Her kommer en lidt forsinket FB fra mig - men som man siger ”bedre sent end aldrig”…!
Natten til mandag den 2. august klokken 03.25 vågner jeg ved at være en smule fugtig mellem ballerne - jeg står op og går på toilettet, fordi jeg er i tvivl - er det vandet, der er gået eller har jeg bare svedt helt vildt om natten (det var nemlig mega varmt den nat) - HMMM, jeg bliver enig med mig selv om, at det nok ikke er noget og går i seng igen. Jeg vågner så klokken 05.30 med en meget mærkelig fornemmelse i kroppen - jeg er næsten 100 % sikker på, at noget er anderledes eller er ved at ske - jeg står derfor op igen og tager et bind på for at være på den sikre side - derefter smutter jeg i seng igen, men har liiidt svært ved at falde i søvn, tankerne kører på højtryk. Søren sover sødeligt ved siden af - ville jo ikke vække ham, hvis det ikke var noget seriøst, men SÅ ca. 05.45 kan jeg mærke, at vandet begynder at sive og det siver hurtigt - jeg vækker derfor Søren meget blidt med ordene ”nu må du ikke blive forskrækket, men jeg tror, vandet er gået” - han vågner med et sæt og spærrer øjnene vidt op - han er helt rundt på gulvet og sætter sig meget hurtigt op i sengen - imens er jeg styrtet af sted til toilettet, fordi vandet løber HELT VILDT NU…!
Jeg får ringet til fødegangen, men da der ingen tegn er på veer endnu, får vi en tid til tjek klokken 13.00 samme eftermiddag og får samtidig besked på, at vi skal prøve at få sovet/hvilet så meget som muligt, men det er da nemmere sagt end gjort, vi ved jo nu, at der ingen vej er tilbage - vi har snart vores lille prins i armene…! 
Vi kunne ikke bare liiiige lægge os ind i seng igen med det samme, for jeg havde faktisk ikke fået pakket hospitalstasken endnu - jeg havde tænkt på det længe og tasken var fundet frem, men så var det ikke blevet til mere, men nu gik pakningen hurtigt i gang…! Da vi synes, vi havde husket det hele, smuttede vi i seng igen og snakkede om alt det, der snart skulle ske - lige indtil vi måtte overgive os til søvnen 
Der var så mange tanker, der fór gennem hovedet på en, når nu fødslen var så tæt på…! Vi satte vores ur til klokken 10, så vi kunne nå at få morgenmad og tage et bad uden at skulle stresse, inden vi skulle køre afsted mod Hvidovre Hospital klokken 12.30 - i god tid…! 
Da vi kører afsted, leger Søren det lille pakkeæsel 
han har selvfølgelig hospitals tasken i den ene arm og på ryggen har han sin ENORME kamera rygsæk - alt skal jo foreviges…! (hvilket er super dejligt bagefter) 
Vi ankommer til Hvidovre Hospital 13.10 - lidt forsinket, da vi lige var en tur i Netto for at købe nogle trusser til mig, der var røget 5 par i løbet af morgenen, da vandet løb helt vildt…! Jeg ventede pænt udenfor, fordi jeg følte, man kunne se, at vandet var gået + jeg turde ikke bevæge mig så meget, men lige pludselig måtte jeg gå ind til Søren (som stod ved kassen) og sige ”jeg smutter lige over på apoteket og låner deres toilet”, for der begyndte vandet at løbe ned af benene på mig…! Hurtigt over og ind på apoteket, fortælle hvad der var i gang og ud på toilettet til stor overraskelse for personalet - Søren kom så ilende med rene trusser og et nyt bind, så vi forhåbentligt kunne nå ud til hospitalet uden vand i bilen 
Personalet på apoteket var så søde og kom alle sammen med lykønskninger, da vi drog af sted igen…!
Da vi endelig kom frem til AOMA (Hvidovres dagafsnit for gravide/fødende) var der selvfølgelig ventetid…! Men jeg fik spurgt om et STORT bind og fik også tilhørende STORE ”fancy pancy” nettrusser med - HOT HOT gravid var jeg 
men så kunne jeg da koncentrere mig om andet end det sivende vand…!
Der var stadig ikke skyggen af veer, ikke engang flere plukveer end normalt…! Vi kom endelig (efter 1½ times ventetid) ind til undersøgelse og fik kørt en CTG og jeg blev undersøgt både udvendigt og indvendigt, men jordemoderen kunne ikke mærke, om jeg havde åbnet mig, hun kunne simpelthen ikke nå derop…! Vi blev sendt hjem igen (jeg var totalt skuffet - nu ville jeg bare gerne have den lille mand ud) med besked om at komme igen tirsdag morgen klokken 09.35, hvis ikke der er sket noget inden da, men som jordemoderen sagde ”jeg regner ikke med at se dig i morgen tidlig, selvom det ellers kunne være hyggeligt, jeg har nemlig døgnvagt” - så afsted hjem igen med os…! Vi kørte lige en tur forbi Fields på vejen hjem, købte nogle ammetoppe til mig og spiste en is - noget skulle tiden jo fordrives med (efterfølgende kan man godt fortryde, at man ikke tog en ekstra lur, men man kan jo altid være bagklog).
Jeg forsøgte at slappe af og tage en lur, da vi kom hjem, men veerne var så småt begyndt - og de tog for alvor til, men vi spiste aftensmad - spaghetti med kødsauce - heller ikke det bedste valg, måtte jeg erfare senere, da det kom retur…!
