Indsprøjtninger

Hej

Jeg har sclerose og er i den situation at jeg om 1½ uge skal starte på noget medicin, der muligvis kan bremse min sygdom. Ulempen er så bare at det er indsprøjtninger. Jeg er ikke specielt bange for nåle, men kan bare ikke lide det der med at skulle stikke sig selv. Derfor skal der også komme en hjemmesygeplejerske og give mig indsprøjtningerne. Jeg skal have dem 3 gange ugenligt....egentlig skulle jeg have dem hver dag, men da jeg er så bange for at stikke mig selv, og ikke ønsker at der kommer folk rendende hver dag, bliver det kun til 3 gange ugentligt.

Men jeg ville virkelig ønske at jeg turde stikke mig selv. Det er sådan en indsprøjtning, hvor man skal helt ind i musklen med nålen og det lyder bare så....ja det lyder som noget der kommer til at gøre ondt

Er der nogen herinde der stikker sig selv? Gør det meget ondt? Kan man komme til at stikke forkert?  Ville virkelig ønske at jeg turde gøre det, men jeg er bare sådan en kylling hvad angår nåle  Jeg kan jo ikke rigtig tage nogle steder hen, hvis jeg er afhængig af at hjemmesygeplejersken kom, derofr ville jeg virkelig ønske at jeg kunne stikke mig selv. Kan man overhovedet overvinde den frygt?

Hejsa.

Det må være svært at have sådan en frygt for nåle. Hvad er du præcis bange for? For at stikke forkert, eller for at du ikke får det gjort, eller er det smerten?

Som en del af barnløshedsbehandlingen har jeg stukket mig selv. Og det er ikke specielt rart, men jeg har gjort det, og man vænner sig til det. Jeg er derudover sygeplejestuderende, og har kørt i hjemmeplejen. Så jeg kender også lidt til den ordning du skal til at bruge

Jeg kan godt forstå, hvis du kommer til at føle dig låst af dine besøg. De kan sikkert ikke love dig, på hvilket tidspunkt de kommer og stikker. Kunne du måske, når de kommer, tale med dem om, at du egentlig gerne vil lære det selv? Sygeplejersken er der og kommer for at gøre det. Men som sygeplejerske er man også uddannet til at vejlede og lære andre om f.x. injektioner. Det kan være hun vil bruge nogle af gangene på at vise dig, hvordan du kan klare det selv, da det er i din interesse.

Jeg synes du skal prøve at snakke med dem om det. Jeg tror det vil være en beslutning du ville kunne blive glad for, og så vil det give dig din frihed tilbage!

Held og lykke med det!

Jeg har heldigvis kun stukket mig selv i forbindelse med fertilitetsbehandling. Her er det daglige stikkeri kun med en lillebitte nål (så sikkert ikke det samme som din) den anden er en alm nål (æl sprøjte) jeg var også meget nervøs i starten. Men det bliver virkelig en vane.

Nu ved jeg ikke hvor du skal stikke dig. Men hos mig er det i maven. Når man tager en stor, dejlig klump delle og presser den og sætter nålen ned i, så kan man næsten ikke mærke noget.

Jeg tror ikke som sådan at du kan stikke dig "forkert". Som diabetiker osv. så tror jeg også, at det hurtigt bliver en nem vane for dig, som du selv kan klare. Du skal bare lige over det første "stop" som er i dit eget hoved. Når først den vej er gjort klar, så tror jeg, at du vil klare det fint. Det vil være meget bedre dig at gøre det selv. Tænk også på, at hvis det vil være bedre for dig at gøre det hver dag, så synes jeg helt sikker, også du skal gøre det. Det ville jo være så kedeligt, hvis du i fremtiden sad og tænkte, at din sygdom måske kunne gå endnu bedre, hvis du bare havde taget den sprøjte hver dag.

Er sikker på, at når du først er i gang med det, så vil det gå nemt og hurtigt.

Tillykke med det nye medicin du kan tage og held og lykke med det hele

Det er på låret jeg skal stikke mig....lige ind i musklen. Jeg har prøvet noget andet medicin tidligere, men det blev taget fra mig igen, fordi mit stofskifte kom fuldstændigt i uorden, og det er ikke sundt for kroppen. Der skulle man kun stikke lige under huden, og det kunne jeg knapt nok mærke. Der skulle jeg kun stikkes een gang om ugen. Er træt af at jeg ikke kunne tåle det.

