frygter min fødsel

Ja som overskriften lyder så FRYGTER jeg INDERLIGT min fødsel skal ende som den første..!!

Første gang gik slimproppen på min terminsdag d. 10feb 09. om natten. Om morgenen vågnede jeg med småveer som overhovedet ikke var reglmæssige..!! Om aftenen gik jeg i et langt bad og tænkte nu vil jeg have sovet - MEN nej.. vågner op om natten d. 11feb. hvor jeg faktisk er meget våd og tænker.. SHIT vandet er gået..!! Veerne var der stadig men ikke så generende at jeg ikke kunne slappe lidt af..!! Ringer til fg - og forklarer at jeg tror det er vandet der er gået - eller jeg ved det lugtede, og det var meget =)..! Kommer til undersøgelse kl. 05.00 og ja det er vandet og ja det er veer - og har kun udslettet livmoderhalsen.. og er knap 1cm åben..! Jeg blir sendt hjem igen - og skal komme igen kl.9.00 tordag d. 12 med mindre der kommer gang i veerne.. Det gjorde der ikke SÅ meget at jeg ville tage derop før aftalt tid - så vi kommer kl. 9.00 og jeg er kun 3cm åben..!!  Jeg har jo ikke rigtig sovet - og er faktisk temmelig træt..

Blir indlagt og får lagt et vedrop og de skuer åbenbart for hurtigt op så jeg får vestorm.. kl. 13.30 lukker de for vedroppet - og starter igen kl.14.00..!! Veerne strømmer bare derud af og syntes det er smadder hårdt at koncenterer sig..! Så jeg får lagt epi. blokade hvilket ikke virker andet end at jeg ikke kan løfte mine ben.. Kan stadig mærke veerne og syntes faktisk det hele taget alt for lang tid.. =( ..

kl.16 begynder hans hjerterytme at falde - faktisk så meget at JM tilkalder diverse akutlæger osv og forsøger at lægge elektroder på hans hoved . samt tager de en "blodprøver" fra hans hoved to gange.. Jeg frygter at vi ikke får ham med hjem og ja.. trætheden melder sig RIGTIG meget nu..!!

Husker egentlig ikke så meget mere end at jeg nærmest bad og tiggede om et KS fordi jeg kunne mærke at jeg slet ingen energi havde - og husker ikke helt hvornår jeg bad om det men det var ihvertfald efter kl. 18 for manden spiste aftensmad =)..!!

Tino er først født kl. 00.06 fredag d. 13 feb.09 - efter 3 forsøg med sugekop og efter fødslen ville moderkagen ikk eud så ned og blive opereret og op igen.. Træthed og dopet med diverse mediciner ligger jeg der og ammer hvor jeg pludselig kan mærke jeg skal tisse. Kalder på JM'erne - og de kommer og tømmer mig.. havde så 1½l urin i mig så fik kateter..!!

Mit urinrør var total ødelagt så havde ondt mange mange uger efter fødslen..!!

Nu sidder jeg så her  og er gravid igen og her termin d. 26nov..! - ARHH hvor jeg bare frygter at jeg skal igennem sådan et fødsen igen.. Det var selvfølgelig det hele værd - men det var bare SÅ hårdt psykist og fysisk..!! - Har virkelig prøvet at snakke med JM og min egen læge om Tinos fødsel men nu hvor jeg er gravid igen og ja.. fødslen kan vi jo ikke helt komme udenom =) - den kommer sku tættere og tættere på syntes jeg..!! Læser om diverse FB'er og syntes bare de lyder SÅ gode.. Vil bare SÅ gerne have en go fødsel.. Selvfølgelig gør det ondt at føde - men i ved - hvor man har en spænding i kroppen fordi man ved hvad der sker og at man ikke skal tænke på liv eller død..!!

Har flere gange overvejer KS - men vil bare så gerne selv have æren af "prøve" at føde min anden søn i håb om en go oplevelse..!!

Ja undskyld det er lidt rodet men måtte lige ud med alle mine tanker.. Tak fordi du/i læste med.. Ved egentlig ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg - måske bare have en forståelse af at det er okay at frygte efter sådan en oplevelse sidst..!! Nogle der har haft en super grim oplevelse første gang hvor det blev bedre anden gang?..

jeg ville bare lige sende dig et !

har du talt med jordmor/fødested om din frygt?

Tjuhl skriver:

jeg ville bare lige sende dig et !

har du talt med jordmor/fødested om din frygt?

