Så faldt Signe ned

Synes altid, det er hende, jeg skriver om, men det er nok også hende der giver flest grå hår på hovedet. Til middag gik jeg lidt frem og tilbage for at tørre bord af, og Signe stod under bordet og ville gerne op ad Sebastians stol, men den var skubbet helt ind, så hun kunne ikke komme til og brokkede sig rigtig meget. Da jeg så lige vendte ryggen til i 2 min., lykkedes det hende åbenbart alligevel - jeg så det ikke, men Kasper sagde, han så skyggen af hende [k]over[/k] bordkanten, lige inden hun faldt ned. Knaldede panden lige ned i klinkegulvet og har nu den største blå bule. Øv, hvor får jeg ondt i maven, hver gang jeg kigger på den. Vi kan slet ikke lade dem være alene mere - ikke bare et øjeblik. Signe kravler op på alt, og når de sidder i trip trap stolene, kan de begge to kravle ud og ind over bordet 8( For pokker da. Måske skulle vi prøve den løsning med gaffatape (kan ikke huske, hvem der viste billedet engang ;)) Knus Line - nu vil jeg ha' en lur for første gang i lang tid...

puha sikke da nogle vilde unger du har dig.. er du sikker på du ik har været sammen med Tarzan?? hah..

ej det må da være frustrende at du ik kan vende ryggen til.. bare i nogle få sek...

og avs da bulen lyder til at have gjort naller på det gulv.. 8(

håber den lille krudtugle har det okay(H)

årh nej da.... stakkels Signe, og stakkels mor og far!!
Hvis så bar man kunne antage at hun har lært noget... men det er nok ikke sikkert.

Et tip til højstolen: spænd en livrem eller lign. over lårbasserne på de små lømler. Og fastgør den under sædet. Så kan de vel for hunnan da ikke møve sig fri?

Marie - tja.. svært tilfreds med mit yderst dovne og meget lidt mobile barn :-o

Bare lige en kort kommentar - man kan gå seler til Trip Trappen ;)

Jeg kan godt forstå din frustration.
Her lå stolene ned da Marc var lille, han kravlede også op på alt, og da han blev lidt størrer fandt han altid en vej op på alting, tømte klossekasser for der på at vende dem om, og så kunne kan klatre op.

Cilas er begyndt at kravle op at trappen, så jeg håber snart de store lærer at lukke lågen efter sig, eller ender det med skrammer.

Lisbeth.

aj er hun skadet den bette signe?

aj, for fanden, hun er godt nok også bare over alt..og her brokker jeg mig over mig stillesiddende barn, som kun rumper...måske skulle jeg bare nyde det, det burde jeg ihvertfald efter din fortælling!

jeg håber snart hun er oven på igen!
(altså ikke oven på stolen!)

Gaffa?? Det var da vist nogle pædagoger til en døvstum dreng, der havde skreget i 14 dage??? Det må man så heller ik';):P Men hvor må det være surt at skulle holde øje md hele to udforkende småfolk på samme tid. Pyhh, vi har et hyr med at holde døren lukket til trappen bare for én. Håber I får pustet panden på plads, og at I kan holde dem begge fra klinkerne i fremtiden. - Helle

Det var det her trick, jeg tænkte på :


Hun har det fint igen. De kommer jo heldigvis hurtigt over sådan noget. Men nej, hun har ikke lært en klejne og har været på vej op af stolen igen... Suk...

den her?

Ja, man har bare aldrig fred nu.
Man ved bare aldrig hvad de kan finde på.

Stakkels Signe - og stakkels mor!!
Man får det så dårligt over sig selv.

Stella faldt ud af vores seng engang da hun var kravlet over mig mens jeg sov (What a mom!!) og BANG! så lå hun der.
Jeg følte mig som en lort hver gang jeg fik øje på sengen - men det nytter jo ikke.
Så blev jeg bare det klogere.

Godt hun er kommet sig over det igen - De er sgu ikke så sarte :)