depression

anjaditte skriver:

 

jeg havde begge gange da jeg ventet mine børn den bedste tid....men er blivet rettet og ser ned på at den nærmest familie. og det er meget hårdtat vide at de ser en som en der ikke betyder noget som helst

Hej.

Jeg har haft en depression siden 2006, den gik i udbrud der, måske havde jeg den tidligere. det ved jeg ikke rigtig selvom jeg var skidt.

Jeg har den stadigvæk, den har det bedre jeg har været af medicinen flere gange, men vender tilbage.

denne gang nåede jeg at være af den i 5 uger, men i de 5 uger havde jeg de vildeste bivirkninger, som så ende med at jeg måtte sygemeldes fra arbejde og er det nu. og er tilbage på medicin. det er forfærdeligt.

Har en følelse af jeg aldrig kan leve et liv og have et arbejde uden medicin.

 Har ikke den store støtte fra familien hellere. de forstår det ikke helt. men ja hvad kan man bruge det til, så er det jo godt men hr jo andre at støtte sig til.

Har du haft det på samme måde som mig, hvis ja hvad gjorde i hvis i er kommet over det??

hej alle på siden baby.dk!

jeg prøver få mine tanker skrevet ned på siden her da jeg har det bedst med det! Jeg har  det rigtig dårligt  psykisk socialt! jeg har meget svært ved at finde overskud til at stå op og passe mit arbjede ): jeg har meget svært ved at lukke de andre ind til mig! det er så forbandet hårdt at tage afsted hver dag og føle sig alene og tom )': de andre vil mig meget gerne, men jeg har rigtig svært ved at turde åbne mig op og give slip. jeg spænder helt vildt meget når jeg skal åbne munden :s og jeg er stort set aldrig rigtig glad )': og sådan er det for mig alle steder.. specielt hvis der er for mange mennesker. Jeg får det også tit i sammenhæng med familien og venner )': når familien er hos mig har jeg meget svært ved at falde til ro og trækker mig meget fra deres fælleskab og er på mit værelse' helst hvor der er ret mørkt' :s jeg kæmper rigtig meget med facader )': den eneste jeg kan være mig selv overfor er min dejlige kæreste ): og jeg aner simpelthen ikke hvorfor )': men jeg har en knude i maven hver eneste gang jeg skal i skole )': for så starter dagen på igen hvor jeg hader mig selv og bruger alt min engeri på hvad de andre tænker om mig)': jeg har ikke så meget som en fast veninde på skolen eller en ven :s og ser de fleste andre have en at hænge ud med )': når jeg så endelig tager modet og spørg om de har haft en god weekend, så bliver det så hårdt for mig ): at jeg hurtig trækker mig): og derfor ved jeg ikke om jeg skal opgive og bare blive væk?! for jeg ser mig selv som en taber ): bliver ikke mobbet eller drillet og de lader til at synes godt om mig.. men jeg har så svært ved det sociale og mine tanker at jeg slet ikke kan holde noget ud ): har sygemeldt mig de sidste par dage ): men prøver hele tiden sige jeg blir nødt til at tage i skole i morgen så jeg kan få penge for dagen ): men jeg er så ked og frustreret at jeg ikke kan slappe af ): jeg har altid haft det  hårdt og jeg kan snart ikke holde det ud ): jeg ved ikke om det hænger sammen med at jeg er adopteret og har haft en slem barndom )': men alle mine problemer sætter i mig ): og er igang med en behandling som jeg først er henvist til om to måneder og fortsat vil de ha jeg skal passe skolen ):! men jeg magter det ikke): jeg føler mig så alene.. jeg kan ikke finde ud af at tale med de andre ): hvad skal jeg gøre )':!!!!

tulleeh skriver:

hej alle på siden baby.dk!

jeg prøver få mine tanker skrevet ned på siden her da jeg har det bedst med det! Jeg har  det rigtig dårligt  psykisk socialt! jeg har meget svært ved at finde overskud til at stå op og passe mit arbjede ): jeg har meget svært ved at lukke de andre ind til mig! det er så forbandet hårdt at tage afsted hver dag og føle sig alene og tom )': de andre vil mig meget gerne, men jeg har rigtig svært ved at turde åbne mig op og give slip. jeg spænder helt vildt meget når jeg skal åbne munden :s og jeg er stort set aldrig rigtig glad )': og sådan er det for mig alle steder.. specielt hvis der er for mange mennesker. Jeg får det også tit i sammenhæng med familien og venner )': når familien er hos mig har jeg meget svært ved at falde til ro og trækker mig meget fra deres fælleskab og er på mit værelse' helst hvor der er ret mørkt' :s jeg kæmper rigtig meget med facader )': den eneste jeg kan være mig selv overfor er min dejlige kæreste ): og jeg aner simpelthen ikke hvorfor )': men jeg har en knude i maven hver eneste gang jeg skal i skole )': for så starter dagen på igen hvor jeg hader mig selv og bruger alt min engeri på hvad de andre tænker om mig)': jeg har ikke så meget som en fast veninde på skolen eller en ven :s og ser de fleste andre have en at hænge ud med )': når jeg så endelig tager modet og spørg om de har haft en god weekend, så bliver det så hårdt for mig ): at jeg hurtig trækker mig): og derfor ved jeg ikke om jeg skal opgive og bare blive væk?! for jeg ser mig selv som en taber ): bliver ikke mobbet eller drillet og de lader til at synes godt om mig.. men jeg har så svært ved det sociale og mine tanker at jeg slet ikke kan holde noget ud ): har sygemeldt mig de sidste par dage ): men prøver hele tiden sige jeg blir nødt til at tage i skole i morgen så jeg kan få penge for dagen ): men jeg er så ked og frustreret at jeg ikke kan slappe af ): jeg har altid haft det  hårdt og jeg kan snart ikke holde det ud ): jeg ved ikke om det hænger sammen med at jeg er adopteret og har haft en slem barndom )': men alle mine problemer sætter i mig ): og er igang med en behandling som jeg først er henvist til om to måneder og fortsat vil de ha jeg skal passe skolen ):! men jeg magter det ikke): jeg føler mig så alene.. jeg kan ikke finde ud af at tale med de andre ): hvad skal jeg gøre )':!!!!

ups den skulle ik ha været sat ind her ):