aflyser "det sorte hul"

Jeg tror jeg er ved at ryge ned i et sort hul.

Det værste er at jeg godt lidt ved hvorfor, men også ved at hvis jeg ikke får det ud af verden, så bliver jeg endnu mere sur og ked på mig selv.

Det er det her speciale der dræner mig for positiv energi. Det skal afleveres 30. november, så der er små to måneder til. Jeg har gjort op med mig selv at jeg bare gerne vil have 4 og rigtig gerne 7. Men det skal også nok blive godt nok, hvis bare jeg kunne tage mig sammen til at skrive det. Jeg ved jo godt hvad der skal stå, jeg kan bare ikke få det ned gennem fingrene og ind på computeren.

Jeg vil meget hellere være sammen med min familie, men når jeg beslutter mig for at idag er det bare det jeg skal, snager specialet alligevel i baghovedet.

Så nu har jeg taget konsekvensen af det truende sorte hul og har aflyst stort set alle aftaler, og laver kun nye, hvis det er nogen jeg kan tillade mig at bryde og melde afbud fra.

I weekenden var jeg jo inde og vende på børneafdelingen med Malte, og de kunne ikke finde noget specifikt på ham. Og nu er det så at jeg overvejer om jeg kan overfører min stress til ham og give ham MEGET høj feber.

I hvert fald er jeg nød til at gøre et eller andet. Jeg ved godt at mange vil råde mig til at udsætte specialet og få ro på indtil Malte skal starte i vuggestue. Men det er bare ikke en løsning, for jeg har ikke mere SU og kan ikke få dagpenge så længe jeg er studerende. Så det skal bare laves færdigt og afleveres så jeg kan komme videre og ud af studielivet. Jeg magter ikke at være studerende længere.

Jeg vil stadig gerne luftes, men kun af folk der kan forstå min situation og kan accepterer at jeg måske aflyser i sidste øjeblik. Jeg er virkelig nød til at passe på mig selv og Malte og resten af familien.

Og så sidder jeg her og kan relaterer til ALLE de følelser du har omkring specialet!

Jeg har også nogenlunde tænkt det igennem i hovedet, hvad jeg skal skrive, men det er bare så svært at sætte sig ned og rent faktisk få det skrevet ned. Og det værste er netop at det rumsterer i hovedet HELE TIDEN. Man har bare slet ikke fri.

Jeg er så også havnet i den dejlige situation at jeg er løbet tør for su-klip (skræmmende så meget vores situation ligner hinandens - skal vist lige tjekke at jeg ikke også har en Mille og Malte et eller andet sted i lejligheden som jeg liiiige har glemt), og nu skal jeg søge dispensation til at få su i de sidste 4 måneder. Og det kan jeg slet ikke overskue, jeg kan ikke overskue ikke at få su indtil jeg skal aflevere, og jeg kan ikke overskue at skulle søge dispensation. Var der nogen der sagde at vi sidder i saksen???

 Men Mette, du er sej, og du skal nok få afleveret det møgspeciale og blive færdig som studerende. Og så dukker der nye bekymringer op, men dem kan vi tage til den tid...deal?

Mange kram

M.

Metchen skriver:

Men Mette, du er sej, og du skal nok få afleveret det møgspeciale og blive færdig som studerende. Og så dukker der nye bekymringer op, men dem kan vi tage til den tid...deal?

Mange kram

M.

hmm - ja tjek lige om du skulle have overset et par børnefutter... de er nogen gange gode til at gemme sig.

Lidt pudsigt så meget vi sidder i samme problem - et problem uden anden løsning end bare at blive færdig med det lort.

Og ja, gu har vi en aftale... SMIL fra mette

msax skriver:

Jeg tror jeg er ved at ryge ned i et sort hul.

Det værste er at jeg godt lidt ved hvorfor, men også ved at hvis jeg ikke får det ud af verden, så bliver jeg endnu mere sur og ked på mig selv.

Det er det her speciale der dræner mig for positiv energi. Det skal afleveres 30. november, så der er små to måneder til. Jeg har gjort op med mig selv at jeg bare gerne vil have 4 og rigtig gerne 7. Men det skal også nok blive godt nok, hvis bare jeg kunne tage mig sammen til at skrive det. Jeg ved jo godt hvad der skal stå, jeg kan bare ikke få det ned gennem fingrene og ind på computeren.

Jeg vil meget hellere være sammen med min familie, men når jeg beslutter mig for at idag er det bare det jeg skal, snager specialet alligevel i baghovedet.

Så nu har jeg taget konsekvensen af det truende sorte hul og har aflyst stort set alle aftaler, og laver kun nye, hvis det er nogen jeg kan tillade mig at bryde og melde afbud fra.

