Lisbeth85 skriver:
Jeg har for kort tid siden selv skrevet et indlæg mht. fælles eller fuld forældremyndighed, og jeg har også selv været ved mødrehjælpen og snakke med dem omkring det - det kan anbefales, hvis du er i tvivl 
Jeg har boet med faren i lang tid, så derfor er foældremyndigheden fælles for os til at starte med, når jeg skriver under på erklæringen. Skriver jeg ikke under på erklæringen, så har jeg den fulde, men jeg VED, at han så vil sende en ansøgning til statsforvaltningen omkring fælles forældremyndighed, og han vil få den der pga. det med reglen omkring de 10 mdr. Derfor ser jeg ingen grund til, at jeg går efter den fulde, da det blot vil ødelægge stemning og vores fremtidige samarbejde omkring vores lille dreng.
Forældremyndighed og samvær er to vidt forskellige ting, og det er meget vigtigt at huske på.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32074 --> Godt link ang. regler og love vedr, samvær, flytning med børn, forældremyndighed etc. Det er skrevet lidt tungt, da det er love og sådan, men jeg synes det var rigtig rart at læse igennem.
http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4675 --> Her er lidt om hvad fælles forældremyndighed omhandler. I skemaet kan du se, hvad den fulde og den fælles giver ret til.
Hvis du snakker med ham, så spørg ham, om du kan få den fulde. Hvis ikke han er enig med dig deri, så synes jeg I skal vælge den fælles. For nægter du at underskrive, så sender han højst sandsynligt en ansøgning til den fælles forældremyndighed, og den vil han få medmindre i ikke har boet sammen indenfor de sidste 10 mdr, hvis han er voldelig eller på anden vis farlig for barnet.
Hvis han har svært ved at holde aftaler, så kan I møde op i statsforvaltningen sammen, og få lavet nogle klare, skriftlige aftaler, som i begge to skal leve op til. Disse er bindende, og hvis ikke de bliver overholdt, så kan du eller han klage til statsforvaltningen. Min ex og jeg prøver at få det til at fungere uden brug af indstanser udefra, men jeg kan da ikke udelukke, at vi ikke får brug for det engang i fremtiden, eller hvis vi en dag ikke rigtig kan kommunikere.
Held og lykke med det hele 
Man behøver ikke kun bruge SFV, når man har uenigheder. Mange søger også hjælp og vejledning her i forskellige situationer, hvor de gerne vil have en uvildig part med på råd, og man kan sagtens få råd og vejledning her, selvom man er gode venner
SFV har ofte et blakket ry, men de hjælper også familier, der er i tvivl om, hvad de lige gør bedst...
K.h. Linda