Svært valg

Jeg er gravid i uge 18 og vi har talt utroligmeget om at blive gift. Vi er ikke i tvivl om at vi skal være sammen resten af livet, ellers havde vi ikke fået barn sammen. MEN MEn Men, nu bliver vi konstant spurgt om hvornår vi skal giftes (vi har ikke talt med andre om det, men folk antager åbenbart at fordi vi venter barn, så skal vi også giftes) Det er faktisk ved at være en belastning dagligt at blive spurgt.

Vi ved godt, at vi begge er bedst sikret hvis der sker den anden noget ved at være gift, men da vi ikke ejer hus el. lejlighed, så kan vi vel "nøjes" med et testamente?

Jeg har ikke lyst til et stort bryllup som gravid, og vi har begge intet ønske om hverken rådhus eller kirke men vil genrne holde det på en strand eller i mine forældres kæmpe have.

Føler måske lidt at vi begge giver afkald på vores drøm om hvordan denne dag skal være, hvis vi først har været på rådhuset og så efter fødslen vil holde en fest med endnu et bryllup.

Forstå mig ret, det vi taler om er enten at gå på rådhuset nu, spise en god frokost og så lad det være ved det, for at holde "drømme brylluppet" senere.  Eller simpelthen helt at vente til vi er blevet 3 og kan få det bryllup vi drømmer om.

Hvad har I andre gjort - og hvorfor?

Kan I hjælpe med hvordan vi sikre hinanden bedst og om faren får forældremyndigheden hvis jeg fx. skulle dø?

Åhhh en masse tanker om en stor beslutning

hejsa...

pu ha kender det godt, det er ved at være 4 år siden vi fik vores dejlige dreng, og hvor har venner og familie dog spurgt MANGE gange... til sidst fik de bare svaret, gift er noget man tar for ikke at blive det

vi venter nr.2 her til februar, og min dejlige kæreste var på knæ for en mdr. siden, vi skal giftes til juni, jeg vil heller ikke giftes med mave på...

vi har ikke sikret hinanden på andre måder end igennem forsikringen, hvor vi får udbetalt en stor sum penge, hvis en af os bliver invalid, eller dør, og det er med henblik på at vi kan blive i huset, og få den betalt ud.

med hensyn til forældrer myndigheden ja det har jeg ikke tænkt på, men vi har et godt famlie liv, og kunne ikke tror at der var nogle der ville tage vores søn fra os...

det er jo vores uanset om vi begge er her eller???

hvis vi begge skulle falde fra, har jeg en søster som vil tage over.

og der kan man på nettet hente en børne erklæring (tror jeg nok den hedder) som dem der får ham skal skrive under på.

klem majbrit

Jeg står i samme situation som du, er i 34. uge og ville da også gerne have været gift inden lillemanden kommer, Men men men jeg vil ikke giftes mens jeg er gravid - vil kunne nyde noget vin, champagne mv til mit eget bryllup, kunne være længere vågen end kl. 22 og ikke vralte ned af kirkegulvet. Derfor har vi besluttet os helt at vente til vi mener vi har råd til det vi gerne vil have, om det så betyder at vi skal vente i 3 år.

Et rådhus bryllup har vi også haft i tankerne, men jeg synes det er ret tamt og ville få mit kommende kirkebryllup til at virke mindre specielt fordi man jo reelt set er gift.

Man kan hente testamenter på nettet og få dem tinglyst hos en advokat for omkring 300 kr og så er I ligeså sikret som hvis I var gift

Vi blev gift på rådhuset - cleen cut, det tog 5 minuter og vi har ikke fortalt det til nogen, ikke engang vores forældre. Det føles ikke som om vi er rigtig gift endnu og jeg synes ikke det ødelægger noget. Selvom det føltes en smule akavet at stå der i rådhussalen og fortælle sig selv at nu talte det ikke rigtigt. Det var præstens anbefaling - nu vi alligevel ville giftes på et tidspunkt. Vi har også sørget for at vi begge har livsforsikringer - men vi bor også i hus. Min mand var faktisk allerede forsikret gennem sin arbejdsplads.

Næste år holder vi drømmebryllup og fejrer det med familie og venner, dans og champagne:-) 

Eneste problem for jer er, hvis i partout vil have borgerlig vielse to gange - det får man nok ikke lokket rådhuset med på - men så kan man jo i anden omgang vælge et livsklogt menneske fra omgangskredsen, som siger et par ord - eller noget andet kreativt.

