sus34 skriver:
Nogle børn kan bare godt lide at se skadestuen indefra. 
Ud af mine 3 drenge har den ene været ved lægevagten 3-4 gange og på skadestuen 2-3 gange, været indlang et par gange og er blevet opereret 2 gange.... på trods af han er den af mine børn som ser mest robust ud. De andre har knap nok set vores egen læge.... 
Hehe...min den ældste havde "Gold card" til skadestuen, og desværre har hendes datter det også.
Jeg var lykkelig over at Charlotte kom lige så ofte til skade, når hun var hos sin farmor og far, for ellers kunne de let have troet jeg mishandlede hende 
Kan fortælle en lille historie om hende.
Skal lige sige at mine unger har tidligt talt og været meget velformulerede. Og så er vi altså en familie med en ret så underfundig humor og en naturlig tilgang til tingene i livet.
Charlotte var stået på hovedet ned af et træ og lavede en dyb flænge i sit knæ, som skulle sys. Hun var 6 år.
Det var forår og hun havde lavet de mærkeligste stunts, de lange bukser var blevet erstattet af shorts og lignende, så hun var fyldt med blå og gule mærker, sår og småskrammer. Helt ærligt...hun lignede sq noget der dagligt fik tæv.
Nå henne på skadestuen sad hun der på briksen, med ophøjet ro og ventede på lægen. Jeg kunne godt se han løftede øjenbrynene noget, da han fik set alle hendes blå mærker og skrammer, men satte sig så til at småsludre med hende, mens han syede.
Da han var færdig så han på hende og sagde: Nådada, der er nok en der får mange bank derhjemme, med alle de blå mærker" (underforstået...en stikpille for at se angsten vælde op i barnets øjne)
Men hun stak ham bare det største grin i verden og sagde:
"Jeps, og ved du hvad? Om fredagen er det med et bræt med søm i"
Aldrig har jeg set et par øjne blive så store som hos den læge, hvorefter han brød grinende sammen.
"Ja, det tror jeg gerne", sagde han da han havde tørret de værste lattertårer ud af øjnene.
Og Charlotte sad bare der, med verdens største smil og spilopperne lysende ud af øjnene.
Så så han på mig med et skævt smil og sagde: "Ja man skal jo lige tjekke, ikke"
"Selvfølgelig", svarede jeg så. "Hvis jeg så et fremmed barn se sådan ud, ville jeg også tænke mit, og forsøge at finde ud af om det fik bank derhjemme" 
Lige pt, har mit barnebarn Asbjørn gips på for anden gang indenfor 3 uger. Han brækkede nemlig håndledet og skulle gå med gips i 14 dage. Og aldrig så snart var det kommet af før han liiige skulle brække det op igen. Så nu går han med gips...igen.
Så de kommer bare hele tiden noget til de banditter.

Anmeld