Idag er jeg 35 uger henne, så er det 5 uger til termin og blot fjorten sølle dage til jeg er sikret min hjemmefødsel, juhuuuu!! Problemet er vist, at jeg lidt er begyndt at regne uge 37 for terminen istedet for uge 40, så jeg kan jo komme til at gå læææææænge endnu med den her møfler af en baby og som min ene svoger sagde, så må man hellere regne med overtid end undertid :-S
Men vi er i hvert fald klar - uanset om vi skal vente sølle fjorten dage, hele fem uger eller (oh ak og ve) syv uger 
og det er der også en anden der er, en lille frøken Carla der er helt overspændt ved udsigten til at skulle være kusine! Min søster fortalte i telefonen, at Carla går og siger - til alle der vil lytte - "ved du hvad? jeg skal være KUSINE!". Min mor fortalte at Carla også havde sagt det til hende og så havde hun svaret "og Carla, når moster Trines baby kommer ud, så skal jeg også være mormor til den", hvorefter Carla havde kigget lidt på hende og hjælpende havde spurgt "skal du så også være kusine?" - for let's face it, at blive mormor er sgu lidt andenrangs i forhold til at blive kusine ;-)
Det var også blevet fortalt nede i den nye børnehave og så havde hun været til vores kusine Monicas fødselsdag og fået forklaret hele kusinedelen igen, og Monica er jo supersød, så det blir vist kun sejere og sejere at skulle være kusine inde i Carlas hoved!
Min søster fortalte mig også, at hun havde spurgt Carla om hun vidste hvornår lægerne havde sagt at moster Trines baby kom ud af maven? næææh, det vidste hun ikke. "Lægerne siger, at den kommer ud på din fødselsdag" (jeg har termin på Carlas 3 års fødselsdag), hvorefter Carla havde hvinet "på miiiiin fødselsdaaaaag?", så Ditte måtte forklare, at den kunne komme lidt før eller lidt efter, men det blev lige omkring fødselsdagen og så var Carla helt høj "Babyen kommer til min fødselsdag!!!!" <3 altså...kan man andet end blive fuldstændig blød i knæene af sådan en kærlighed og glæde? Vores barn får da jordens dejligste kusine!
I mandags havde vi besøg af sundhedsplejersken og en studerende - hvilket jeg jo normalt ikke siger ja til, men havde gjort det denne gang. Det var sådan en positivt møde! Vi har virkelig kun mødt dejlige mennesker igennem hele denne graviditet, om det har været jordmødre, læger, scanningspersonale eller sundhedsplejersker Vores sundhedsplejerske hedder Tina og hun er nok lige omkring på vores alder, hvilket gør, at man ikke har den der følelse af at der kommer en ældre og bedrevidende person ind i ens hjem, men snarere en man er lige med. Altså vi skal jo ikke være veninder, men det er rart når samtalen flyder som om man var det! Vi vidste ikke rigtig hvad der blev forventet af os, så vi havde bare lavet kaffe og the og dækket op i spisestuen og så sad vi derinde og snakkede en times tid, mens den studerende tog en masse notater. Vi snakkede først om sådan helt normale ting, hvordan vi havde det med at skulle være forældre, om vi kendte kønnet, vores behandlingsperiode osv osv. Så spurgte hun hvorfor jeg havde valgt amning fra og her vidste jeg jo, at hun faktisk havde fået info om det fra jordmoderen, men jeg syntes egentlig det var rigtig fint at hun spurgte, for så ved hun, at jeg fortæller hende det jeg er tryg ved og hun kommer ikke og fejer det lidt hen og siger "jaja, det vidste jeg godt". Det resulterede i, at vi fik en rigtig lang snak om min barndom, om incesten, om mit forhold til mine forældre, om mine reaktionsmønstre og om hvordan jeg tænkte om at skulle være mor i forhold til hvordan jeg havde oplevet min egen mor, om jeg er bange for mit barn skal blive udsat for det samme osv osv. Og hun fortalte, at med sådan en fortid hører der naturligvis forhøjet risiko for, at man reagerer kraftigt på nogle ting, men at man jo også kan blive "helt almindelig" mor uden alt muligt hurlumhej Hun var rigtig positiv overfor mit fravalg af amning, hvilket alle har været som vi har talt med om grunden til jeg ikke vil, og mente jeg havde taget den rette beslutning og at det sagtens kan blive en rigtig god og positiv oplevelse at fodre baby selvom det blir med flaske. Vi har jo også bidt meget mærke i, at Jonas (Carlas far) har fortalt hvor stor en gave det var for ham, da min søster måtte droppe amningen og han fik lov til også at få de der intense fodringsøjeblikke.
