Hilsen fra de varme lande

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

437 visninger
9 svar
0 synes godt om
7. juli 2008

Lise

Hej piger,

Her får i lige en hilsen fra Italiens land. Sidder pt alene i vores hus oppe på bjerget - mændene er på vintur, damer og børn er i supermarkedet, Simon sover i klapvognen, og jeg NYDER stilheden :P Der er helt overskyet, så der er kun 28 grader lige nu...

Vi har trådløst internet, så jeg kan heldigvis følge med herinde hver dag - selvom det ikke altid er velset at jeg sidder med computeren. Men kunne jeg ikke det, ville jeg blive bims af at skulle socialisere med svigermekanikken 24/7.

Nå men, ellers er her skønt - ufattelig smuk udsigt ned over bjergene fyldt med oliventræer og byen (Montecatini Terme) nede i dalen. Det er et dejligt hus vi bor i, lækker pool, og en have fyldt med de skønneste krydderurter og frugttræer - meget eksotisk! Dog er her ekstremt børneUvenligt når man er 1 år og gerne vil gå, men ikke kan endnu. Så den lille Simon skal mandsopdækkes i alle hans vågne minutter...

Jeg kan se at der er godt gang i fødselsdagene - tillykke til Mikkel og Annika som fylder år idag - og til alle dem der allerede har haft fødselsdag :)

Arrivederci :D

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

7. juli 2008

Rasmine

Buon giorno, Elise.
Hvilken kategori hører du så under, hvis ikke du er damer, børn, eller mænd?
:P

Lyder fanme som et lækkert sted.
Er slet ikke misundelig, overhovedet.
Kørte I egentlig selv derned, kan ik huske?

Anmeld

7. juli 2008

Lise

Jeg er vist bare midt imellem... jeg er jo ikke nogen dame - ej heller et barn (ikke ifølge fødselsattesten i hver fald) - og en mand, det er jeg slet ikke... jeg er hende der er lidt ældre end det ældste barn, og noget yngre end den (anden)yngste voksen.

Vi fløj til Bologna, hvor tre fine biler stod klar til os :)

Anmeld

7. juli 2008

birgittemarie

Aaaaah, det lyder rart... Altså med lidt ro lige nu, så du faktisk kan nyde omgivelserne. Og det trådløse internet 8D

Fedt billede af dig og Simon (C) I ser rigtigt hoverende cool ud 8D

Har du det godt, søde Lise? Du lyder lidt træt af selskabet.

Knus fra Birgitte, som håber, at du og husbond og Simon nyder jeres ferie ind imellem (L)

Anmeld

7. juli 2008

Lise

Jeg har det ok - tak for tanken Birgitte. Altså, er sgu ikke helt på bølgelængde med svigerfamilien til at være sammen så meget i 14 dage i træk uden at kunne gå en tur eller noget... og Simon er ekstremt tidskrævende pga de ubørnevenlige forhold. Han er nu ellers i vældigt humør, så det er da altid noget. Lige nu er jeg måske i lidt dårligt humør - fik sms om for et par timer siden at min far er blevet indlagt på hjerteafd til obs pga smerter i venstre arm mv. Hans mor + bror er døde af pludselige hjertestop som hhv 56 og 57 årig, og min far er 57... de siger at han er ok, og at det bare er for en sikkerheds skyld - bare ikke fedt at være 1500 km væk lige nu...

Ahh, så blev det et negativt indlæg - har det egentlig fint nok! :$

Anmeld

7. juli 2008

Helle30

Hvor er det fedt, at se dig og Simon med sådan en baggrund Lise.
Du skal lige have 6 stjerner (ud af 6 mulige) for, at du bruger din ferie sammen med svigerluffen. Selvom jeg elsker mine, så har jeg det bedst med små doser i den afdeling.
Det lyder som et rigtig dejligt sted, I har valgt for jeres ferie. Selvom det måske ikke er lige efter Simons behov, så tror jeg bare at han har godt af at være sammen med mor og far, der ikke har hverdagens gøremål hængende over hovedet. Vores unger er 1 år nu, og jeg tror, det fedeste for dem er, bare at være sammen med os på en afslappende måde. Det kan de mærke.
Ved godt, dit sidste indlæg ikke skulle handle om det triste, at din far er blevet indlagt. Vil bare lige give dig en krammer for det (H). Jeg tror, jeg ved, hvordan det må føles.
Og så til sidst: Hvis du har lyst til at koble af om aftenen med nettet, din svigerfar har lyst til at spille tennis, - Simon har lyst til at komme i seng - eller hvad det enkelte familiemedlem måtte have lyst til - så er det alt sammen lige berettiget. Du skal ikke føle pligt til at socialisere døgnet rundt, når du er på ferie. Du skal slappe af og lade op - på den måde, der passer dig.

Knus og fortsat god ferie fra Helle og Sofie, som lige nu skælder min lommeregner ud(?)

