Hjælp... jeg er i chok!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

479 visninger
5 svar
0 synes godt om
19. august 2010

SHJuP

Som overskriften siger, er jeg totalt i chok, og ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig, eller hvad jeg skal gøre...

Da Ida begyndte i børnehave som 3 årig fik hun bla en pædagog der hedder X. Da så Emma skulle begynde i børnehave sidste år rokerede de rundt på pædagogerne, og hun fik så X. X er blevet Emmas kontaktpædagog, hvorfor han er med til samtaler ved talepædagog og lign.

Jeg har altid synes rigtig godt om X, man kan tage noget fis på ham, og han er god ved mine unger. Selv Noah der end ikke er begyndt i børnehave er begejstret for ham. Jan har også åbnet op over for ham, og fortalt hvor skidt han har det.

Her efter ferien kom han en dag med en dum/flabet bemærkning som så mange gange før (da han er den type person) men spurgte straks, hvordan han kunne gøre det godt igen.  Jeg råbte bare tilbage til ham, at en gang massage kan man jo altid bruge.

Siden den dag, har han flere gange sagt, at jeg bare skulle sige hvornår, hvortil jeg har svaret at han bare skulle sige til, så var jeg klar. Stadig sagt med smil på læben, og mens ungerne har været der.

Her til morgen spurgte han så, hvad programmet stod på i dag. Jeg svarede at dagen i dag skulle gå med at få besøg af en sygeplejerske fra psykiatrisk afdeling. Og vi stod og småsnakkede videre. Så gik Emma og jeg videre, da vi skulle finde hendes veninde. På vejen op af gangen, mødte jeg X igen, og han gav mig nummeret til børnehaven, og sagde at jeg jo lige kunne ringe, da han sad på kontor i dag, og så kunne vi lige finde en tid.

Jeg spurgte om han virkelig mente at jeg skulle køre helt hjem, for at ringe, hvilket han svarede "ja" til.

På vej hjem på cyklen gav jeg mig til at græde. Jeg var simpelthen så rørt over, at han ville tale med mig, da han jo sikkert har kunnet se hvor ophængt jeg er lige for tiden da Jan har det rigtig skidt, og min mor er påbegyndt kemo-behandling. Synes det var sødt af ham, at jeg kunne ringe og snakke med ham om det, da det jo ikke er noget der vedrører ungerne.

Da jeg kom hjem tog jeg mig sammen, overvejede hvor meget det vedkom ham, men blev enig med mig selv om, at det der sker herhjemme jo selvfølgelig også påvirker Emma, og derfor skulle han vide det.

Jeg ringede op, præsenterede mig, og sagde at det var vedr. massagetid. Han sagde at jeg lige skulle hænge på, da han lige skulle et sted hen uden unger. -Igen tænkte jeg "super, for det her vedrører ikke andre". Vi småsnakkede lidt, han spurgte om samtalen kun var mellem ham og jeg, og jeg bekræftede at Jan ikke var der. Han spurgte så om massagen skulle være mens andre var der, eller om det kun skulle være os 2. Svarede at det behøvede han slet ikke spekulere på, for han skulle nok slippe for at give mig den massage. Han spurgte så, om han kunne stole på, at have min fortrolighed, hvilket jeg ligeledes bekræftede. Her havde jeg så regnet med, at han ville spørge ind til hvordan jeg havde det, men i stedet fik jeg ordende: "Jamen, sagen er dén Stine, at jeg faktisk rigtig, rigtig gerne vil give dig den massage!!! -Uden der er andre til stede"...

FUCK!!!! Sagde pænt nej tak, at det var jeg ikke interesserert i, hvortil han svarede at så måtte vi jo bare lade tiden gå, og se hvad der skete, og hvis jeg nu fik lyst til at ombestemme mig!!!

Jeg sagde at det skulle han ikke regne med, og sluttede pænt samtalen af med at sige, at han måtte have en forsat god arbejdslyst.

Jeg gik i totalt chok, tudbrølede, og ringede til én af mine veninder.

Hun grinede lidt, og sagde at det sgu var imponerede, jeg har en mand der er rigtig psykisk dårlig, en mor der er syg, 3 unger, fuldtidsarbejde, og første gang hun ser/hører mig græde og være ude af den, er fordi jeg har fået tilbudt et sidespring.!!!

