De første skridt er taget...

Det skulle tage mig 5 års overvejelse at komme hertil. Jeg har valgt at gå i behandling for at få et donorbarn.

Jeg har været ved lægen, som var ovenud positiv omkring mine tanker og projektet i det hele taget, og nu har jeg fået taget de obligatoriske blodprøver. Næste skridt er en gyn undersøgelse før projekt baby omsider kan igangsættes.

Jeg sidder med et hav af forskellige følelser, lige fra sorg over ikke at have fundet en mand som jeg kunne få børn med til glæde over min beslutning, som jeg helt ind i hjertet føler er det rette for mig. Og så er der al tvivlen: om jeg er god nok, om jeg kan klare det, om jeg overhovedet egner mig til at være mor... Men jo - gu' er jeg god nok, kan klare det og selvfølgelig bliver jeg en fantastisk mor  . Det skal nok gå!!!

Er glad for at have fundet dette forum  .

sus73 skriver:

Det skulle tage mig 5 års overvejelse at komme hertil. Jeg har valgt at gå i behandling for at få et donorbarn.

Jeg har været ved lægen, som var ovenud positiv omkring mine tanker og projektet i det hele taget, og nu har jeg fået taget de obligatoriske blodprøver. Næste skridt er en gyn undersøgelse før projekt baby omsider kan igangsættes.

Jeg sidder med et hav af forskellige følelser, lige fra sorg over ikke at have fundet en mand som jeg kunne få børn med til glæde over min beslutning, som jeg helt ind i hjertet føler er det rette for mig. Og så er der al tvivlen: om jeg er god nok, om jeg kan klare det, om jeg overhovedet egner mig til at være mor... Men jo - gu' er jeg god nok, kan klare det og selvfølgelig bliver jeg en fantastisk mor  . Det skal nok gå!!!

Er glad for at have fundet dette forum  .

 

Hold nu op du lyder bare så klar i mit hovede du er fuldt af spørgsmål omkring det hele om man bliver god mor osv.... man det hele går når barnet er i ens hænder.. og syntes det er så sejt du har taget det valg.....

Mange krammer her fra og held og lykke med det hele

sus73 skriver:

Det skulle tage mig 5 års overvejelse at komme hertil. Jeg har valgt at gå i behandling for at få et donorbarn.

Jeg har været ved lægen, som var ovenud positiv omkring mine tanker og projektet i det hele taget, og nu har jeg fået taget de obligatoriske blodprøver. Næste skridt er en gyn undersøgelse før projekt baby omsider kan igangsættes.

Jeg sidder med et hav af forskellige følelser, lige fra sorg over ikke at have fundet en mand som jeg kunne få børn med til glæde over min beslutning, som jeg helt ind i hjertet føler er det rette for mig. Og så er der al tvivlen: om jeg er god nok, om jeg kan klare det, om jeg overhovedet egner mig til at være mor... Men jo - gu' er jeg god nok, kan klare det og selvfølgelig bliver jeg en fantastisk mor  . Det skal nok gå!!!

Er glad for at have fundet dette forum  .

 

SÅDAN.....stor og dyb respekt til dig.....

Havde jeg ikke mødt manden i mit liv, havde jeg gjort det samme....

Held og lykke med det hele....;o)

Rigtig flot og stort at tage den beslutning

Min moster (Dorthemus) fik jo Runa i maj  det er bare alletiders!!!... Så jeg sender mine varmeste anbefalinger til projektet.

Jeg syntes det er SÅ godt, når man vælger den løsning. Det er bedre at finde far, bagefter - i stedet for at gå med et uforløst ønske om at blive mor Og ende med at lave børn med en eller anden og at man ikke kender hinanden godtnok alligevel.

Tillykke og held og lykke!!

sus73 skriver:

Det skulle tage mig 5 års overvejelse at komme hertil. Jeg har valgt at gå i behandling for at få et donorbarn.

Jeg har været ved lægen, som var ovenud positiv omkring mine tanker og projektet i det hele taget, og nu har jeg fået taget de obligatoriske blodprøver. Næste skridt er en gyn undersøgelse før projekt baby omsider kan igangsættes.

