Barn nummer 2

Nu ville jeg ikke stjæle Tynens indlæg, så her kommer et nyt, selvom emnet er lidt det samme...

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre fra jer, der har mere end et barn; hvordan elsker man den nye lige så højt, som den gamle?

Jeg er godt klar over, at det lyder åndsvagt og at alle siger, det gør man bare, men jeg vil så gerne høre, hvordan det mon føles, for det er VIRKELIGT svært at forestille sig, når man står her med sin lille allerdejligste, aller mest elskede største kærlighed i hele sit liv.

Og så en anden ting: Jeg har en svær tendens til at sige ting som "Du er den, Mor elsker aller højest i hele verden" og "Du er den dejligste, smukkeste pige i hele verden" og den slags. Hvad hulan gør man ved sin ubændige trang til at eksplodere i superlativer??
Hvad med det nye barn? Når man står der og føler, at man også elsker hende eller ham allerhøjest i hele verden?

Idéer til andre måder at udtrykke sin store kærlighed på modtages gerne!! (L)

Knus fra Birgitte - ikke gravid, men med en lille plan om at blive det inden for nogle år...

Jamen her kommer nok det svar du ik gider høre...

Det kommer helt af sig selv. Du elsker simpelthen nr 2 ligeså højt.. og sikker også de efterfølgende..

jeg har det jo sådan at Emil jo nok er den sidste, så han får altså nok lidt for meget kærlige kram og lidt for mange møsser osv..fordi jeg ved at det 99% er min sidste baby.. (selvom man jo ik kan kalde ham det mere)

Men for mit vedkomne er det faktisk svært ikke at gøre Ea til den store, altså dermed ment at hun er jo så stor nu, så hun burde vide.. for hun er altså kun 4.... men det glemmer jeg bare..

Hun er så selvstændig og forstår jo det meste .. så den måde jeg viser min kærlighed til hende er klart at vi 2 laver noget alene, uden lillebror..
for kan godt se det må være træls for hende at skulle dele os med lillebror hele tiden..

Hendes putning om aftenen er bare HENDES, Vi hygger med en godnat historie også skal vi lige forhandle med hvor mange gange vi skal klø hende på ryggen og på maven. Så det vil hverken jeg eller hun undvære for noget.

Men til kærligheden til nr. 2.... hvis det er helt små børn, så er det nok sådan en som nymor du skal spørge.
Men jeg har fx 3 år i mellem, hvilket JEG synes er rart, for Ea kan hjælpe så meget med og vil også gerne hjælpe.. Hun får lov at skifte lillebror, hvis det vel og mærke er en tisseble.. Hun får lov at gi ham grød og alle de ting hun kan og vil.
Men Det er vigtigt at gøre noget med dem sammen men også hver for sig.

Kærlighed er jo et stort begreb, men den kan heldigvis kun blive større..
I starten vil baby nok bare være baby indtil den får en personlighed også kommer kærligheden også. Det behøver ik være den samme kærlighed man har til begge børn.. hmm det er sgu svært at forklare. Men Ea er fx min store og meget kloge barn.. (fandme så klog så hun snørrer sine forældre for vildt.) og Emil er den lidt svage og til tider også hidsige..

Ei Birgitte, det er altså ik til at forklare med ord.. men du vil atid have nok kærlighed om det så var til 10 børn. Jeg har jo også en speciel kærlighed til min nevø.. han blir aldrig tilsidesat fordi jeg har en i samme alder selv... Jeg er hans moster og gudmor og det skal han altid vide, om han så får en bror/søster engang så vil jeg elske den baby ligeså højt.

nå i stedet for at ævle må jeg hellere igang med arbejdet.. jeg har ik været til meget hjælp, men har bare givet mine tanker med.

stort knus.

BM, you got mail :)

Jo du har været til stor hjælp, Susan og tusind tak for dine tanker, det er lige sådan nogle, jeg gerne vil læse (L)

Knus fra Birgitte

phuuuuuu... det er store ord og tanker du beder om - men jeg kan sagtens forstå dig, og vil gerne prøve at "hjælpe" lidt.

Selvfølgelig er der ligeså meget kærlighed til den næste - det kommer helt automatisk, som et knips med fingeren. På nogen områder er der faktisk mere kærlighed til den lille ny, fordi der virkelig er tale om et hjælpeløst lille væsen (ifht den stooore én man har i forvejen) og sådan et lille pus vækker altså noget i en mor - også mere end det gjorde ved det første barn hvor alting jo var nyt og enormt overvældende.
Og så er der andre ting som man elsker den store utrolig meget for - alene bare det at de nu pludselig får titlen storesøster/bror løfter kærligheden til nye dimensioner. Og de store bliver jo større, og de lærer at tale - og så skal jeg love for at der bliver noget at elske... nu kommer der vilje og personlighed, and you gotta love it!

Det er selvfølgelig ikke lutter lagkage... for man har kun de samme to arme, og de samme 24 timer i døgnet, som lige nøjagtigt passede til ét barn - og det skal nu strække til to små opmærksomhedshungrende puslinger.
Mit råd her er: Hellere 1 times koncentreret leg på børneniveau, end 3 timer med Hmmm og Jaaa, det var godt nok flot, mens mor skeler til comp, fjernsyn, telefon og madlavning. Den ene time er godt givet ud - ungerne får stillet deres "du-og-jeg"-behov, og kan bedre acceptere at mor er fraværende bagefter.
Personligt føler jeg tit at jeg "sylter" Malte, Freja er jo bedre til at udtrykke hvad hun vil - og det er nemt at give efter og hjælpe hende fremfor Malte der bare er utidig. Jeg trøster mig med at sådan har det altid for ham - han har aldrig været enebarn.

Nu er jeg jo heldivis så priviligeret at jeg har én af hver slags, så jeg kan fuldstændig uden at lyde skamrose min datter og fortælle hende at hun er den allerstebedste pige i hele verden en mor kunne tænke sig, og Malte er den dreng mor elsker allerhøjst i hele verden!
Skulle jeres barn nr to blive endnu en pige - så må du jo bare benytte store/lille-søster i stedet når dine unger skal voldroses til de brækker sig! :D

Man har endnu ikke hørt om nogen der er blevet så kede af nr to, at den er blevet puttet tilbage igen 8(

Hvis ikke det kunne lade sig gøre med flere unger - tror du så at Lisbeth med glæde i stemmen ville melde sig under fanerne som gravid igen?

Jojo, BM - I kan sagtens rumme et barn mere - ja sikkert en flok!

Kærlige tanker fra en mor til to - der elsker begge mine unger lige højt (L)

Tusind tak for dit svar også, Marie (L) I beskriver det rigtig, rigtig fint begge to.

Og godt tip med at skamrose som lillesøster og storesøster!! 8D

Og så tror jeg, du har helt ret i det med, at Malte garanteret ikke har noget problem med at blive småsyltet, netop fordi det altid har været sådan for ham! Ikke, at jeg overhovedet mener, du sylter ham, men bare det at skulle dele sin mor og far med en anden må nødvendigvis være mere sært for den store, der har været vant til at være enebarn.

Læste din historie med, hvordan Freja havde taget Maltes ankomst et andet sted (i Tyne-tråden?) og det lød utroligt lettende!! Håber en anden en vil være i stand til at takle den nye babys ankomst på samme måde som jer, så lille øfferten herhjemme også synes, det er helt ok med en lillesøster eller bror (L)

Og så igen videre... til madlavning denne gang. ØV, det gider jeg ikke +o(