Eksperthjælp: Til Trille

Trine Hostrup Dahl

"Til Trille"

  Hej Trine,

Jeg skrev til dig d. 19. nov 09 om min tvivl vedr. at få barn med en kæreste. Jeg havde opdaget at jeg var gravid og det var noget, vi havde arbejdet på et stykke tid, fordi jeg siden foråret 09 havde en beslutning om at blive mor. Da var jeg single og igang med et forløb på en fertilitetsklinik, som jeg afbrød, da min ven og jeg begyndte at være sammen. Kort efter aborterede jeg og vi er imellem tiden blevet enige om ikke at være kærester. Jeg ønsker stadig at give det en chance, selvom det måske ikke lige er mit drømmeforhold, men han kan ikke se os sammen som par. Vi er dog tit faldet tilbage i kæresteriet, fordi vi både er tiltrukket af hinanden og holder meget af hinanden. Vi aftalt at fortsætte baby-projektet sammen og blive forældre sammen.

Vi er begge 42 år og modne mennesker, så vi har drøftet projektet fra ene ende til anden. Vi snakker godt sammen og fungerer for det meste rigtig godt sammen, gode til at samarbejde og snakke tingene igennem. Han vil gerne være deltidsfar, men vil lade mig have forældremyndigheden og sætte dagsorden. Han kan ikke give mig svar på, hvorfor han egentlig ønsker et barn med mig, når han ikke føler en større trang til at være en del af vores liv. Han har sagt, at han gerne vil være der for mig, fx tage med til undersøgelser og aflaste mig i den første svære tid. Vi har også aftalt, at det bedste er, hvis vi begge afholder os fra at involvere os til anden side de 1-1½år. Jeg vil på længere sigt gerne finde en mand, der vil være en del af mit liv, men det er for kompliceret at gøre sideløbende. Og tanken om at han fandt en anden, er ikke rar. Jeg har stadig et håb om, at vi måske kan udvikle os til en lille familie, da jeg jo synes, at vi har et godt fundament. Han har udtalt, at han slet ikke har noget savn efter en kæreste lige nu og ikke er søgende. Han har nok i mig.

Men ind imellem bliver jeg voldsomt i tvivl, om det er det rette valg. Det skyldes, at min ven ind imellem gør nogle ting, som jeg opfatter som usolidarisk, uærligt og fordækt. Og det viser en helt anden side af ham, som jeg ikke føler mig tryg ved.

Det lykkedes mig at blive gravid igen omkr. d. 30. maj i år. Desværre var det et vind-æg, så jeg er henvist til en udskrabning på sygehus imorgen middag. Det har været meget hårdt med to mislykkede graviditeter, fordi jeg også har haft generne kropsligt og rutsche-ture hormonmæssigt og følelsesmæssigt og nu kan se frem til en masse anstrengelser igen med at blive gravid. Jeg har dog ikke mistet modet. Vi har allerede snakket om at fortsætte baby-projekt sammen. Jeg ville gerne ha' haft ham med som støtte til aborten imorgen, ligesom han også var med ved de to scanninger, jeg har været igennem for nylig. Men vi bor 150 km fra hinanden og han skal have sine to børn her i weekenden. Han plejer at hente dem hos moderen torsdag ca. kl. 16. Hvis han skulle hente mig på sygehuset imorgen og blive til lørdag ville han være nødt til at tage ungerne med, sagde han. Det syntes jeg var en dårlig ide, så jeg fik i stedet min søster til at tage med mig.

Idag finder jeg så ved et tilfælde ud af, at han skulle til grøn koncert i eftermiddag/aften med sin ex og en gruppe singler og at han har aftalt med børnenes mor at kunne vente med at hente ungerne til fredag formiddag. Jeg var meget forundret! Dels over at han slet ikke har fortalt mig noget om det, da det åbenbart er nogle planer han har haft med disse mennesker siden skt. hans, hvor de også var sammen. Dels forstår jeg slet ikke hans prioriteringer og føler mig svigtet. Hvordan kan han gå til koncert og feste med andre singler, når jeg går her og forbereder mig på en abort i morgen ? Noget jeg bestemt ikke ser frem til. Det er jo ikke bare noget, man gør. Dels tænker jeg også, om det i virkeligheden var grunden til, at han ikke kunne komme og være hos mig ? For så er han jo direkte uærlig mht. hans bevæggrunde og ønsker. Og jeg tænker, at det åbenbart har været ret vigtigt for ham med den koncert med den gruppe mennesker. Hvorfor er det det ? Hvorfor er han sammen med en flok singler ? I telefonen sagde han til mig, at han ikke var på udkik efter nogen og at der ikke var noget, der var forandret. Men hvordan kan jeg stole på det, når han prioriterer som han gør ?

