at have dårlige samvigtigthed

Det er blivet aften, og jeg har puttet børnene, så ind til videre er der ro. Jeg har stadigvæk dårlige samvigtighed overfor min store pige, at jeg ikke længere har samme enegi og kan være der 100% for hende. Det ville nu dejligt hvis man kunne være begge steder på en gang. Det er positiv at hun elsker sin lillebror og gerne vil være sammen med ham.

Nogle dage kan jeg græde når jeg afleverer hende i skole og bare ønske at jeg havde enegi og kunne lege el bage sammen med hende. Når jeg møder andre og sige som det er, kigger de på mig og ryster på hovedet. Det gør ondt

Tror alle med mere end 1 barn kender situationen og følelserne...

Vi vil gerne være der for børnene, men ofte må de deles om tiden, legetøjet og deres mor. Sådan er det at være en del af en størrer familie...og jeg tror egentlig vi piner os selv mere, end børnene føler afsavn.

Når samvittigheden nager her, får jeg farmand, søster, mor eller en veninde til at gå en tur med lillebror - og så dedikerer jeg mig 100% til den store. Hun bestemmer hvad der skal leges/gøres og vi nyder hinanden i den tid vi har.

Mere kan jeg eller du ikke gøre... Men skab nogen små tidspunkter hvor I kan være sammen uden forstyrrelser. Det hjælper på humøret.

jeg har "kun" et barn men tanken kan jeg sagtens forestille mig. kan sagtens sætte mig i dit sted. forholdet til ens børn er det mest skrøbelige og dyrebare man har. du får lige en kæmpe krammer er sikker på du gør det bedste du kan for dine børn

 

 

Det er blivet aften, og jeg har puttet børnene, så ind til videre er der ro. Jeg har stadigvæk dårlige samvigtighed overfor min store pige, at jeg ikke længere har samme enegi og kan være der 100% for hende. Det ville nu dejligt hvis man kunne være begge steder på en gang. Det er positiv at hun elsker sin lillebror og gerne vil være sammen med ham.

Nogle dage kan jeg græde når jeg afleverer hende i skole og bare ønske at jeg havde enegi og kunne lege el bage sammen med hende. Når jeg møder andre og sige som det er, kigger de på mig og ryster på hovedet. Det gør ondt

 

Syntes det er smadder tarveligt af andre at ryste på hovedet, når du åbner op og er ærlig omkring noget, som mange andre sikkert dækker over.

Og øv, at forventningerne til os selv skrues højere og højere op, når vi får den opfattelse, at ALLE ANDRE godt kan formå det hele.
De er øko, hjemmebag med overskud og tid til det hele ....på overfladen!!
For lur mig om ikke også de "perfekte forældre" (som nok ikke heeelt findes, men næsten) også bliver trætte og udmattede og ikke orkede det hele altid, eller også skældte lidt for meget ud en dag over lidt for lidt, osv...

Alle mødre træder lidt ved siden af engang imellem, og bliver ramt af dårlig samvittighed over enten det ene eller andet!

Men første skridt til at lave noget om, er at indse, at der er noget, som gør én utilfreds.
Så hvis du savner tid til din store pige, så få lillebror passet et par timer, hvor kun dig og den store laver noget sammen.
Eller tag en syge/omsorgsdag og brug dagen sammen med hende.
Eller tag dig EKSTRA god tid en aften, hvor hun bliver puttet med nusseri og bog/sang osv.

Du gør det så godt som du kan. Og ingen kan ALTID det hele, hele tiden!

RumlesMor skriver:

Tror alle med mere end 1 barn kender situationen og følelserne...

Vi vil gerne være der for børnene, men ofte må de deles om tiden, legetøjet og deres mor. Sådan er det at være en del af en størrer familie...og jeg tror egentlig vi piner os selv mere, end børnene føler afsavn.

Når samvittigheden nager her, får jeg farmand, søster, mor eller en veninde til at gå en tur med lillebror - og så dedikerer jeg mig 100% til den store. Hun bestemmer hvad der skal leges/gøres og vi nyder hinanden i den tid vi har.

Mere kan jeg eller du ikke gøre... Men skab nogen små tidspunkter hvor I kan være sammen uden forstyrrelser. Det hjælper på humøret.

Helt rigtigt..og når den lille bliver lidt større, så gør som jeg, afsæt bettefisen og damp afsted på mor-dattertur.
Det har jeg gjort med mine piger mens de andre var små.

Kærligst
Sussie

Jeg kan jo ikke lade være med at anbefale en slynge

Det er altså fantatisk at kunne have den lille nye liggende i slynge, og nyde godt at mor, og få en ammetår, mens man alligevel er 100% på den store.

Da jeg fik baby nr 2, var den ældste stadig kun 1 år (men blev snart to). Da jeg fik baby nr 3, var de to ældste lige akkurat blevet hendholds 4år og 2år. Så de har været små, når de blev 'storebror'.

Mit problem har været lidt omvendt af dit. Jeg synes at de store fik al den opmærksomhed og legetid som de havde brug for, mens den lille baby, bare fik lov at 'ligge', for sådan en lille baby beder jo ikke om legetid. Men jeg trøster mig selv med at mine babyer trods alt har ligget mange timer i slyngen hos mig hver dag, og derfor (forhåbentlig!) alligevel har fået dækket deres 'mor-behov' imens jeg var sammen med de store.

Det må være et udtryk for arrogance, når de andre forældre ryster på hovedet. Du er jo  et eksempel på det, jeg tror alle kender (også selvom man kun har 1 barn, kan dagene godt nogle gange være trælse at komme igennem). Så ud til højre med dem og lad os fokusere på det, vi så kan gøre noget ved. Har du ikke en omsorgsdag eller en restferiedag, du kan bruge? Afsted med den bette til pasning og så kan du og den store dampe på tøsetur eller blive hjemme og hygge med de ting du nævner, bage fx. En tur i biffen, i skoven, på et godt museum, svømmehallen, på restaurant, café - eller lav restaurant derhjemme Fuldstændig ligegyldigt, bare tøsen har sin mor helt og holdent i måske en formiddag...