligevel ikke haft lyst til at gøre det. Jeg kan godt ind imellem tænke at mine kolleger nok burde vide noget, men fortæller jeg det til dem, bør jeg også sige det til min chef, og jeg er ikke sikker på at han er særlig forstående.

Jeg skal på klinikken i morgen og finde ud af, hvonår jeg skal have taget æg ud, det bliver nok onsdag eller torsdag. Der er kun 6 denne gang, men forhåbentlig er det de 6 rigtige

KaMa, jeg er enig med dig i at der nok er stor forskel på læger. Jeg bor i Østjylland, og så vidt jeg kan se, er der en del klinikker i området. Jeg var for noget tid siden til samtale på Maigaard i Århus. Lægen der lød bestemt som om, han vidste, hvad han havde med at gøre, så hvis ikke denne gang lykkes, så vil jeg nok prøve med dem. Er der nogen, der har erfaringer med Maigaard?

Da jeg startede op, havde jeg aldrig nogensinde regnet med at det skulle blive så omfattende, jeg er jo på 9. gang nu. De 6 insemineringer var hårde, men efterfølgende kan jeg se at det var ingenting i forhold til IVF-behandlinger.

Mange hilsner P76