Der var stadig MEGET langt imellem veerne, men hold da op, det gjorde nas 
jeg kunne næsten ikke stå på benene, når der kom en ve og jeg var klar til at tage af sted til hospitalet, så jeg kunne få noget smertestillende, men næ nej jordemoderen ville først se mig, når der var ca. 3 minutter imellem veerne - NØJ, hvor jeg synes, hun var uretfærdig…! 
Mange timer gik med veer, der gjorde mere og mere ondt, men stadig med ca. 7-8 minutter imellem, så jeg stod derfor det meste af tiden ude under den varme bruser, det var bare skønt…! Manden forkælede mig med kold juice og nybagte croissanter som jeg spiste i pauserne…! Men SÅ lige pludselig klokken 23.15, var der kun 2-3 minutter imellem veerne, SÅ AFSTED til FG med os - og det kunne kun gå for langsomt, for jeg kunne slet ikke sidde i bilen, når jeg havde veer…!
Vi ankom til Hvidovre Hospital 23.50 - Søren fulgte mig ind og sagde MANGE gange (sådan føltes det i hvert fald) ”jeg synes, du skal sætte dig ned og slappe af” - ”SLAPPE AF - hvad snakker du om, jeg har så ondt, jeg kan s.. da ikke sætte mig ned og slappe af…!” Søren gik igen, han skulle lige ud og parkere bilen på langtidsparkeringspladsen, så vi ikke ville få en bøde - han kom retur - i løb og godt forpustet - da klokken var 00.00 natten til tirsdag…! Vi meldte vores ankomst, men kom til at vente lidt, inden vi kom ind på en undersøgelsesstue, det var en super sød jordemoder - ung, frisk og meget opmuntrende…! (jeg var meget imponeret over hendes entusiasme gennem hele forløbet, da hun senere fortalte, at hun havde haft døgnvagt og at jeg var hendes 3. fødsel). Hun undersøgte mig, kunne konstatere, at jeg var 4 cm åben og tilbød mig derefter lavement - jeg var helt overbevist om, at jeg ikke havde mere tilbage indeni mig, da jeg havde haft diaré hele aftenen, men det troede hun bestemt ikke, så jeg fik Klyx og fik at vide ”du skal helst holde det i dig i 10 min” - WHAAAAAT - da der var gået, hvad der føltes som max. 2 minutter, måtte jeg afsted til toilettet - ikke nemt samtidig med veer…! Og hold da op, jeg blev overrasket over, at der kunne være så meget l… inden i lille mig men det blev overstået og jeg tog et dejlig langt, varmt bad - med manden i hånden ved enhver ve SKØØØØØN MAND…!
01.30 kom jordemoderen ind og sagde ”Katja, så er det nu, vi skal skynde os, vi skal have den sidste fødestue…! Alle fødende, der kommer ind fra nu, bliver sendt videre til andre hospitaler” - hold da op, hvor kunne jeg gå ”hurtigt” - eller noget…! Men ind på fødestuen kom vi
Jeg havde så ondt - kunne ingenting, så jeg fik tilbudt saltvandspapler (bistik), der lægges lige under huden i lænden. Jordemoderen sagde godt nok, de kunne gøre rimelig ondt, men jeg tænkte - intet kan gøre mere ondt lige nu, MEN MEN MEN jeg tog fejl - det var det eneste tidspunkt under hele fødslen, at jeg skreg højt, for f… hvor gjorde det ondt og så virkede det SLET SLET ikke…! Så meget smerte for ingenting 
Klokken 02.00 blev jeg undersøgt igen, nu 7 cm åben og jeg fik tilbudt lattergas - JA TAK…! Og WOW, den var min BEDSTE ven de næste mange timer - og ja, jordemoderen sagde godt nok, at jeg skulle fjerne den mellem veerne, men det ”glemte” jeg vist et par gange - jeg kunne slet ikke overskue at være foruden
Klokken 03.00 var jeg 9 cm åben og havde vild pressetrang, men nej nej - ”du må gispe Katja, KUN gispe, du må IKKE presse endnu” - men det er sgu da nemmere sagt end gjort…! – og EN HEL TIME måtte jeg kun gispe…! ARGH, det var svært ikke at presse til...!
Klokken 04.00 sagde jordemoderen GO FOR IT - PRES…! Men så var det, som om jeg ingen kræfter havde tilbage, jeg kunne slet ikke holde mine egne ben…! Men på et tidspunkt - efter hovedet var kommet til syne og manden havde high5´et over lillemandens meget mørke hår - faldt hjertelyden og jordemoderen sagde stille og roligt men meget bestemt, mens hun kiggede mig direkte i øjnene ”Katja, han skal ud og det skal være NU, så du skal presse til” og så gik manden ellers i gang ”PREEEEEES, PREEEEES SKAT - DU KAN GODT…” og klokken 04.20 så lillemanden dagens lys ENDELIG…! Og BANG, så forsvandt smerten (næsten) øjeblikkeligt, da jeg fik ham op og ligge på brystet…! HAN VAR JO BARE FANTASTISK og jeg STOR tudede…! Manden klippede stolt navlestrengen - dog med lidt skepsis efter at jordemoderen sagde ”pas på, den kan godt sprøjte lidt”
Lillemanden fik topscore i Apgar, var 49 cm og vejede 2914 gram
Jeg har igennem hele graviditeten sagt, at jeg ville føde 14 dage før min termin den 17. august, fordi det passede bedst Søren skulle nemlig starte i skole igen dagen før min termin…! Og ganske rigtigt - så fødte jeg PRÆCIS 14 dage før termin…! Også selvom alle andre har sagt ”ej, du er 1. gangs fødende - de går næsten altid over tid” - HAHAHAHA, jeg fik ret
fra den lykkelige mor til lille Anton på 26 dage
