Kære cybervenner
Jeg er kommet til at tænke over noget (?) ...... som sædvanlig ;)
Michael har fået halsbetændelse. Jeg satte ham selv i behandling i går aftes. Her til morgen blev han liggende i sengen som en "død" mand.
Når jeg er syg står jeg altid lige op om morgenen og giver drengene morgenmad, så det hele ligesom glider lidt lettere. "Jeg kan jo sove resten af dagen" tænker jeg.
Mange af jer har skrevet herinde om at mænd bare er meget mere syge end kvinder, der godt lige kan ordne dit og dat alligevel.
Så er det jeg tænker: Er det mænd, der er nogle svagpissere (?)
Eller er vi kvinder misforståede martyrer (?)
Michael og jeg talte kort om det i morges, da drengene og jeg sagde farvel. Han sagde, jeg bare skulle have vækket ham og bedt ham give drengene morgenmad, så vi kunne være kommet noget før af sted. Han sagde også, at hvis jeg for alvor er syg, så er det da dumt at stå op og lave morgenmad til drengene.
Det vil jo så i virkeligheden sige, at det er virkeligheden er mig, der tager misforstået hensyn (?) At jeg næste gang bare skal bede ham stå op, og at jeg tilsvarende selv skal blive liggende uden at tilbyde at stå op, hvis jeg selv er syg (?) Det vil jeg da prøve af, for tænk hvis det hele bare er noget jeg har misforstået :)) Hvor mange gange kunne jeg så ikke have sparet mig selv for at blive irriteret :P
Hvad siger I derude???
Knus fra Tina
Anmeld