Anmeld

7. juli 2008

birgittemarie

Lise skriver:

Jeg har det ok - tak for tanken Birgitte. Altså, er sgu ikke helt på bølgelængde med svigerfamilien til at være sammen så meget i 14 dage i træk uden at kunne gå en tur eller noget... og Simon er ekstremt tidskrævende pga de ubørnevenlige forhold. Han er nu ellers i vældigt humør, så det er da altid noget. Lige nu er jeg måske i lidt dårligt humør - fik sms om for et par timer siden at min far er blevet indlagt på hjerteafd til obs pga smerter i venstre arm mv. Hans mor + bror er døde af pludselige hjertestop som hhv 56 og 57 årig, og min far er 57... de siger at han er ok, og at det bare er for en sikkerheds skyld - bare ikke fedt at være 1500 km væk lige nu...

Ahh, så blev det et negativt indlæg - har det egentlig fint nok! :$


Åh nej, Lise! Krydser alle fingre for, at han har det godt igen!!! Kan godt forstå, det er temmeligt uspændende at være så langt væk hjemmefra lige nu.

Til resten af svigerturen kan jeg kun sige, at jeg sagtens kan forstå dig. Det ville sørme heller ikke lige være den fedeste måde, jeg kunne forestille mig at feriere på.

Håber, du giver dig selv lov til at sidde med din computer, selvom det måske giver skæve blikke. De skal jo lære dig at kende før eller siden og lære at respektere, at din måde at slappe af på ikke behøver at være magen til deres.

Jeg håber, du vil skrive update på din far!

Knus fra Birgitte

Anmeld

7. juli 2008

Lise

Søde Birgitte (L) Har just ringet til min mor, igen... (tak nye job for fri mobiltelefoni) hun siger at alt er vel; han ligger med ledninger, bliver røngtenfotograferet, får taget blodprøver og alverdens halløj, og han fejler tilsyneladende intet. Det er godt de tager det alvorligt når han siger at han har ondt (taget familiens historie i betragtning).

Sidder nu igen i fuldstændig ro - hele svigerballaden er kørt ud for at finde et sted at spise ude, Christian er kørt i supermarkedet for at købe ind til vores aftensmad, og Simon sover... Vi kunne naturligvis have taget med dem, men har haft en røvdag og er drænet for energi, så det passer mig glimrende at skulle være her alene med mine mænd i aften (håber den ene bliver ved med at sove til imorgen). Håber imorgen bliver en bedre dag :$

Og ja - hvorfor skal jeg være med til at spille UNO om aftenen hvis jeg hellere vil opdateres om oktoberfest, nye graviditeter etc. på baby.dk? Det er vel også min ferie... I øvrigt er det ikke noget jeg har valgt det der med at rejse i 14 dage med svigerfamilie. Vi er blevet inviteret af svigerfar med alt (undtaget mad) betalt - har aldrig været begejstret for at skulle afsted, men hvordan faen siger man nej tak på en pæn måde?

Nå, jeg får det til at lyde som om jeg i virkeligheden har en lorteferie - det har jeg ikke. Jeg nyder at være her, men idag har bare været dum..

Hold kæft hvor er jeg bare taknemmelig over at kunne læsse af her i øvrigt! (L)

Anmeld

7. juli 2008

ivfmarie

du fyrer bare løs, søde... Hvis lidt tastaturbrok fra dig, kan få dig til at holde sviger-riet ud, så kom du bare med det!

Møøøzzz

Og hvor er det dog godt at farmand lader til at helt rask!

Anmeld

7. juli 2008

birgittemarie

Ja pyha, det var godt at høre, at der ikke er noget galt med ham og som du siger, godt, de drøner ham ind til storundersøgelse så snart, der er lidt! Det er betryggende!

Og ingen grund til røde kinder over at være træt af det hele en dag! Man bliver jo desværre ikke forskånet for irritationsmomenter bare fordi man tilfældigvis sidder et fantastisk lækkert sted på kloden med alle dem, man plejer at irritere sig over derhjemme ;)

Kan levende sætte mig ind i at være temmeligt ærgerlig over at skulle bruge hele sin hårdt tiltrængte ferie med mennesker, som man skam godt kan lide, men måske ikke slapper så Sørens godt af med og så bare ikke kunne finde ud af at sige nej tak på en pæn måde. Det er da, uanset hvordan man vælger at betragte det, en lille smule træls ;)
Som Marie siger, så brok dig endelig løs herinde, så du kan få lidt luft og få en så god ferie, som det kan lade sig gøre.
Og så kan vi andre, der bare sidder herhjemme og øffer, jo også mæske os i, at det SLET IKKE er sjovt at være på ferie 8D

Nej, jeg håber virkelig, du får en bedre dag i morgen og din far kommer hjem fra hospitalet uden ondt nogen steder!

Knus fra Birgitte (L)

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.