Jeg sidder med et hav af forskellige følelser, lige fra sorg over ikke at have fundet en mand som jeg kunne få børn med til glæde over min beslutning, som jeg helt ind i hjertet føler er det rette for mig. Og så er der al tvivlen: om jeg er god nok, om jeg kan klare det, om jeg overhovedet egner mig til at være mor... Men jo - gu' er jeg god nok, kan klare det og selvfølgelig bliver jeg en fantastisk mor  . Det skal nok gå!!!

Er glad for at have fundet dette forum  .

 

Stort tillykke med din beslutning - Den har garanteret ikke været nem!

Jeg står selv i den situation, og har netop været til lægen idag, og få en henvisning til CFC (Copehagen Fertility Center) Ud over det er en fertilitets klinik, så er det også en PCO klinik - Jeg lider af PCO og har derfor valgt at komme i PCO behandling først. Jeg har allerede fået en tid til den 31/8.

Jeg er selv 26 (27 til November) Jeg ved godt jeg ikke er så gammel og mange vil mene, at jeg burde vente nogen år og se om manden ikke dukker op.

Men netop fordi jeg har PCO, så skal jeg i behandling om jeg finder manden eller ej. Jeg føler ikke jeg har tid til og vente på amnden, for der skal immevæk gå nogle år inden vi beslutter os for projekt baby, og hvis vi så også skal i behandling, så når jeg og blive over 30! Det er for mig for sent og få det første barn. Så derfor har jeg valgt og blive enlig mor. Jeg har gået med mange af de samme bekymringer som dig, om man nu ville kunne klarer det hele, burde jeg vente osv osv. Men jeg er bare KLAR nu, og så vil jeg ikke vente - Jeg vil ikke st om 5 år og fortryde jeg ikke tog dette valg. Så må manden sgu komme efter barnet, og vil han mig stærkt nok, så vil han også mit barn. Self. er der en masse spørgsmål som der vil dukke op i barnets liv, og man skal være klar over hvad man vil fortælle barnet. Hvad nu hvis man finder drømmemanden efter, og denne gerne vil have børn - Hvordan vil den ældste klarer at lille bror/søster har en far, men denne ikke har? 

Jeg ved at det er et ønskebarn der kommer, og så må vi tage de udfordringer der måtte komme.. Det skal man nok klarer.

Ved du om du vil vælge åben eller anonym donor?

Jeg ville helst åben, men da jeg skal i PCO behandling og fertilitets behandling frundet min PCO, så kan jeg ikke vælge åben donor. 

Og velkommen til denne side, der er masser af søde tøser herinde, og jeg har fået en masse god støtte og opbakning herinde! Men pas på, den er vanedanende 

sus73 skriver:

Det skulle tage mig 5 års overvejelse at komme hertil. Jeg har valgt at gå i behandling for at få et donorbarn.

Jeg har været ved lægen, som var ovenud positiv omkring mine tanker og projektet i det hele taget, og nu har jeg fået taget de obligatoriske blodprøver. Næste skridt er en gyn undersøgelse før projekt baby omsider kan igangsættes.

Jeg sidder med et hav af forskellige følelser, lige fra sorg over ikke at have fundet en mand som jeg kunne få børn med til glæde over min beslutning, som jeg helt ind i hjertet føler er det rette for mig. Og så er der al tvivlen: om jeg er god nok, om jeg kan klare det, om jeg overhovedet egner mig til at være mor... Men jo - gu' er jeg god nok, kan klare det og selvfølgelig bliver jeg en fantastisk mor  . Det skal nok gå!!!

Er glad for at have fundet dette forum  .

 

Hej Sus,

Tillykke med din store beslutning :-)

Jeg er i samme sko som dig - er dog færdig med alle indledende øvelser og tror jeg er ved at have styr på  mine ægløsningstests,... Så egentlig er jeg klar til at kaste mig ud i det... Jeg skal bare sige til..

