Anonym skriver:
Jeg må altså ud med min vrede og jeg ved godt at jeg måske træder nogle over tæerne (også derfor jeg er anonym). Men hvorfor er det at folk er så ligeglade med deres børns sikkerhed?
Alene i vores vennekreds er vi de eneste der kører 100% forsvarligt og sikkert med vores barn, og det er altså skræmmende for man ved aldrig hvornår uheldet er ude!
Vennepar 1: kører med deres to børn i Jem og fix autostole, som har dumpet flere teste. Udover det så er børnene ikke spændt ordentligt fast i stolene.
Ven 2: kører med sit barn i en god autostol men stolen er for lille, barnets hoved stikker ca 10 cm op over ryglænet og selen sidder meget løst på barnet, så løst at barnet tager overkroppen ud af selerne under kørsel.
Ven 3: kører med sit barn uden autostol eller pude selvom barnet er under 130 cm (er nok ca 120 cm) godt nok i bilens sele, men øverste del af selen trækker han under armen.
Flere venner fastmonterer ikke autostolen korrekt, hvilket åbenbart er et stort problem hos mange. Og når man på en pæn måde forklarer og viser dem hvordan den skal fastmonteres, siger de at deres måde er nemmere.
Men for dælen folk, kør nu sikkert med jeres børn der skal så nødigt ske dem noget, og tænk på hvor meget man vil bebejdre en selv, hvis uheldet er ude.