Men jeg er ude af den... Ved ikke hvad jeg skal gøre... Bare han bliver ved med at være sød overfor Emma... Og jeg kan jo ikke sige noget til Jan. Det kan han slet, slet ikke magte, som han har det nu... Og FUCK... Jan og ungerne er så begejstede for ham... Og de næste 4 år skal jeg se på ham næsten dagligt.

-Og måske endda længere end det, for han er "pap-far" for en pige Ida er kommet i klasse med! (Hvor han faktisk scorede moderen i børnehaven, og hun og 3 unger forlod manden for X skyld!!!)

Ved ikke hvad jeg skal gøre, er totalt i chok! -HJÆLP MIG!!!

Knus fra Stine, der er helt fyldt op i hovedet lige nu!

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

19. august 2010

JulieE

SHJuP skriver:

Som overskriften siger, er jeg totalt i chok, og ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig, eller hvad jeg skal gøre...

Da Ida begyndte i børnehave som 3 årig fik hun bla en pædagog der hedder X. Da så Emma skulle begynde i børnehave sidste år rokerede de rundt på pædagogerne, og hun fik så X. X er blevet Emmas kontaktpædagog, hvorfor han er med til samtaler ved talepædagog og lign.

Jeg har altid synes rigtig godt om X, man kan tage noget fis på ham, og han er god ved mine unger. Selv Noah der end ikke er begyndt i børnehave er begejstret for ham. Jan har også åbnet op over for ham, og fortalt hvor skidt han har det.

Her efter ferien kom han en dag med en dum/flabet bemærkning som så mange gange før (da han er den type person) men spurgte straks, hvordan han kunne gøre det godt igen.  Jeg råbte bare tilbage til ham, at en gang massage kan man jo altid bruge.

Siden den dag, har han flere gange sagt, at jeg bare skulle sige hvornår, hvortil jeg har svaret at han bare skulle sige til, så var jeg klar. Stadig sagt med smil på læben, og mens ungerne har været der.

Her til morgen spurgte han så, hvad programmet stod på i dag. Jeg svarede at dagen i dag skulle gå med at få besøg af en sygeplejerske fra psykiatrisk afdeling. Og vi stod og småsnakkede videre. Så gik Emma og jeg videre, da vi skulle finde hendes veninde. På vejen op af gangen, mødte jeg X igen, og han gav mig nummeret til børnehaven, og sagde at jeg jo lige kunne ringe, da han sad på kontor i dag, og så kunne vi lige finde en tid.

Jeg spurgte om han virkelig mente at jeg skulle køre helt hjem, for at ringe, hvilket han svarede "ja" til.

På vej hjem på cyklen gav jeg mig til at græde. Jeg var simpelthen så rørt over, at han ville tale med mig, da han jo sikkert har kunnet se hvor ophængt jeg er lige for tiden da Jan har det rigtig skidt, og min mor er påbegyndt kemo-behandling. Synes det var sødt af ham, at jeg kunne ringe og snakke med ham om det, da det jo ikke er noget der vedrører ungerne.

Da jeg kom hjem tog jeg mig sammen, overvejede hvor meget det vedkom ham, men blev enig med mig selv om, at det der sker herhjemme jo selvfølgelig også påvirker Emma, og derfor skulle han vide det.

Jeg ringede op, præsenterede mig, og sagde at det var vedr. massagetid. Han sagde at jeg lige skulle hænge på, da han lige skulle et sted hen uden unger. -Igen tænkte jeg "super, for det her vedrører ikke andre". Vi småsnakkede lidt, han spurgte om samtalen kun var mellem ham og jeg, og jeg bekræftede at Jan ikke var der. Han spurgte så om massagen skulle være mens andre var der, eller om det kun skulle være os 2. Svarede at det behøvede han slet ikke spekulere på, for han skulle nok slippe for at give mig den massage. Han spurgte så, om han kunne stole på, at have min fortrolighed, hvilket jeg ligeledes bekræftede. Her havde jeg så regnet med, at han ville spørge ind til hvordan jeg havde det, men i stedet fik jeg ordende: "Jamen, sagen er dén Stine, at jeg faktisk rigtig, rigtig gerne vil give dig den massage!!! -Uden der er andre til stede"...

FUCK!!!! Sagde pænt nej tak, at det var jeg ikke interesserert i, hvortil han svarede at så måtte vi jo bare lade tiden gå, og se hvad der skete, og hvis jeg nu fik lyst til at ombestemme mig!!!

