Andre der kendet det problem? Han er simpelthen mega tryghedsnarkoman. Bare vi snakker om at han skal til nogle og lege uden mig får han tårer i øjnene og nogen gange begynder han at græde. Han vil jeg skal med, med det modner ham jo ikke så meget. Han vil kun opo til sin gode veninde Emilie alene, de er nærmest vokset op sammen siden han var 3 mdr.
En dag ville han gerne med Victor hjem efter sfh og Victors mor var der samtidig og vi aftalte han skulle spise aftensmad der og så skulle jeg hente ham. Det var han helt med på og glædede sig. Vi sagde farvel og jeg gik om i bhv for at hente Simon. Så ringer de fra sfh at han ikke ville med Victor alligevel og så måtte jeg lige gå tilbage og hente ham. Men Victor gider heldigvis godt at komme her og kommer også i eftermiddag. Men han vil jo også gerne have Kristian med hjem, så Victor kan vise sine ting frem, men den hopper Kristian ikke på.
Det er ikke fordi det er et stort problem, for han spørger meget sjælden om han må lege med nogen, og han spørger så mest efter Emilie. Han hviler jo meget i sig selv og elsker at fordybe sig i lege herhjemme med lego og bruder maskiner. Men jeg tænker bare på at nu er de startet i skole og med tiden bliver de mere kønsfordelt og så skal han jo gerne kunne løsrive sig lidt fra trygheden med Emilie.
Er der nogen som har efaringer og gode råd til mig, det kan godt bruge lige nu. Føler mig lidt frustreret.
Anmeld