Her er det så jeg bliver lidt i tvivl og måske gerne vil høre dem der har været det hele igennem.,, Hvordan træffer man den endelig beslutning??

Alt er parat, set fra et "sundhedsmæssigt" synspunkt.

Jeg har tænkt over det her i flere år!

Jeg ved at jeg "kan" det! (de fysiske rammer)!

Jeg ved jeg gerne vil det! (halv tuder hvergang jeg ser en lille baby og tænker "sådan en vil jeg også ha')

Jeg tror på at manden dukker op på et senere tidspunkt.. så har "ikke opgivet" noget som helst.

Men alligevel så ved jeg bare ikke hvornår/ hvordan man træffer beslutningen om at nu er det NU!

Når jeg tænker "NU" skifter det mellem en glæde der breder sig i maven, smilet på læberne... til en følelse af panik ..."hvordan vil barnet opleve at være donorbarn? Kan jeg fylde hende/ham med nok selvtillid/selvværd og des lige, så der ikke bliver en brist? osv osv"

Det er svært at forklare... håber i ved hvad jeg mener.. har bare så mange tanker i hovedet at det hele koger over ind i mellem

Tak for alle jeres dejlige svar  . Det varmer. Jeg er glad for at have fundet denne side, og ikke mindst høre om andre i samme situation som mig.

Jeg fik en besked fra lægen idag, om at de sidste blodprøver ikke var taget korrekt, så det skal tages om. Lægen har også skrevet at den undersøgelse med kontrastvæske, er en undersøgelse som Riget tager stilling til om jeg skal igennem. Jeg troede ellers den var obligatorisk  .

Tutter skriver:

Stort tillykke med din beslutning - Den har garanteret ikke været nem!

Jeg står selv i den situation, og har netop været til lægen idag, og få en henvisning til CFC (Copehagen Fertility Center) Ud over det er en fertilitets klinik, så er det også en PCO klinik - Jeg lider af PCO og har derfor valgt at komme i PCO behandling først. Jeg har allerede fået en tid til den 31/8.

Jeg er selv 26 (27 til November) Jeg ved godt jeg ikke er så gammel og mange vil mene, at jeg burde vente nogen år og se om manden ikke dukker op.

Men netop fordi jeg har PCO, så skal jeg i behandling om jeg finder manden eller ej. Jeg føler ikke jeg har tid til og vente på amnden, for der skal immevæk gå nogle år inden vi beslutter os for projekt baby, og hvis vi så også skal i behandling, så når jeg og blive over 30! Det er for mig for sent og få det første barn. Så derfor har jeg valgt og blive enlig mor. Jeg har gået med mange af de samme bekymringer som dig, om man nu ville kunne klarer det hele, burde jeg vente osv osv. Men jeg er bare KLAR nu, og så vil jeg ikke vente - Jeg vil ikke st om 5 år og fortryde jeg ikke tog dette valg. Så må manden sgu komme efter barnet, og vil han mig stærkt nok, så vil han også mit barn. Self. er der en masse spørgsmål som der vil dukke op i barnets liv, og man skal være klar over hvad man vil fortælle barnet. Hvad nu hvis man finder drømmemanden efter, og denne gerne vil have børn - Hvordan vil den ældste klarer at lille bror/søster har en far, men denne ikke har? 

Jeg ved at det er et ønskebarn der kommer, og så må vi tage de udfordringer der måtte komme.. Det skal man nok klarer.

Ved du om du vil vælge åben eller anonym donor?

Jeg ville helst åben, men da jeg skal i PCO behandling og fertilitets behandling frundet min PCO, så kan jeg ikke vælge åben donor. 

Og velkommen til denne side, der er masser af søde tøser herinde, og jeg har fået en masse god støtte og opbakning herinde! Men pas på, den er vanedanende 

Det bliver spændende at følge dig og din behandling  . Nogen er klar til at tage springet i 20'erne, andre i 30'erne, det er jo meget individuelt. Personligt var jeg ikke klar for 5 år siden, da tankerne om muligt donorbarn første gang meldte sig. Jeg er 37 idag og langt mere afklaret og klar.

