Jeg hentede Sofie i dp for et par timer siden, og dp'en fortalte mig, at Sofie i dag har været en bandit.
Pigen har forelsket sig i en bil (sådan én hun kan køre på). Dp'en har to, men det er kun den store med tag på, Sofie synes dur til noget.
Problemet er, at hun i dag fik så meget ejerfornemmelse over bilen, at de andre børn (3 ældre drenge) blev jaget væk, hvis de nærmede sig og også ville lege med bilen. Hun brølede truende af dem og viftede ud efter dem med hånden. Den ene af drengene, en meget forsigtig og stille én, var blevet så bange for hende, at han holdt sig væk.
Selvom jeg godt kan se det komiske i, at hun står dér og brøler og vifter med den ene arm (den anden skal hun jo holde fast med for ikke at vælte), så mener jeg ikke, hun have lov til at erfare, at det er sådan man får sin vilje - og det fik hun heller ikke. Dp'en havde simpelthen fjernet hende fra bilen, så drengene kunne komme til. Det er jeg rigtig glad for, at hun gjorde, og det sørgede jeg for at fortælle hende.
Hele vejen på indkøb og i bilen hjem har jeg grublet over det. Ja, jeg ved s'gu da godt, det er en bagatel, og jeg bare skal vente til den dag, hun bliver taget i at ryge bag buskene eller vil have en tatovering i panden. Synes alligevel, at der ligepludselig kom en hel ny dimension på det dér med opdragelse.
- Helle
Anmeld