Sundhedsplejersken fortalte desuden at de screener alle nye forældre, hvilket betyder at i løbet af det år hun kommer hos os, så skal vi en gang gennemgå et spørgeskema som hun har med og som kan vise noget om hvordan vi har det. Det synes jeg er superfedt! Så er der ikke noget med at man føler man er en lorteforælder når hun kommer og siger "sku vi ikk lige...", for det skal ALLE, men samtidig åbner det op for, at man kan sige til hvis der er noget. Hun sagde også at det i høj grad er et tillidsforhold imellem os og hende og at vi fx ikke vil få en anden sundhedsplejerske på hjemmebesøg end hende, og at hun aldrig ville kontakte fx dagpleje, læge eller socialrådgiver uden først at give os besked om, at hun gør det og hvorfor. Igen superfedt, for det er vel aldrig rart at få at vide at sundhedsplejersken lige vil dobbelttjekke een, men det er da tusind gange mere ubehageligt hvis hun gør det bagom ryggen på en og man pludselig får et brev fra et helt andet sted om "problemet". Vi fik desuden hendes tlf, hendes mobiltlf og hendes email og fik at vide, at vi altid må ringe eller smse hende (eller maile) hvis vi får brug for det
Bagefter sagde Søren, at det var rigtig rart at føle, at man godt kunne være ærlig og fx, som han gjorde, fortælle at man synes det er meget abstrakt det her med et menneske der kommer ud og hvad fanden laver man egentlig osv., og at hun jo også må kunne mærke på os, at når vi bare er fuldkommen ærlige om vores tvivl og usikkerhed så kan hun også regne med, at vi er ærlige om andre ting.
Men ak, stakkels Søren har været syg og krank og har det generelt lige lovlig stramt på arbejdet. Lidt for stramt, hvis I spørger mig! I torsdags og fredags var han hjemme med en meget smertefuld øreinfektion, som han stadig er i behandling for. Nøj, den trak tænder ud 
jeg skulle give øredråber to gange om dagen, men hvis jeg lige kom til at strejfe området omkring ørene - eller gud forbyde det: øret selv - så hylede han op af smerte! Så fik han nogle morfinlign. piller af lægen, men de hjalp slet ikke og han kunne ikke sove om natten for smerten. Men jeg skal så absolut ikke klage, for han var virkelig om sig alligevel og handlede og vaskede op og vækkede mig fra eftermiddagslur med aftensmaden klar - selvom han kun selv kunne få youghurt ned fordi det ellers gjorde ondt <3
Men det går bedre med ørene nu, heldigvis.
Så er der arbejdet...gokgok! For det første er han med i det stupide ombygningsudvalg de har gang i lige nu på gymnasiet og det har bare taget så uendelig meget tid, fordi de forskellige fag ikke kan blive enige om fordelingen af areal og arkitekterne skal hele tiden lave tegningerne om og sende til ny godkendelse osv osv. Så er han igen i år vejleder for en pædagogikumskandidat, som det så heldigvis går rigtig godt med, men det kræver jo en del ekstra mødetid. Og så er der studieretningsprojekterne...som kommer til at fucke hele efteråret helt op! Han har haft 3 på det højeste de tidligere år, så vidt jeg husker, men i år har han 14. FJORTEN! Det er jo aftalt i overenskomsten og alting, så det burde kunne lade sig gøre at have fjorten elever man skal vejlede igennem deres opgave og rette den efterfølgende osv., men man har nok ikke lige taget højde for at der kan komme en barsel plasket ned midt i det hele!! Der kommer naturligvis vikar på alle undervisningstimerne Søren skulle have haft mens han er på barsel, men alt hvad der hedder vejledning og rette og planlægning det ligger jo stadig hos ham, og der er jobbet som gymnasielærer jo temmelig røvet, fordi man så hele tiden - om det er sygdom eller barsel - skubber den her trillebør med arbejde foran sig. Vi har haft nogle meget heftige diskussioner om de her ting, jeg har hylet som besat og Søren har været helt tyndslidt af at forsøge at få det hele til at gå op. Og jeg troede faktisk han havde droppet alle tanker om at lægge en ekstra barselsuge ovenpå de fjorten dage efter fødslen, så han var hjemme 3 uger i streg der, men så kom han hjem i mandags fra et møde med rektor om netop barsel og sagde, at der havde han bare besluttet sig for, at det VILLE han have, så det har han nu meddelt derinde at han tager. og ja, så blir det et røvefterår uden lige, men det må gå som det går og fokus må og skal være på det her barn vi venter <3 så jeg var temmelig lykkelig! Så tager han 8 uger fra omkring midt februar til midt april og så tager han 3 uger til september hvor jeg starter op på universitetet og han så skal stå for indkøring i dagplejen Så det er helt vildt dejligt at have det på plads!
