Snart parat til start

lotchen skriver:

Sådan ville min familie også være, hvis jeg skulle i behandling!! Kan lige se dem for mig...

enten må du lade det passere gennem øregangene eller simpelthen sige, at du ikke gider høre på det ('jeg var ikke sur, men nu bliver jeg det da!') - ellers bliver jo bare en selvopfyldende profeti. Hvilket pres BÅDE at skulle vente på de to streger og så være under konstant kommentar-pres fra familien

Kan også være det løjer af, når de ser du ikke har taget 35 kilo på den første måned

Held og lykke med det, vi glæder os til at høre om du bliver ern Hormonella, he he

Knus Charlotte og Oliver

Jeg kom vist til at sige fra i en brandert i fredags De seneste måneders stress har givet mig et behov for at rase ud, og jeg tror jeg viste et muggent ansigt allerede inden hormonernes start... Men så har de da set, hvad de kan forvente

Jeg er bare træt af ikke at blive set som mig, men som et tal på en vægt.. Og jeg vejer altså ikke 100 kg, slet ikke.... Men det er bare noget min familie desværre går meget op i!

Jeg tror nok du skal finde ud af, om jeg bliver en hormonella. For I slipper ikke for mig herinde

merichs skriver:

Ih hvor bliver det spændende  Og hva så hvis du tager 10 kg på og får humørsvingninger? Tænk på hvad der kommer ud af det; Jeres barn 

Held og lykke

Vh Marlene

Tak Marlene. Det var en dejlig kort opmuntrende besked!

kitty skriver:

Jeg kom vist til at sige fra i en brandert i fredags De seneste måneders stress har givet mig et behov for at rase ud, og jeg tror jeg viste et muggent ansigt allerede inden hormonernes start... Men så har de da set, hvad de kan forvente

Jeg er bare træt af ikke at blive set som mig, men som et tal på en vægt.. Og jeg vejer altså ikke 100 kg, slet ikke.... Men det er bare noget min familie desværre går meget op i!

Jeg tror nok du skal finde ud af, om jeg bliver en hormonella. For I slipper ikke for mig herinde

VI vil heller ikke slippe for dig herinde. Hormonella eller ej!

Alexis skriver:

Kære søde. Fik først læst dette indlæg nu her. Synes det er synd din familie går så meget op i det med din vægt - for hvad nu vis... Ærlig talt, så kan du ikke gøre fra eller til, og hvad gør man ikke for at få det helt perfekte lille barn.

Jeg er skam også bange for at tage på af hormoner, eller blive en sindsyg djævle. Men så tænker jeg - det må dem omkring mig bare leve med så længe det står på.

Synes også at have hørt om en del som ikke har de store problemer på hormoner, så skal vi ikke satse på, at det også gælder dig?

Ih hvor er det bare r.. hamrende spændende at i skal igang nu. Jubiiii!!!

Ja det er virkelig spændende, og virkelig tæt på! Det er nervepirrende og alligevel slet ikke til at vente på.. Det er virkelig lige om hjørnet. Vi håber inderligt det lykkes i første forsøg, men det kan vi af gode grunde ikke vide.

Jeg håber ikke jeg reagerer stærkt på hormonerne.. Måske, måske ikke. Men det er blevet en del af kampen for at blive mor og far, og sådan er det.....

Jeg krydser fingre for dig de næste par dage!!

Alexis skriver:

VI vil heller ikke slippe for dig herinde. Hormonella eller ej!

kitty skriver:

Jeg kom vist til at sige fra i en brandert i fredags De seneste måneders stress har givet mig et behov for at rase ud, og jeg tror jeg viste et muggent ansigt allerede inden hormonernes start... Men så har de da set, hvad de kan forvente

Jeg er bare træt af ikke at blive set som mig, men som et tal på en vægt.. Og jeg vejer altså ikke 100 kg, slet ikke.... Men det er bare noget min familie desværre går meget op i!