I sådanne situationer oplever jeg ham som uærlig og egoistisk. Godt nok er vi ikke kærester og skal ikke som sådan stå til regnskab overfor hinanden, men at have planer om at være forældre sammen kræver et engagement og ansvarsfølelse. Vi har snakket en del sammen på det sidste og det ville bare ha været naturligt at nævne at han har mødt nogle nye singler, som han mødes med. Jeg har før oplevet, at han vælger at holde noget skjult, når han ved, at det måske ikke er så smart og at det vil gøre mig ked af det. Det oplever jeg som at han ikke spiller med åbne kort. Vi har haft en del problemer på dette område ifm at han stadig ser sin ex bag min ryg, selvom han ved, at det gør mig både usikker og ked af det. Han siger, at han ikke har andet end venskab med hende og jeg tror efterhånden på ham. Men det er det faktum, at hans venskab med hende åbenbart er vigtigere end hans forhold til mig. De fleste af de konflikter vi har haft igenem det år, vi har kendt hinanden, har været på den konto, hvor jeg ikke forstod, hvorfor han ikke prioriterede OS noget mere. Og det har efter min mening ødelagt vores chancer som par. Men han kan være meget stædig på det punkt. Ingen skal diktere, hvem han skal se og ikke skal se og han føler det som, at jeg forhindrer ham i at se andre mennesker. Jeg har sagt til ham, at det er måden han håndterer tingene på og prioriterer, bl.a. det at han vælger at holde sine følelser, tanker og handlinger skjult for mig, fordi han så kan gøre det, han vil, uden at blive fravalgt på sine valg. Han vil have det hele og hvis han tror, at andre vil sige nej eller vælge ham fra pga. det, han ønsker, så vælger han bare at gøre det bag ens ryg.

Det er ikke fordi, at det er et udpræget træk hos ham, som gennemsyrer hans personlighed. Som sagt er han ellers en god fyr, som gerne vil gøre noget for andre, er loyal overfor sine venner, ikke bryder aftaler og er meget stabil. Men der er ind imellem disse her oplevelser, hvor jeg bare bliver rigtig meget i tvivl om, hvem han egentlig er. Om han har en tendens til Jekyl/Hide personlighed i mild form.

Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre nu. Skal jeg fortsætte mine planer med ham, vælge at stole på ham og at vi kan finde ud af det, at han overholder vores aftaler osv…….eller skal jeg alligevel vælge den mindre tiltalende løsning med en anonym donor fra en klinik ? Jeg er simpelthen i vildrede. Ingen af delene synes optimalt lige nu. Løsningen med klinik og donor er negativ af flere årsager. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan klare det selv, hverken psykisk eller økonomisk, da jeg er førtidspensionist og studerende. Jeg har ikke mange midler at gøre med og har også kun sparsomt netværk i området, hvor jeg bor, da min familie bor i den anden ende af landet. Jeg vil nødig stå med det hele selv.

Trines svar

Kære Trille

Jeg vil vælge og tage fat på den problemstilling, der handler om, at du synes din eks- kæreste er utroværdig, egoistisk og vælger at fortie visse dele af sandheden.

Jeg tænker om det at det umiddelbart ser ud til for mig, at han lider lidt under at skulle være flink fyr overfor alle - og den der vil gøre alle glade gør ingen glade. Han har for mig at se vanskeligt ved at sige fra og i misforstået sødhed kommer han i sidste ende til at såre dig og gøre dig utryg ved, hvor du har ham. Jeg ville spørge ham om, hvad det er han er bange for siden han ikke fortæller dig, at han væger Grøn koncert og ikke at følge med dig på hospitalet. Giv ham ro til at tænke og mærke efter, hvad det er han er bange for.

Du skriver at han har børn fra et tidligere forhold. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvorfor han ønsker et barn mere - men under forhold, hvor han ikke er i daglig kontakt med barnet - han skal ikke have forældermyndighed mm. Har I talt ærligt ud omkring forventninger?

jeg kan godt forstå at det er svært for dig at han vælger at holde følelser, tanker og handlinger skjult for dig - omvendt så synes jeg ikke at I er i en relation, hvor det er intimitet, der er overskriften. Det gør det vanskeligt for mig at se, da I ikke er forpligtet på hinanden i en kærlighedsrelation.

Jeg synes ikke umiddelbart, at det lyder som om at han er 100% klar til at få det barn. Din alder taget i betragtning er jeg med på, at du ikke har 10 år mere at løbe på-  og jeg ved at det er en stor sorg at savne "sit ufødte barn" - at længes efter at blive mor mm. Jeg mener ikke at det ikke kan lade sig gøre med ham som far - tror det i det store hele handler mest om at få afstemt jeres forventninger, og gøre dette med åbne realistiske øjne.

Held og lykke til dig.

mange kærlige hilsner

Trine