Hvis du søger job og samtidig er gravid, kan du hurtigt stå overfor forskellige dilemmaer. Læs her hvordan reglerne er, og hvordan du kan håndtere dilemmaerne.
Du er forpligtet til at oplyse en arbejdsgiver om din graviditet, når der er tre måneder til forventet fødsel. Det indebærer, at du stort set aldrig er forpligtet at oplyse om graviditeten, før den alligevel er tydelig for enhver.
Ligebehandlingsloven fastslår, at du ikke må forskelsbehandles på grund af graviditet. Den bedste måde at sikre sig mod forskelsbehandling er, hvis arbejdsgiveren slet ikke kender til graviditeten. Hvis du alligevel oplyser om din graviditet i ansættelsesprocessen, løber du en stor risiko for at blive valgt fra i ansættelsesprocessen. Det vil selvfølgelig være ulovligt, men i praksis er det utroligt svært at bevise, at det er graviditeten, der har gjort, at man ikke fik jobbet.
Du skal derfor nøje overveje, hvornår du vil fortælle om din graviditet. Mange har det bedst med at fortælle "sandheden" med det samme. Omvendt har langt de fleste arbejdsgivere - især de offentlige - siddet i situationen mange gange gør og vil derfor håndtere din senere meddelelse professionelt.
Hvis du bliver spurgt ved en jobsamtale, om du er gravid, er du ikke forpligtet til at oplyse om graviditeten. Det betyder, at du roligt kan svare nej til spørgsmålet.
Det kan føles ubehageligt, men Højesteret har fastslået, at en ansøger til et vikariat på seks måneder, der på grund af egen graviditet vidste, at hun ikke kunne fuldføre vikariatet, var berettiget til ikke at oplyse om graviditeten. Da arbejdsgiveren fandt ud af, at hun var gravid, blev hun afskediget. Arbejdsgiveren blev dømt til at betale hende en godtgørelse for uberettiget afskedigelse på seks måneders løn.
En anden variant kan være, at du bliver spurgt, om du planlægger at få børn i den nærmeste fremtid. Hvis du er kvinde i den fødedygtige alder uden børn, kan det lyde utroværdigt, hvis du siger, at du aldrig vil have børn. I stedet kan du sige, at du gerne vil have børn på et tidspunkt, men lige nu er det arbejdslivet, som trækker mest.
Sagt populært må en arbejdsgiver ikke spørge, om du er gravid eller påtænker at blive det, da arbejdsgiveren ikke må tillægge svaret betydning ved valget mellem ansøgere. Hvis du alligevel bliver spurgt, kan du måske overveje, om du i virkeligheden har lyst til at arbejde et sådant sted. Lysten vil selvfølgelig afhænge af ens beskæftigelsessituation i øvrigt.
Endelig kan du også på venlig vis "spørge tilbage" om det overhovedet er relevant for stillingen. Måden det gøres på er dog afgørende. Det beror på den konkrete stemning og relation. Fordelen er, at du med et smil og på professionel vis kan markere, at du ikke hopper på hvad som helst.
http://www.jordemoderforeningen.dk
Graviditet og barsel En del henvendelser til Jordemoderforeningens sekretariatet handler om, hvordan man forholder sig, hvis man er gravid og jobsøgende, eller planlægger en graviditet samtidig med, at man søger sit første job. Generelt skal man ikke tage særligt hensyn til arbejdspladsen i den forbindelse. Det lyder måske lidt strengt, men det er et kvindefag med mange i den fødedygtige alder, og arbejdsgiverne er forberedte på den udgift, der er forbundet med at betale løn til en kvinde på barselsorlov. En arbejdsgiver må ikke ved ansættelsessamtalen spørge, om du er gravid - og du er heller ikke forpligtet til at oplyse om det. Selvom du er synligt gravid, skal arbejdsgiveren have en objektiv grund til at foretrække en anden ansøger end dig. Arbejdsgiveren skal lade som om, at du ikke er gravid, når han/hun vurderer kandidaterne til stillingen. I praksis er det svært at se bort fra noget man ved, men sådan er lovgivningen nu engang. Har du på fornemmelsen, at din graviditet er årsagen til at du ikke fik jobbet, så bed om en skriftlig begrundelse for afslaget og henvend dig til Jordemoderforeningens sekretariat. Sidst redigeret: 30.07.2010
Håber det kan hjælpe lidt 
