Jo jo da, er bare ikke på så tit.
Jeg fødte en pige d 15 jan, på 2 timer. En hård, men også SUPER skøn og ikke mindst sjov fødsel.
Hård fordi jeg aldrig nåede at få ordentlige veer, så var de der, så var de ikke så var de tætte men svage, så var der langt i mellem men kraftige, aldrig noget virklig brugbart, samtidig stod hun skævt, i forhold til huldet i livmoderen, så JM´en baksede en hel del med at få hende til at så nogen lunde, og for at det ikke er nok, så var hun stjernekigger, så det betød en hel del arbejde til mig, hedigvis var hun nr 3 (og jeg har prøvet at ligge i 48 timer hvor af de sidste 6 var ve-storm) så jeg kendte turen og min krop og gud ske tak og lov, havde jeg valgt at føde her hjemme, havde jeg været på et sygehus er jeg ikke 2. sek i tvivl om at det var gået helt galt, for der kan man ikke slappe tilstrækligt af (det er videnskabligt bevist, jeg er også helt overbevist om at det var grundstene ti at min 1. fødsel blev så uehagelig som en blev)
JM var indet mindre end genial, jeg kunne have brugt at hun var uden hender (ikke fedt med 2 store grapper ikutten på en gang) men det var der jo en grund til, derud over, totalt tilbagelænet, og helt rolig, panikken var ellers ved at spræde sig ved den studerene min mand og en veninde, en hvilkensom helst anden JM vill også have forsøgt at flytte mig, hvilket ikke ville have bragt noget positivt med sig.
Veninden og manden, var det sjove indslag, vi skraldgrinede, altså når min krop tilod mig at grine med, den ltte stemning, avr helt ikkert med ti at gøre fødslen endnu mere uik og behagelig, end den var i forvejen via at det var en hjemmefødsel.
Det eneste jeg fortryder er at jeg ikke fødte alle 3 unger hjemme.
Anmeld