Nej det skal jeg nu her i næste uge..!! Men syntes bare frygten presser lidt på..!! Og ja er ligeglad om andre syntes jeg er pylleret men for hunde jeg syntes det var grimt at opleve..!! Hans hjerterytme fald helt ned til 53 mange mange gange.. Men vi har mistet før faktisk 2 gange lige forinde Tino.. Så måske frygten var større derfor..!! Ja jeg ved det faktisk ikke..

quar20 skriver:

Nej det skal jeg nu her i næste uge..!! Men syntes bare frygten presser lidt på..!! Og ja er ligeglad om andre syntes jeg er pylleret men for hunde jeg syntes det var grimt at opleve..!! Hans hjerterytme fald helt ned til 53 mange mange gange.. Men vi har mistet før faktisk 2 gange lige forinde Tino.. Så måske frygten var større derfor..!! Ja jeg ved det faktisk ikke..

jeg kan godt forstå du frygter fødslen og at der sidder en generel frygt i dig for at miste med det I har været igennem!!

og jeg kan også rigtig godt sætte mig ind i, at du har lyst til selv at prøve kræfter med en vaginal fødsel igen!!

men jeg tror det er rigtig rigtig vigtigt at tale med de mennesker der skal hjælpe dig igennem fødslen, når den kommer. fortæl dem hvor frygten ligger og hvad du ønsker der skal ske - og hvis det begynder at gå skævt hvordan og hvorledes det så skal gribes an.

jeg har selv haft meget lange samtaler med min jordmor omkring fødslen pga min fortid som incestbarn, og det gør, at jeg idag VED at de ved, at der er nogle ting som jeg måske vil reagere på, som andre fødende ikke tænker over osv osv., og det kan de tage hensyn til og hånd om hvis der opstår ubehagelige situationer under fødslen.

jeg håber du får en helt fantastisk fødsel til november

Det kan jeg virkelig rigtig godt forstå at du frygter den fødsel efter du har været igennem sådan en slem fødsel . Nu har jeg ikke selv prøvet at føde endnu godt nok men jeg kan godt lidt sætte mig ind i den frygt du har, det er jo ikke til at sige hvordan det går anden gang, men det er vel i sjælne tilfælde det er så galt som med din første fødsel, så hvorfor skulle det ske for dig to gange?? det tror jeg ikke på det gør, tror bare han kommer helt nemt og det kun lige tager et par timer  Man må nok bare trøste sig med at det bliver så godt igen bagefter, og så kan man da også håbe at den epiduralblokade virker lidt bedre denne gang så. Jeg krydser rigtig meget fingre for dig og håber det går meget meget bedre end første gang.

Tjuhl skriver:

jeg kan godt forstå du frygter fødslen og at der sidder en generel frygt i dig for at miste med det I har været igennem!!

og jeg kan også rigtig godt sætte mig ind i, at du har lyst til selv at prøve kræfter med en vaginal fødsel igen!!

men jeg tror det er rigtig rigtig vigtigt at tale med de mennesker der skal hjælpe dig igennem fødslen, når den kommer. fortæl dem hvor frygten ligger og hvad du ønsker der skal ske - og hvis det begynder at gå skævt hvordan og hvorledes det så skal gribes an.

jeg har selv haft meget lange samtaler med min jordmor omkring fødslen pga min fortid som incestbarn, og det gør, at jeg idag VED at de ved, at der er nogle ting som jeg måske vil reagere på, som andre fødende ikke tænker over osv osv., og det kan de tage hensyn til og hånd om hvis der opstår ubehagelige situationer under fødslen.

jeg håber du får en helt fantastisk fødsel til november

Skal du ikke snart føde egentlig?

mullesmith2 skriver:

Skal du ikke snart føde egentlig?

haha! jo! eller... termin er 13. oktober så ikke sååååå snart, men snart nok

Tjuhl skriver:

haha! jo! eller... termin er 13. oktober så ikke sååååå snart, men snart nok

Jeg syntes det er snart  Jeg syntes også min er kommet noget tættere på er jo nærmest rykket fra termin 6. dec til nu senest 15.nov  og så kan det ske endnufør det også med de to drenge, det er ikke til at vide. men det kommer godt nok meget tæt på for hver dag, huuuha

Ja jeg må hellere få snakket UD om ALT...!! Men ja det sku lidt svært at forklarer hvordan man egentlig gerne vil have det - og hvorfor og hvis sådan noget sker ønsker jeg det sådan der osv..!!

og mange tak for de beroligende ord.. =) De er altså bare LYKKE for mig lige nu..!!

mullesmith2 skriver:

Jeg syntes det er snart  Jeg syntes også min er kommet noget tættere på er jo nærmest rykket fra termin 6. dec til nu senest 15.nov  og så kan det ske endnufør det også med de to drenge, det er ikke til at vide. men det kommer godt nok meget tæt på for hver dag, huuuha

ja, den anden dag sad jeg og skrev brev til min mormor og skulle forklare, at jeg jo måtte føde hjemme imellem 37. og 42. uge og skriver "og der er jo kun 3 uger til uge 37" og så gik jeg helt ned og sad bare og tænkte "SHIT! 3 uger!!"