endnu en opdatering ang min mor

pis.....

Min mors tumor ER cancer, og er desværre på stadie 3, hvor stadie 4 er det væreste og livstruende.... behandlingen hedder kemo OG stråler, men prognosen for udfaldet og selve behandlingsforløbet kendes ikke endnu. Det skal hun til møde om i næste uge, og så må vi se.

Faktisk er jeg nogenlunde ok - har nok mentalt indstillet mig på, at den nok var ondartet pga hendes tidligere kræftforløb. Men hun tager det hårdt, og det er bare så hårdt at se og høre på - hun vil slet ikke snakke med mig idag... det respekterer jeg selvfølgelig, men det er hårdt. Med fare for at lyde mærkelig, så er jeg lidt ligeglad med at hun skal i kemo, den periode må vi bare hjælpe hende igennem  - men jeg har SÅ meget brug for at en læge siger at hun nok skal klare det....

Hun har fortalt at "der og der ligger der en kuvert, det er planlægningen af min begravelse - i skal ikke forholde jer til noget, dog skal i nok sætte kaffe over - det kan jeg trods alt ikke selv, hvis den kuvert bliver nødvendig at åbne"..... ta den!!! Det er dog noget hun har lavet tidligere, måske ifm det sidste forløb - men alligevel.

Lyset i mørket er at den er lille, tumoren.

Jannie - lidt i følelsesmæssig kaos

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare, men vil ikke forlade tråden uden at sige at jeg har været her...

Jeg håber at alt går godt

Puuh...jeg kan godt forstå du er i følelsesmæssig kaos - og din mor da endnu mere.....

Gode råd har jeg ingen af - du kan jo kun være så stærk som du kan - håber I kan snakke om det derhjemme, så du kan få lidt hold på dine egne tanker om det hele.

puha, jamen sidder med en klump i maven på dine vegne.

For selv om det kan gå godt,, ved man jo hvad der eller ser og det er skræmmende.....

Men det lyder godt at den er lille, kommer de hurtigt i gang så er chancerne jo for at den kan skrumpe ok god.Det skal den sgu!!!!

Lever jo selv med en bio far der er alkoholiker og ved han vil dø relativt snart. Men det giver mig ingen ro alligevel at jeg har vidst det længe og flere gange har troet at nu var det sidste gang jeg så ham. Han bor jo på sjælland. Og der kommer vi ikke så tit, både fordi det er en lang tur for ungerne og fordi jeg faktisk ikke kan holde ud af være fro tæt på ham. Min medlidenhed med hans liv er alt for stor og jeg har det meget skidt i hans nærvær.

For 14 dage siden da jeg snakkede med ham havde han ikke spist i 12 dage...og der blev jeg(igen) bange for snart at få opkaldet...det som jeg har forberedt mig på i et par år, efter han første gang ved livstruende indlagt.

Men han hænger åbenbart stædigt i, og det tror jeg sørme også din mor vil:-)

Og hun vil gerne snakke med dig, det er bare for hårdt at se jer lige nu og snakke med jer da hun ved det flyder med medlidenhed man ikke altid kan overskue tror jeg.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive så derfor sender jeg dig en krammer og en masse tanker

Knus Siber

puha ved ik helt hva jeg ska skrive...... jeg håber på det bedste for din mor. mon ik hun bare lige ska sunde sig lidt ovenpå det hele, og gerne vil snakke igen med dig imorgen.

Stort knus til dig fra mig

Puha, sikkke en besked..

Sender dig en kæmpe krammer