Fordelen ved det medicin jeg skal have nu, er så at der ikke er voldsomme symptomer forbundet ved det. Man kan kun opleve hudirritation der hvor man stikker, samt en midlertidig hjertebanken. Ved den anden medicin jeg fik, havde jeg influenzasymptomer i ½ dag.

Jeg vil gerne lære at stikke mig selv, men bare det at skulle kigge ned på nålen mens man presser den ind, lyder skræmmende i mine øjne....får det helt dårligt ved tanken. Må prøve at se om jeg kan overvinde min frygt, for som sagt giver det mig lidt mere frihed. Medicinen er også vigtig for mig....jeg vil gerne blive ved med at have det så godt med min sygdom som jeg har nu. I december måned røg jeg i en kørestol pga. stort attack...den kom jeg så ud af igen i maj måned, og nu går jeg næsten lige så godt som dengang. Min neurolog mener at min sygdom ikke vil vise sig så kraftig, hvis jeg får det medicin. Måske kan tanken om at ryge i kørestol igen, få mig til at overvinde min frygt for at stikke mig selv. For det er godt nok det sidste jeg ønsker mig lige nu.

Når den tid kommer vil jeg snakke med hjemmesygeåplejersken om hun kan hjælpe mig med at lære at stikke mig selv....for i bund og grund er det egentlig mit ønske.

Tak fordi i lyttede og 1000 tak for jeres svar

Carina1977 skriver:

Det er på låret jeg skal stikke mig....lige ind i musklen. Jeg har prøvet noget andet medicin tidligere, men det blev taget fra mig igen, fordi mit stofskifte kom fuldstændigt i uorden, og det er ikke sundt for kroppen. Der skulle man kun stikke lige under huden, og det kunne jeg knapt nok mærke. Der skulle jeg kun stikkes een gang om ugen. Er træt af at jeg ikke kunne tåle det.

Fordelen ved det medicin jeg skal have nu, er så at der ikke er voldsomme symptomer forbundet ved det. Man kan kun opleve hudirritation der hvor man stikker, samt en midlertidig hjertebanken. Ved den anden medicin jeg fik, havde jeg influenzasymptomer i ½ dag.

Jeg vil gerne lære at stikke mig selv, men bare det at skulle kigge ned på nålen mens man presser den ind, lyder skræmmende i mine øjne....får det helt dårligt ved tanken. Må prøve at se om jeg kan overvinde min frygt, for som sagt giver det mig lidt mere frihed. Medicinen er også vigtig for mig....jeg vil gerne blive ved med at have det så godt med min sygdom som jeg har nu. I december måned røg jeg i en kørestol pga. stort attack...den kom jeg så ud af igen i maj måned, og nu går jeg næsten lige så godt som dengang. Min neurolog mener at min sygdom ikke vil vise sig så kraftig, hvis jeg får det medicin. Måske kan tanken om at ryge i kørestol igen, få mig til at overvinde min frygt for at stikke mig selv. For det er godt nok det sidste jeg ønsker mig lige nu.

Når den tid kommer vil jeg snakke med hjemmesygeåplejersken om hun kan hjælpe mig med at lære at stikke mig selv....for i bund og grund er det egentlig mit ønske.

Tak fordi i lyttede og 1000 tak for jeres svar

Hvad pokker er du karina fra ikast med mark ???

mortilflere skriver:

Hvad pokker er du karina fra ikast med mark ???

 

 Ja kender jeg dig? *griner*

mortilflere skriver:

Hvad pokker er du karina fra ikast med mark ???

 

Nå nu har jeg luret af hvem du er 'lol*

Carina1977 skriver:

 

Nå nu har jeg luret af hvem du er 'lol*

Jeg har ledt efter dig på nettet i flere år

Stik i en appelsin så du er fortrolig med at håndtere sprøjten

mortilflere skriver:

Jeg har ledt efter dig på nettet i flere år

 

Stik i en appelsin så du er fortrolig med at håndtere sprøjten

Jeg har heller ikke kommet på nogen hjemmesider de sidste 2-3 år. Ved egentlig heller ikke om de sider jeg kom på før, stadig eksisterer. Nu valgte jeg bare at starte på en frisk herinde, som en totalt ukendt  Det er jeg jo så ikke helt alligevel så  

Carina1977 skriver:

 

Jeg har heller ikke kommet på nogen hjemmesider de sidste 2-3 år. Ved egentlig heller ikke om de sider jeg kom på før, stadig eksisterer. Nu valgte jeg bare at starte på en frisk herinde, som en totalt ukendt  Det er jeg jo så ikke helt alligevel så  

Min mund er lukket LOL  

Jeg er heller ikke derinde