I onsdags tog manden og jeg til Lolland, for at besøge mine forældre. Jeg er 36+1 og frygtede hele tiden, at jeg ville føde der nede.
Første nat på Lolland var rigtig hård, jeg vågnede med voldsomme smerter i maven, og kunne hverken ligge, sidde eller stå. Det varede i nogle timer, og jeg var helt nede, for jeg ville bare ikke føde så langt hjemme fra. Heldigvis gik smerterne i sig selv igen.
I løbet af torsdagen var de der lidt igen, og sådan fortsatte det til fredag. Lørdag fik jeg voldsomt ondt igen, og havde diarre.
Natten til søndag var rigtig slem, jeg overnattede hos en veninde, efter en fantastisk babyshower for en anden veninde. Min veninde vækkede mig, fordi jeg klynkede i søvne, og smerterne blev bare ved.
Jeg blev rigtig utålmodig for at komme hjem.
Inat vågnede jeg igen med dumme stikkende smert, efter at have kørt manden på arbejde kom jeg hjem og ville sove lidt igen. Men nej. Jeg fik en forfærdelig kvalme, kastede op, og det stikkede i maven.
(Det skal lige siges, at jeg hævede helt vildt, og havde taget 4.5 kg på 6 dage.)
Jeg valgte at ringe til fødegangen, som ville have mig ind til tjek.
Blod tryk og urin var helt ok, men de tog en blodprøve for en sikkerhedsskyld, for de havvde mistanke om svangerskabsforgiftning. Jeg tog der ind kl 8, og 10.30 kunne jeg tage hjem igen og vente på opkald. Kl. 16 ringede de til mig, og ville have mig ind igen, fordi det tydede på at jeg havde en begyndende forgiftning.
Min mand og jeg kørte der op kl 16.30, og der skulle tages nye prøver. Vi måtte ikke forlade sygehuset før resultaterne var klar.
Først kl 21.45 fik vi resultaterne som så ok ud. Men de vil lige have mig til tjek igen på fredag.
Lang og hård dag, men heldigvis ingen svangerskabsforgiftning.
Knus Gylli 36+1
