Kan vist melde mig/os ind her nu

Ja i går tog jeg, efter mange og lange overvejelser igennem mange mange måneder, mod til mig og skrev en mail til en fertilitetsklinik i Århus.

Vi har prøvet siden marts 2009 at blive gravide, plus at vi aldrig har brugt prævention før i vores forhold, men det er endnu ikke lykkes. Og med alle de nye regler om egenbetaling for behandling, så er det med at komme igang hurtigst muligt.

Jeg ved faktisk ikke ret meget om alt det her behandling, så jeg ved ikke helt hvad der venter os. Men jeg ved at vi ikke har råd til at skulle stå og betale for det selv, og heller ikke mulighed for at låne til det.

Jeg fik fra min gamle læge for ret længe siden en henvisning til behandling, men bakkede ud, da vi alligevel ikke syntes tidspunktet var rigtigt. Nu efter vi er flyttet har jeg endnu ikke været ved vores nye læge, som jeg skal have en henvisning for. Men krydser fingre for at det ikke bliver noget problem at få den henvisning

Vi har ikke fået undersøgt ret meget nogen af os, men jeg kunne forestille mig at vores problem ligger hos mig - så det forbereder jeg mig i øjeblikket mentalt på at acceptere. Jeg ved fra min læge at jeg har lidt forhøjet mandligt hormon - dog ikke alarmerende, men stadig. Og både min mor og min lillesøster har det samme, så det er uden tvivl noget jeg har arvet.

Jeg ville ønske jeg kunne spørge min mor hvor længe det tog hende at blive gravid med mig og med Line, men den slags forhold og fortrolighed har vi slet ikke sammen, så det bliver ikke aktuelt, i hvert fald ikke foreløbig. De ved heller ikke at vi forsøger at blive gravide, og skal heller ikke vide det før vi står med en sikker positiv test (hvis det da nogensinde sker).

Puhhh dette indlæg bliver vist længere end jeg regnede med. Men jeg har lige fået en mail tilbage fra fertilitetsklinikken, som skriver at bare jeg har en henvisning fra min læge er udredning og insemination gratis. Og det er vel første skridt.

Puhhh min mave rumler af alle disse tanker. Måske kan jeg få lidt ro i hovedet nu hvor jeg ved at denne beslutning er taget.

Ville bare skrive det så I alle ved hvor vi står... og vi hører vel til i denne kategori nu, ikke?

Må indrømme at det var mit værste mareridt der blev sandt ved at skulle ind i denne kategori. Intet med nogen jer at gøre, det er bare min egen stolthed tror jeg. Føler mig ikke som en rigtig kvinde, når dette skal være nødvendigt. Men vores største ønske er at få et barn sammen, så jeg må sluge min stolthed.

FrkT skriver:

Ja i går tog jeg, efter mange og lange overvejelser igennem mange mange måneder, mod til mig og skrev en mail til en fertilitetsklinik i Århus.

Vi har prøvet siden marts 2009 at blive gravide, plus at vi aldrig har brugt prævention før i vores forhold, men det er endnu ikke lykkes. Og med alle de nye regler om egenbetaling for behandling, så er det med at komme igang hurtigst muligt.

Jeg ved faktisk ikke ret meget om alt det her behandling, så jeg ved ikke helt hvad der venter os. Men jeg ved at vi ikke har råd til at skulle stå og betale for det selv, og heller ikke mulighed for at låne til det.

Jeg fik fra min gamle læge for ret længe siden en henvisning til behandling, men bakkede ud, da vi alligevel ikke syntes tidspunktet var rigtigt. Nu efter vi er flyttet har jeg endnu ikke været ved vores nye læge, som jeg skal have en henvisning for. Men krydser fingre for at det ikke bliver noget problem at få den henvisning

Vi har ikke fået undersøgt ret meget nogen af os, men jeg kunne forestille mig at vores problem ligger hos mig - så det forbereder jeg mig i øjeblikket mentalt på at acceptere. Jeg ved fra min læge at jeg har lidt forhøjet mandligt hormon - dog ikke alarmerende, men stadig. Og både min mor og min lillesøster har det samme, så det er uden tvivl noget jeg har arvet.

Jeg ville ønske jeg kunne spørge min mor hvor længe det tog hende at blive gravid med mig og med Line, men den slags forhold og fortrolighed har vi slet ikke sammen, så det bliver ikke aktuelt, i hvert fald ikke foreløbig. De ved heller ikke at vi forsøger at blive gravide, og skal heller ikke vide det før vi står med en sikker positiv test (hvis det da nogensinde sker).

Puhhh dette indlæg bliver vist længere end jeg regnede med. Men jeg har lige fået en mail tilbage fra fertilitetsklinikken, som skriver at bare jeg har en henvisning fra min læge er udredning og insemination gratis. Og det er vel første skridt.

Puhhh min mave rumler af alle disse tanker. Måske kan jeg få lidt ro i hovedet nu hvor jeg ved at denne beslutning er taget.

Ville bare skrive det så I alle ved hvor vi står... og vi hører vel til i denne kategori nu, ikke?

Må indrømme at det var mit værste mareridt der blev sandt ved at skulle ind i denne kategori. Intet med nogen jer at gøre, det er bare min egen stolthed tror jeg. Føler mig ikke som en rigtig kvinde, når dette skal være nødvendigt. Men vores største ønske er at få et barn sammen, så jeg må sluge min stolthed.

Kære du. Det er aldrig sjovt at ende i denne kategori, til gengæld har vi et fantastisk sammenhold her i gruppen.

Ens stolthed bliver ramt - eller det gør den hos mange ihvertfald. Vi er jo flasket op med, at vi kvinder bliver gravide bare vi kigger på en fyr, så selvf. er det svært, når det ikke er tilfælde.

Spørg endelig bare løs hvis der er noget, vi er jo nogle stykker som har hængt herinde i noget tid desværre.

Håber jeres kamp ikke bliver lang, og du snart kan komme videre fra denne gruppe.

Stort knus.

Hej søde T!

Det er en stor og svær beslutning du har taget. Den er svær, fordi den ændrer billedet på, hvordan man bliver forældre. Man føler sig anderledes, meget lidt kvidelig og "ude af funktion".. Det var i hvert fald de tanker jeg sad med dengang... Og nej, det er ikke sjovt eller nemt på nogen måde.

Men; Velkommen i gruppen. Det er ikke den sjoveste gruppe at melde sig ind i, men når det nu endelig skal være, så kan vi prise os lykkelige for, at vi ar så godt et sammenhold og en stor støtte fra hinanden. Det har gjoret min/vores kamp væsentligt lettere, for der er nogen der har kendt de følelser og tanker jeg har siddet med, og har givet et kram og en opmuntrende hilsen. - Og ikke mindst krydset fingre, når der har været brug for det!

Det er ikke en nem tid I går igennem, men I må have målet for øje. Drømmebarnet, som måske havner hos Jer før end I aner. Du ved hvor jeg er, også selvom jeg ikke har været der meget. De tanker du går igennem nu, er de tanker der desværre sugede meget energi ud af mig... Men det er nok en del af kampen.

Jeg håber snart det lykkes for Jer!!