:-)

Nu har jeg jo været gift 3 gange. Den første gang var som hvid brud, karet og hele gøjemøget, og det endda på mine forældres sølvbryllupsdag.
Desværre så holdt det jo ikke, men det er en helt anden historie.
Vi havde delt det op på den måde, at far og mor havde morgenen og formiddagen, eftermiddagen var så min x's og min, og aftenen var fælles med kæmpe fest for ja...140 mennesker, tror jeg.
Jeg var gravid på det tidspunkt, men ikke så langt henne, så det kunne ikke ses umiddelbart. Men det var en rigtig dejlig dag, og bestemt værd at mindes, og vi følte ikke at nogen tog noget fra os, selvom vi skulle dele dagen. Derimod var det faktisk dejligt, at ikke al focus var på os alene. Der var travlt hele dagen, og det var, et eller andet sted dejligt, at man havde så mange andre ting at tænke over ind imellem.
Nu faldt det jo sådan, at jeg, som sagt allerede var gravid med nr 2 (som heller ikke blev til noget) men jeg tror ikke vi var blivet gift der, hvis det altså ikke lige havde flasket sig og var faldet sammen med min fars og mors sølvbryllup.

2. gang var helt anderledes.
Det var et ægte bondebryllup i folkedragter, som jeg selv havde syet. Vi havde fra starten bestemt at vi ville giftes på årsdagen for den dato, hvor vi var blevet enige om at danne par, så det var hverken bebser eller andet der afgjorde det. (At jeg så var gravid...igen igen, gjorde ingen forskel)

3. gang var d. 6. juli 2007.
Niels havde flere gange gennem årene spurgt, om ikke vi skulle gifte os, men for mig havde det ingen hastværk som sådan.
Jeg ville gerne giftes med ham en dag, men havde egentligt ikke tænkt videre over hvordan og hvornår, og vi var allerede spirituelt gift, så derfor var det mere en formsag som sådan.
Men så kom den nye arvelov, og da jeg læste om den, sagde jeg sådan ud i luften:" Ved du hvad skat, jeg tror det er på tide vi bliver gift"  LOL 
Og det blev alle tiders dag/e.
Vi ville gerne have været gift den 7. juli....men alt var bare booket op, så vi blev gift den 6. juli, men holdt så en lille privat komsammen d. 7. hvor de nærmeste kom.
Vi havde ikke saltet til et æg på det tidspunkt, men det var kanon hyggeligt alligevel og faktisk meget romantisk.
D. 6. var vi på rådhuset, og mine svigerforældre, min mor og mine børn + vedhæng var med. Bagefter gik vi hjem og fik kaffe te og kager og brød, og så dampede de alle af, så vi kunne få ro til næste dag.
Vi havde skilt hele stuen ad, og sat et t-bord op så der var plads til os alle sammen. Så vi var 21, og vi havde buffét i soveværelset LOL
Jeg havde lavet al maden selv, og en af mine ansatte kom og var i køkkenet.
Det var en utrolig dejlig dag. Folk kom kl 13 og de sidste gik først hjem kl 4 om morgenen LOL
Der blev drukket spandevis af sodavand, kaffe, te og isvand, og maden blev båret ind flere gange til restespisning LOL
Vi sang og spillede og havde det faktisk langt bedre og mindre stresset end ved mine 2 første bryllupper selvom de også var utroligt dejlige og meget romantiske.
Da de sidste var gået, skubbede vi borde og stole til side, og lagde vores madrasser ind på gulvet midt i stuen, og så gik vi ellers ud som 2 små lys.

Jeg kan godt forstå, at når det nu skal være, så vil man også gøre det rigtigt, og jeg synes da ikke, man skal gøre det bare fordi man er gravid. Man skal gøre det fordi man har LYST.
Stort eller lille bryllup?
Alle kvinder har vel en drøm om det helt store romantiske bryllup, men erfaringsmæssigt, kan jeg sige at det bryllup jeg husker bedst er det sidste. Ikke fordi det var det sidste, men fordi det netop var så stille og roligt, at jeg havde langt bedre tid til at huske de små detaljer.
Min holdning er også den, at hvis man vil giftes så skal det gøres rigtigt 1. gang.
Vel er det da fint at sikre hianden ved at gå en tur på rådhuset og så blive velsignet senere eller hvad man nu vælger, men jeg tror ikke det er helt det samme, for et eller andet sted, så vil den første vielse være mere "ægte" end den anden.
Så min anbefaling er klart, at man skal vente til det rigtige tidspunkt er inde, og så ellers sikre hinanden lovformeligt med både testamente og børnetestamente indtil da.

Kærligst
Sussie