Jeg sagde at det skulle han ikke regne med, og sluttede pænt samtalen af med at sige, at han måtte have en forsat god arbejdslyst.

Jeg gik i totalt chok, tudbrølede, og ringede til én af mine veninder.

Hun grinede lidt, og sagde at det sgu var imponerede, jeg har en mand der er rigtig psykisk dårlig, en mor der er syg, 3 unger, fuldtidsarbejde, og første gang hun ser/hører mig græde og være ude af den, er fordi jeg har fået tilbudt et sidespring.!!!

Men jeg er ude af den... Ved ikke hvad jeg skal gøre... Bare han bliver ved med at være sød overfor Emma... Og jeg kan jo ikke sige noget til Jan. Det kan han slet, slet ikke magte, som han har det nu... Og FUCK... Jan og ungerne er så begejstede for ham... Og de næste 4 år skal jeg se på ham næsten dagligt.

-Og måske endda længere end det, for han er "pap-far" for en pige Ida er kommet i klasse med! (Hvor han faktisk scorede moderen i børnehaven, og hun og 3 unger forlod manden for X skyld!!!)

Ved ikke hvad jeg skal gøre, er totalt i chok! -HJÆLP MIG!!!

Knus fra Stine, der er helt fyldt op i hovedet lige nu!



Søde Stine!

 

Jamen... Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive!!!! Kan godt forstå du er chokeret!

Jeg aner ikke hvad du skal gøre, men vil bare sende dig et stort kram

Anmeld

19. august 2010

tumle81

Jeg ved heller ikke hvad jeg kan sige for at gøre det bedre for dig, men må da lige indskyde at jeg virkelig synes det er oprofessionelt af ham. Synes virkelig ikke han kan tillade sig at komme med den slags med tanke på alt det der foregår omkring dig, og at han samtidig er pædagog for dine børn!

Jeg håber heller ikke at det vil have indflydelse for jeres videre samarbejde, men man må jo håbe at manden er kan være proff!!

 Kathrina

Anmeld

19. august 2010

Annette

Fuck da ikke også..
Kan godt se dit dilemma..
Jeg tror jeg (hvis jeg var dig) ville vælge en anden at snakke med om mit barn, også selvom han er kontaktpersonen.
Og så ville jeg prøve at undgå at blive alene med ham også selvom der er børn omkring..
Hvis han bliver anderledes overfor Emma ville jeg nok sige til ham at det skal han ikke, for så må du jo gå til lederen og fortælle at han er blevet anderledes og evt. hvorfor.
Det SKAL bare ikke gå ud over ungerne..
Det at han scorer en anden mor i børnehaven og nu prøver med dig siger bare SÅ meget om ham...

Mit råd: Hold dig langt væk fra ham, tal med andre om Emma og vær ligeglad med hvad de andre tror. hvis de vil vide noget konkret må de jo komme og spørge dig og du kan så sige du har et ambivalent (flot ord ) forhold til X.

Knus og tanker

Anmeld

23. august 2010

Tina2

Ej det er sgu ikke særlig fedt :-(

Men umiddelbart tror jeg faktisk ikke han gør noget igen.... Synes da du har gjort det klart for ham, at du IKKE er interesseret..... Synes ikke som sådan at du skal undgå ham, bare undgå for meget øjenkontakt og så selvfølgelig ikke sådan snakke med ham et stykke tid......

Jeg ville ikke lægge alt for meget i at undgå ham osv, for når du har børn dernede er det sgu også vigtigt at kunne tale ordentligt sammen, måske ikke som før, men stadig ku tale sammen, hvis der er noget med ungerne osv.... Ville nok også i noget tid vælge at tale med andre, hvis der er noget der...

Synes bare det der med at man nærmest stikker næsen i jorden og fiser væk derfra når han er der, det er rigtig træls, når du stadig har 4 år i sigte dernede..... Så op med hovedet, smukke:-) Vis ham du kan takle den slags og at du IKKE er interesseret......

Anmeld

24. august 2010

Avi

PHEW...jeg ville da bare antage at han da selvfølgelig ved at han ikke behøver at gøre flere tilnærmelser, også bare fortsætte samarbejdet. Og for dit vedkommende ville jeg da tage det som et kompliment at han synes at du er dejlig  også ikke mere i det!

Knus Avi

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.