Puha! Synes altså jeg har det hårdt 
Kvalmen er der stadig, kastede op så sent som igår
De første strækmærker har meldt sig, ligesom jeg har stiftet bekendtskab med plukveer og søvnbesvær. Lider lidt for ofte af hovedpine og svimmelhed, tager jern som jeg skal, og har også undladt det nogle dage på lægens opfordring, for at se om det hjalp - nada!
Jeg har endnu ikke mærket liv, hørt hjertelyd men dog set min lille skat til NF. Det er bare så svært at glæde sig til noget, som lige nu føles SÅ FORBANDET TRÆLS og så langt væk! De milepæle jeg har sigtet efter i forhold til kvalmen - som er det værste for mig - forsvinder stille og roligt som tiden går, først uge 9, så uge 12 og nu er jeg næsten 16 fulde uger henne, og har det stadig elendigt! Jeg har fået piller for kvalmen, men var meget hormonsyg da jeg tog dem sidst, så jeg bestilte ikke andet end at hyle
Derfor har jeg lidt fået forbundet pillerne med noget dårligt og ikke taget dem i lang tid.
Tror dog jeg vil overgive mig nu her, tage en pille og en middagslur og håbe alt ser lidt lysere ud. Lægen har jo trods alt ikke udskrevet piller jeg ikke må bruge - føler bare jeg burde kunne klare det uden..
Hvis du læste med så langt, så tak for det - jeg havde vist lige brug for noget luft! Folk forventer at jeg ligner en lille sol og glæder mig SÅ MAAAJET når de spørger til babyen - og det gør jeg jo - men ... ikke lige nu!
Anmeld