Kære tøser
Tak for alle jeres søde hilsener i går på Sofies fødselsdag.
Hun var lige i dp nogle timer, fordi jeg skulle til jordemoder - og så fordi rengøring, borddækning og bollebagning altså går 4 x hurtigere, hvis der ikke hænger et barn i ens bukseben.
Jeg havde lavet en hjerteformet lagkage i 4 etager med masser af kirsebær mm. som hun fik med i dp. Den bragte lykke.
Til aften havde vi en masse gæster til mere lagkage, boller og kakao.
Sofie nød at være i centrum, og hun klappede begejstret, hver gang hende og hendes far havde fået pillet papiret af endnu en farvestrålende gave.
Hun fik et stort tæppe, der forestiller en by med veje, huse mv, bøger, sandlegetøj, en sækkestol, et bord i træ med div. aktiviteter, klodser med bogstaver, en pakke med 16 badeænder8D, penge, en god drikkekop og det aller mest populære: En bil hun kan køre på ved at skubbe sig frem med fødderne. Den har dythorn, telefon + en masse andre ting, hun kan dreje åbne/lukke osv. Nu var der jo en masse børn og voksne, som stod i kø for at skubbe hende rundt på den i går, men hun kan faktisk godt nå gulvet, og jeg tror ikke der går længe, før hun filmer, hvordan man støder fra og kommer fremad.
Hun holdt ud lige til kl. 23.00 før hun måtte overgive sig og blive puttet, og alligevel vågnede hun frisk kl. 06.00 i morges - pyhhh.
Jeg er sikker på, Sofie havde en rigtig dejlig fødselsdag, og det var helt sikkert en speciel dag for hendes forældre.
Nu vil jeg lige se at få styr på den sidste maskinfuld opvask, smide et par duge til vask + lidt andre af den slags småsysler, men kan gå og hygge sig med, nu det alligevel småregner.
Tak endnu engang for jeres hilsner
(H) - Helle
Anmeld