Shibby skriver:
Min kærestes søn Lucas,næsten 6 år har lige kaldt mig mor! Han rettede det bagefter men virkede ikke til at være flov over at have kaldt mig det-og lige den del gjorde mig lige lidt varm 
Jeg ved det var en upser,men alligevel syntes jeg det var sødt 
Jeg ved at han kan lide mig..Ingen tvivl der og jeg er mega glad for det lille væsen
Men at blive kaldt mor-selv ved en fejl..Uhh.. Kunne ikke lade være med at smile 
Det er så dejligt når den slags sker og varmer en helt ind i sjælen.
Mine børn (og børnebørn) har klaret "titlerne" ved at opfinde eller bruge specielle ord omkring de forskellige personer i deres liv.
Min nu afdøde x-mand var "Daddy" for min ældste, og inden han døde, nåede han at få titlen "Morfar-Daddy" Og det var han meget stolt af, for det var HANS tittel og identitet i forhold til sit "barnebarn".
Mine unger har altid kaldt min 3. mand for Niels. Det er ikke kun hans navn, men også en tittel på lige fod med mor og far.
Det gik op for os, da vi hørte den mellemste som syv årig snakke om et eller andet med et par veninder hvor hun sagde: "Min Niels siger...." Hun kunne lige så godt have sagt "Min far siger..." men han var/er hendes "Niels" og Nickolai har det på samme måde.
I børnehaven var han også "Min Niels gør dit eller dat" Og hvis ungerne så sagde.."Nickolai nu kommer din far", så sagde han: "Nej det er ikke min far, det er min Niels". 
Min mor er oldemor, og det er hun stolt af, men også hun har en speciel tittel, hun er nemlig ikke den eneste oldemor i mine børns liv. Så mine børnebørn kalder hende "Troldemor", og det er noget de selv fandt på under grin og latter, da de var 2 og 3 år. Siden har de kaldt hende Troldemor, og det elsker hun.
Selv er jeg "Bedstemor" og Niels er "Bedstefar".
Det er der to grunde til. Jeg har jo både en dreng og to piger, og jeg har altid sagt, at hvis jeg får børn af forskelligt køn, så tager jeg den mere neutrale tittel bedstemor, som kan betyde begge dele. Det kommer sig af, at min kusine og jeg sloges så totterne fløj om hvad min mormor og hendes farmor hed. Vores forældre er søskende, og naturligvis VAR min mormor, farmor til min kusine, men vi var bare for små til at fatte sammenhængen.
Og endelig så elsker jeg bare selve ordet "Bedstemor", der er noget hyggeligt og trygt ved det ord.
Det har også løst problemet med flere mormødre og morfædre, nu kan mine børnebørn nemlig kende forskel 
Kærligst
Sussie