Jeg tror nok du skal finde ud af, om jeg bliver en hormonella. For I slipper ikke for mig herinde

Ha ha, nej det håber jeg da så sandelig heller ikke, nu skal vi jo være med HELE vejen - det er lige før du bliver nødt til at holde åbent hus på barselsgangen når den tid kommer

Jeg er selv meget overvægtig og ih hvor min mor kunne kigge bekymret på mig, når jeg sad og guffede kage i mig eller tog 2. gang Men ca halvvejs i graviditeten begyndte der at ske noget, det var ligesom fedtet rykkede fra ryg og røv om på maven. Så 14 dage efter jeg havde født og var kommet af med barn, væske osv., så vejede jeg mindre end  før jeg blev gravid! Kan jo være du gør mig tricket efter At jeg så har hygget mig lige rigeligt under barslen og taget 5 kilo på, det skal du så nok lige se bort fra 

Godt du lige fik markeret dig, det er nok det der skal til - eller måske få din partner in crime til at støtte op om dig og få ham til at sige lidt til familien - det er nogle gange det hjælper 

kitty skriver:

Ja det er virkelig spændende, og virkelig tæt på! Det er nervepirrende og alligevel slet ikke til at vente på.. Det er virkelig lige om hjørnet. Vi håber inderligt det lykkes i første forsøg, men det kan vi af gode grunde ikke vide.

Jeg håber ikke jeg reagerer stærkt på hormonerne.. Måske, måske ikke. Men det er blevet en del af kampen for at blive mor og far, og sådan er det.....

Jeg krydser fingre for dig de næste par dage!!

Tak søde. Jeg håber også for jer, at den er der i første forsøg. Det fortjener i helt sikkert. Men nej, der er ingen garantier, men det skal nok lykkes på et tidspunkt.

KNUS

kitty skriver:

Ja... Det er jo lige om hjørnet..

I Næste uge skal vi til samtale på klinikken om opstart på hormoner. Og jeg er både spændt og nervøs for opstart på de helvedes-hormoner.... Hvordan reagerer jeg? Nok mest fordi min familie mest går op i min vægt, og bliver ved med at sige "nu skal du til at passe på hvad du spiser, for du kommer med sikkerhed til at tage meget på af hormonerne". Og det er det eneste de tænker på... Hvor meget jeg vejer nu, og hvor meget jeg kommer til at tage på. Og hvor muggen jeg bliver, og hvor mange møgfald de får, fordi hormonerne tager over....

Og ja, jeg ved ikke hvordan jeg reagerer. Men der står ligesom ikke på pakken "100% sikkert at du tager 10 kg på, og bliver rasende, så længe hormonerne tages"... Men sådan føles det bare....

Ja, man skulle måske tro jeg allerede tog dem, men jeg bliver bare ked af, at min vægt og mit humør bliver de to hovedpunkter i det her forløb.... For der er jo ingen af os, der med sikkerhed kan sige, at jeg bliver en lille satan med 10 kg mere på sidebenene.....

Nå, måtte bare af med det... Der er bare SÅ mange tanker nu..

Jeg ved godt vi kan indstille os på det værste.. Men behøver det være så meget, at jeg bliver muggen INDEN jeg overhovedet har fået recepten??

Hejsa søde,

Det er spændende, at det er så tæt på nu. Det er bare så godt, at blodprøvens resultat var godt. Så nu skal du se fremad.... men det betyder jo ikke, at det ikke er en rutchetur alligevel. Kan godt følge dig i dine bekymringer, men på mit arbejde var 4 ud af 12 medarbejdere i en afdeling (ret mange må man sige) og ingen af dem tog på eller var synderligt påvirket af behandlingerne. Er det noget du har hørt andre tale om kan ske eller hvor kommer den bekymring fra? 

Det er nok helt naturligt at være nervøs her første gang inden samtalen og at det påvirker en. Jeg krydser fingre for, at I får en god oplevelse her til samtalerne. Spændende!

Husk at tænke positivt - måske får du slet ikke de bivirkninger du frygter ;-) (altså lidt hystella må man jo gerne være :-))

GLÆDER MIG til at høre mere....

kitty skriver:

Må jeg spørge, hvordan det kan være, at du kun fik hormoner i en uge? Jeg skal nedreguleres i 14 dage, og derefter skal jeg tage en hormonsprøjte i 3 uger mener jeg.... Er ikke helt sikker, men de svar får vi onsdag, når vi skal til samtale med lægen.

Jeg håber ikke at reagere stærkt, men nu får vi at se.. Jeg føler mig nødsaget til at forvente det værste...

Da jeg kom i behandling kørte der er projekt heroppe i Nordjylland hvor man enten kom i en lang behandling eller en kort behandling. Jeg kom i den korte behandling, hvor jeg fik homoner gennem sprøjte i ca en uge.