Men han er godt nok tyndslidt, han kan ikke sove om aftenen når han skal på arbejde dagen efter og de fleste dage kommer han hjem og så sidder han og sender mails, kigger arkitekttegninger, planlægger møder, forbereder undervisning, laver opgavesæt eller retter dem til klokken ti om aftenen og så sidder vi der halv elleve og kigger på hinanden og er enige om, at man burde have en bedre løn og et arbejde hvor man har ikke har hjemmearbejde når man har den uddannelse han har. Og det kan også være det skifter en dag, men ikke lige nu. og så må man jo ligesom tage den derfra. Han skal til lægen i eftermiddag netop pga søvnmanglen og arbejdet og har selv været inde og lige berøre "stress" pakken et par gange, så jeg håber hun lige kan give ham et gok i nødden idag! Hun sagde i hvert fald i telefonen at hun ikke ville give sovepiller, for de var stærkt vanedannende og om fjorten dage ville han simpelthen ikke være i stand til at sove uden - og det løser jo ligesom heller ikke problemet i det lange løb, så det var jeg meget glad for jeg har jo sagt baldriandråber, men sådan noget "hekseri" vil han ikke være med til før lægen siger god for det (typisk Søren!). Min mor siger en varm kop kamillethe inden sengetid og Per sagde to bajere eller endnu bedre end guldbajer inden sengetid (men så er man vist også ude på et skråplan 
).
Men alt det her arbejde har jo taget en del tid fra Søren og baby og den anden aften da jeg kom ind i stuen (hvor han stadig sad og arbejdede) for at sige godnat, kravlede Søren ind under natkjolen og sagde ind mod maveskindet "Baby, jeg lover jeg bliver verdens bedste Far, når du kommer ud!" og så stod jeg der med tårer i øjnene. Igår var der jo landskamp og ikke nær så meget arbejde, så Søren kunne tillade sig at sætte sig med et glas cola og se den. Og så satte jeg mig ved siden af, for vi lærte jo i juni, at Baby Juhl synes det er fantastisk hyggeligt at se fodbold med Far Og ret hurtigt sad Søren og så fodbold med den ene hånd henover min bare mave og hver gang Baby Juhl møflede rundt, sagde han "jamen baby, Far elsker også dig!" <3
Og idag er så uge 35 og maven er stooooor og tung og dejlig og fantastisk! og inde i mit hoved er der dukket et barn op som er MIT...eller VORES ...og som jeg bare slet ikke kan vente med at skulle møde! Det gør ondt, ja, gu gør det så! det gør skideondt og det er svært at sove, svært at spise og svært at trække vejret! Men jeg er skidedårlig til at få sagt den slags, og jeg tror egentlig også, at min glæde over det her barn langt overskygger de problemer jeg har haft og har som følge af graviditeten. Jeg er bare lykkelig!!
Men hvis jeg ikke havde haft mulighed for at gå hjemme, som jeg har gjort, lige fra jeg testede positivt og indtil fødslen, så havde det været en rigtig rigtig hård graviditet. Og nu vrælter jeg rundt som en gammel andemor og kan ikke komme op fra sofaen uden hjælp fra Søren og må mere eller mindre lave rullefald ud af sengen om morgenen og min primære tanke i løbet af hele dagen er "ku man ikke liiige godt snuppe sig en lur inden...?" og min stakkels stakkels navle forsøger standhaftigt at holde på formerne og blive INDE, men man kan knap få en halv lillefingerspids ind i hullet længere, så jeg er ikke overbevist om at den holder resten af tiden ud. Det ar jeg har, som ellers har siddet lige indenfor navlen, ligner nu en stor smilende mund nedenunder den!
Men jeg er stadig lykkelig og jeg håber ikke det er sidste gang jeg får lov at gå igennem det her cirkus
Selvom jeg vist var den omvendte smiley i morges, for Søren kommenterede at jeg da vist "var faldet i gryden med limesaft da jeg var lille!" :-P
