Sofie har været i dp i snart to mdr. nu. De første to dage afleverede jeg hende med 8 tiden og hentede hende til middag. Da det viste sig at være fuldstændig overflødigt at lave kunstigt korte dage for hendes skyld, har hun efterfølgende været der i det antal timer, jeg nu havde behov for pasning.
Allerede ved formødet, som varede en time, var Sofie helt væk i at lege i legeværelset sammen med de andre børn.
Jeg er ikke blevet hos dp'en sammen med Sofie på noget tidspunkt, og egentlig mener jeg også, det ville have forvirret Sofie, hvis jeg havde været der, men det så var dp'en der var "passeren".
Noget andet er, at jeg ikke ville bryde mig om, at dp'en måske ville føle sin person og sit arbejde overvåget.
De få morgener hvor jeg lige har stået og talt med dp'en lidt, har været de eneste morgener, hvor Sofie er begyndt at blive lidt pylret, så jeg sørger så vidt muligt for at "kaste" hende i armene på dp'en, give besked om hvornår jeg forventer at hente og så bare se at komme afsted. Ude af øje - ude af sind, og så hygger Sofie sig hele dagen uden at tænke på mig, men bliver glad, når hun ser mig igen.
Selvfølgelig var det da ikke sjovt at skulle aflevere min guldklump hos en anden én og så køre min vej, men jeg tror, at lige netop dét: altså min/moderens bekymringer og ængstelser ryger lige ind i barnet og gør det ængsteligt og ked. Derfor prøver jeg at være så glad/positiv som jeg kan, når vi kommer til dp om morgenen ved f.eks. at sige: Neeeiiii seee, hvor vi er kommet hen, smile og pege på huset og tale om, at nu bliver spææænnndende at se, om Tjalfe og Julius er er kommet + alt andet, jeg lige kan finde på at kagle om. Det gør Sofie i godt humør, at hun fornemmer, at det er jeg også.
Det hjælper selvfølgelig meget på mit humør, at jeg er så glad for vores dp og fuldstændig tryg ved hende.
Jeg håber, I får en god sart Line.
- Helle
Anmeld
