Hvordan træffer man det svære valg at gå af med sin hund?

Jeg står i den situation at jeg har en hund. Jeg elsker hende over alt på jorden, men hun har lidt problemer. Vi fik hende da hun var 9 mrd. og kender ikke hendes baggrund eller hvad hun er blevet udsat for. Problemet ligger i at hun er blevet aggrassiv. Ikke over for familien, men over for fremmede hunde. Det skete jo så at hun har bidt en fremmed hund, og vi har der efter fået et påbud om mundkurv. Det har været under opsegling noget tid. Vi har haft adfærstearapaut på flere gange og har gået på mange kurser med hende for at få hende til at være rolig omkring fremmede hunde, og lige lidt har det hjulpet. Hun er en vogtende hyrdehund hvilket ikke gør det nemmere for hendes instinkter er meget stærke og hun vogter meget. Til min store skræk er hun begyndt at reagere på fremmede mennesker når vi er ude at gå.

Problemet for mig ligger i at jeg ikke tør gå med hende alene mere og heller ikke kan pga hun kræver næsten to hænder. Manden har så meldt ud at nu gidder han ikke mere. Han har fået nyt job og det stresser ham meget at han skal hjem og gå med hende. Hvilket jeg også godt forstår. Det er mig der har gået med hende frem til jeg fødte, så det er lidt nyt for ham. Vi har haft hende i 3 år.

Vi har ikke mulighed for at flytte lige nu pga økonomien, men vi står på div ventelister for at få noget med have.

Men nu har han sagt at vi skal skilde os af med hende. Jeg syntes bare det er så svært at skulle bestemme at nu skal hendes liv slutte. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op.

Træning er ordet.. Synes helt klart at hun skal givet til en der kan indfrie hendes behov.

Hun bliver kun straffet ved at være sådan som hun er nu.. Desværre

tro mig vi har trænet. Vi har ikke lavet andet siden vi fik hende. Der er bare så meget vagt hund i hende. Hun er stærkt overbeskyttende for mig. Det blev hun da jeg blev gravid. Der har ikke været noget over for baby, men der er ikke nogen der må komme i nærhedden af mig når vi er ude.

Jeg ville helt klart gå til min dyrlæge. Han ved hvad han snakker om. Hvis andre er i "fare" så vil han jo nok desværre foreslå aflivning 

Det er jo lige det. Jeg tror desværre at dem der havde hende som hvalp har behandlet hende rigtig dårligt. For vi har fx skulle træne med hende at vi gerne måtte røre poter hovede og bagben. og det er også lykkedes. Jeg syntes bare det er så forfærligt at stå her og skulle beslutte det.

Anonym skriver:

Det er jo lige det. Jeg tror desværre at dem der havde hende som hvalp har behandlet hende rigtig dårligt. For vi har fx skulle træne med hende at vi gerne måtte røre poter hovede og bagben. og det er også lykkedes. Jeg syntes bare det er så forfærligt at stå her og skulle beslutte det.

Ja det er virkelig noget værre lort... 

Jeg er opvokset med hund og har det også selv som voksen, så jeg ved hvor meget de kræ betyder.. 

Jeg ville nok forsøge at finde nogen med overskud og vilje til at træne hende op. Synes det er synd at aflive en hund, fordi det ikke er lykkes endnu, og fordi i (din mand) ikke har overskud mere.

Langt de fleste hunde kan afvendes agressiv adfærd. Der ligger ofte en masse andet bag - f.eks. tidligere dårlige oplevelser.

Derfor skal man have fat i nogen som er gode til lige netop den race, og som kan bruge tid på at opdage den.

99% af hunde med agressiv adfærd kan hjælpes ifølge eksperter så...

Men selvfølgelig er det Jer som kender hunden bedst, og ved hvad I har gjort for at afhjælpe problemet.

Hvis hun bliver mere og mere agressiv tænker jeg, at det måske skyldes, at i evt. bruger forkerte metoder. Altså forkerte i den forstand, at der skal findes andre som kan hjælpe når dem i bruger ikke gør.

Håber i finder ud af det. Det er en meget svær beslutning i står overfor.

Mvh Alexis.

Man behøver altså ikke at aflive hunde når man ikke gider at have dem mere. Der findes dyreinternater over hele landet hvor man kan aflevere sin hund for et mindre beløb. Der kan hunden få et nyt hjem, hvor hendes behov bliver bedre dækket end hos jer. 

At aflive en hund der er sund og rask syntes jeg er en forbrydelse og burde være forbudt.

Jeg er helt uenig i at det at give problemet videre til en anden familie eller internat er losningen. Det er det mest uansvarlige at goere, med mindre man kan finde frem til en familie selv, der vil have en hund der er aggressiv og skal have mundkurv paa, og har brug for traening - Det er i sig selv svaert at finde.

Internater maa ikke videre formidle aggressive hunde pga. den fare man muligvis udsaetter omverdenen for.

Ja, aflivning er maaske ikke ideelt men hvis man ikke selv magter sit ansvar, saa er det det eneste rigtige.

Efter min mening påtager man sig et ansvar, når man anskaffer sig en hund og det ansvar må man leve op til også når det er svært. Der er mange forskellige træningsmåder man kan forsøge med og det vil jeg anbefale at gå i krig med. Med mindre hunden er direkte farlig eller syg, synes jeg aflivning er den nemme løsning. Der må være en anden udvej! Hvis I ikke selv magter det, kan I måske finde nogen der har mod på det. Prøv på facebook, raceklubben, DKK osv.

Hvordan er adfærden pludselig opstået? Kan de situationer hvor hunden reagerer i undgås?

Håber det bedste for Jer!