Om det skal være åben eller anonym donor - jeg hælder mest til det sidste. Jeg kan se fordele og ulemper ved begge.

Problematikken om et senere barn med biologisk far har jeg ikke sådan tænkt over som dig - pga min alder tror jeg ikke at jeg får flere børn udover det som jeg forhåbentlig får inden alt for længe . Men det er klart, at det kan skabe lidt konflikt. Jeg tror nu det vigtigste er, at barnet føler sig elsket, og at skabe nogen kontakter med andre donorbørn, så barnet har andre at spejle sig i.

MTC skriver:

Hej Sus,

Tillykke med din store beslutning :-)

Jeg er i samme sko som dig - er dog færdig med alle indledende øvelser og tror jeg er ved at have styr på  mine ægløsningstests,... Så egentlig er jeg klar til at kaste mig ud i det... Jeg skal bare sige til..

Her er det så jeg bliver lidt i tvivl og måske gerne vil høre dem der har været det hele igennem.,, Hvordan træffer man den endelig beslutning??

Alt er parat, set fra et "sundhedsmæssigt" synspunkt.

Jeg har tænkt over det her i flere år!

Jeg ved at jeg "kan" det! (de fysiske rammer)!

Jeg ved jeg gerne vil det! (halv tuder hvergang jeg ser en lille baby og tænker "sådan en vil jeg også ha')

Jeg tror på at manden dukker op på et senere tidspunkt.. så har "ikke opgivet" noget som helst.

Men alligevel så ved jeg bare ikke hvornår/ hvordan man træffer beslutningen om at nu er det NU!

Når jeg tænker "NU" skifter det mellem en glæde der breder sig i maven, smilet på læberne... til en følelse af panik ..."hvordan vil barnet opleve at være donorbarn? Kan jeg fylde hende/ham med nok selvtillid/selvværd og des lige, så der ikke bliver en brist? osv osv"

Det er svært at forklare... håber i ved hvad jeg mener.. har bare så mange tanker i hovedet at det hele koger over ind i mellem

 

 

Jeg forstår alle dine tanker . Det ER jo en kæmpe beslutning at tage.

Jeg ved dybt indeni at det her vil jeg, og ja der opstår panikfølelser og dem kommer der sikkert flere af, og det tror jeg er en del af processen, og måske også meget sundt i virkeligheden. Men jeg lader ikke de følelser og tanker stoppe mig.

Jeg græder indeni, når jeg hører mine kollegaer snakke om børn og tanken om ikke at få lov at opleve det gør vildt ondt indeni. Jeg er så glad for at læse om andre herinde, hvor det er lykkes at få donorbørn og endda rimelig hurtigt, fordi jeg også er bange for at det ikke vil lykkes. Men jo - det skal nok lykkes   .

sus73 skriver:

Det skulle tage mig 5 års overvejelse at komme hertil. Jeg har valgt at gå i behandling for at få et donorbarn.

Jeg har været ved lægen, som var ovenud positiv omkring mine tanker og projektet i det hele taget, og nu har jeg fået taget de obligatoriske blodprøver. Næste skridt er en gyn undersøgelse før projekt baby omsider kan igangsættes.

Jeg sidder med et hav af forskellige følelser, lige fra sorg over ikke at have fundet en mand som jeg kunne få børn med til glæde over min beslutning, som jeg helt ind i hjertet føler er det rette for mig. Og så er der al tvivlen: om jeg er god nok, om jeg kan klare det, om jeg overhovedet egner mig til at være mor... Men jo - gu' er jeg god nok, kan klare det og selvfølgelig bliver jeg en fantastisk mor  . Det skal nok gå!!!

Er glad for at have fundet dette forum  .

 

Velkommen hertil  Jeg har selv brugt dette forum rigtig meget. Jeg blev i maj mor til fantastiske Runa, som blev til vha åben donor på Stork Klinik.

Hvis du har spørgsmål så kan du bare skrive

Knus Dorthe