I weekenden var jeg jo inde og vende på børneafdelingen med Malte, og de kunne ikke finde noget specifikt på ham. Og nu er det så at jeg overvejer om jeg kan overfører min stress til ham og give ham MEGET høj feber.

I hvert fald er jeg nød til at gøre et eller andet. Jeg ved godt at mange vil råde mig til at udsætte specialet og få ro på indtil Malte skal starte i vuggestue. Men det er bare ikke en løsning, for jeg har ikke mere SU og kan ikke få dagpenge så længe jeg er studerende. Så det skal bare laves færdigt og afleveres så jeg kan komme videre og ud af studielivet. Jeg magter ikke at være studerende længere.

Jeg vil stadig gerne luftes, men kun af folk der kan forstå min situation og kan accepterer at jeg måske aflyser i sidste øjeblik. Jeg er virkelig nød til at passe på mig selv og Malte og resten af familien.

Det kan være alt for nemt at slippe det og hellere hygge, kender det alt for godt når der skal laves opgaver herhjemme.

Og ja jeg er da sikker på du kan overføre det, men om det kan give så høj feber, det syntes jeg vil være underligt, men man ved jo aldrig.

Pas nu godt på dig selv og familien, og evt få passet ham en dag og sendt manden afsted så du er helt alene, og så få krasset noget ned?

msax skriver:

Jeg tror jeg er ved at ryge ned i et sort hul.

Det værste er at jeg godt lidt ved hvorfor, men også ved at hvis jeg ikke får det ud af verden, så bliver jeg endnu mere sur og ked på mig selv.

Det er det her speciale der dræner mig for positiv energi. Det skal afleveres 30. november, så der er små to måneder til. Jeg har gjort op med mig selv at jeg bare gerne vil have 4 og rigtig gerne 7. Men det skal også nok blive godt nok, hvis bare jeg kunne tage mig sammen til at skrive det. Jeg ved jo godt hvad der skal stå, jeg kan bare ikke få det ned gennem fingrene og ind på computeren.

Jeg vil meget hellere være sammen med min familie, men når jeg beslutter mig for at idag er det bare det jeg skal, snager specialet alligevel i baghovedet.

Så nu har jeg taget konsekvensen af det truende sorte hul og har aflyst stort set alle aftaler, og laver kun nye, hvis det er nogen jeg kan tillade mig at bryde og melde afbud fra.

I weekenden var jeg jo inde og vende på børneafdelingen med Malte, og de kunne ikke finde noget specifikt på ham. Og nu er det så at jeg overvejer om jeg kan overfører min stress til ham og give ham MEGET høj feber.

I hvert fald er jeg nød til at gøre et eller andet. Jeg ved godt at mange vil råde mig til at udsætte specialet og få ro på indtil Malte skal starte i vuggestue. Men det er bare ikke en løsning, for jeg har ikke mere SU og kan ikke få dagpenge så længe jeg er studerende. Så det skal bare laves færdigt og afleveres så jeg kan komme videre og ud af studielivet. Jeg magter ikke at være studerende længere.

Jeg vil stadig gerne luftes, men kun af folk der kan forstå min situation og kan accepterer at jeg måske aflyser i sidste øjeblik. Jeg er virkelig nød til at passe på mig selv og Malte og resten af familien.

sad lige og kiggede lidt rundt herinde og faldt over din tråd her ..

kan forstå du har det rigtig svært med det her speciale, og selvom det ikke er meget vi har snakket sammen så må du endelig sige til hvis du har brug for at få luftet tankerne , jeg lytter gerne !! og ellers så er vores drenge da samme alder og så kunne det jo være jeg kunne kigge lidt efter dem mens du fik skrevet et par timer 

vil ihvertfald gerne hjælpe hvis jeg kan !!

Nej det må da ikke være let.

Når du er sammen med familien tænker du speciale og når du skal lave din speciale ja så kan du ikke få noget ud af fingerne og tænker på familien. Det må squ ikk være let.

Har du prøvet at ha et stykke papir og noget at skrive med i nærheden og så skrive din etanker ned, når du tænker for meget over det hele. Det kan jo være at når du så skal skrive lidt på dit speciale, at du kan bruge de papire til hjælp.

MarieMor skriver:

sad lige og kiggede lidt rundt herinde og faldt over din tråd her ..

 

kan forstå du har det rigtig svært med det her speciale, og selvom det ikke er meget vi har snakket sammen så må du endelig sige til hvis du har brug for at få luftet tankerne , jeg lytter gerne !! og ellers så er vores drenge da samme alder og så kunne det jo være jeg kunne kigge lidt efter dem mens du fik skrevet et par timer 

vil ihvertfald gerne hjælpe hvis jeg kan !!

1000 tak

Jeg skal nok sige til hvis jeg får brug for det. Men jeg skriver bedst om natten og der er Brian jo hjemme til at se efter ungerne