Tjuhl skriver:
så nåede vi 31+0, det går bare stærkt! og maven blir rundere og rundere og ligner mere og mere noget der bare er hæftet fast foran på min krop!!
og tung er den! og jeg har det som om jeg får et strækmærke hver gang baby losser udad, for SATAN hvor kan den sparke nu 
men jeg har ikke kunnet se nogen strækmærker endnu...jeg kan jo så også kun se halvdelen af min krop, såe... men Søren tjekkede igår og sagde "og hvad så hvis du får strækmærker? du er stadig den smukkeste kvinde jeg kender!" 
Søren er startet på arbejde - meget modvilligt og vrissent, som altid! Imens går jeg og nulrer med ting herhjemme, såsom babyvask. FÅRK! jeg har meget babytøj!!! 
Takket være alle de dejlige priser I kører med herinde på baby.dk 
og ikke mindst at pigerne fra navlestreng har doneret SÅ meget. Det er vildt lækkert, vi mangler vitterligt intet - og så er det fedt at stå og kigge på et BJERG (og jeg mener et bjerg!) af tøj og vide, at man ikke engang har givet 1000 kr for det 
nu mangler vi lagner...og neglesaks og termometer. Forresten....lægger man tisselagen på madrassen til baby????? for så mangler vi også det og hvor får man dem henne?
I torsdags fik vi meldt os til babyførstehjælp hos Falck. de havde så en pakkeløsning hvor man fik kurser i førstehjælp og en hel masse andet oveni, bl.a. sygetransport til hospitalet og den slags. så lige nu venter vi bare på papirerne kommer, men i hvert fald er det nok meget smart at have det der sygetransport abonnement, for jeg er jo temmelig fanget herude i skoven med baby når Søren er på arbæd 
men vi følte os MEGET mor og far agtige da vi stod der og meldte os til!!!
Igår var 2. fødselsforberedelse - hvor Søren GODT måtte deltage. det var rundvisning på Fødegangen og Barselsafsnittet på Svendborg Hospital, og det lyder måske frygteligt overflødigt når vi nu har valgt hjemmefødsel, men vi har talt en del om hvilke ting der skræmmer een ved fødslen (også med jordemoderen) og jeg kan mærke, at min skræk ligger lige pladask midt i en hospitalsfødsel. spøjst. min veninde, der selv fødte hjemme for to år siden, sagde, at det var nok meget normalt, for jeg følte jo, at jeg havde taget det bedste valg for os ved hjemmefødsel, så derfor virkede det andet som et "dårligere" valg og derfor gjorde det mig nervøs. jeg kan i hvert fald godt mærke, at jeg ikke frygter bristninger eller akut kejsersnit og den slags, men det at få at vide, at jeg SKAL føde på hospitalet...det kan jeg slet ikke lide 
så vi valgte at tage med på rundvisning, for hvis vi så ender der, så har jeg et billede i mit hoved af hvor vi kommer hen og hvad alle tingene på stuen bruges til osv.
men den rundvisning holdt sgu hårdt! for det første var det lummert som ind i helvede, for det andet måtte vi allesammen stå op det meste af tiden og for det tredje var vi jo hele tiden inde i små rum, fx fødestuen. Der var to gravide der næsten besvimede og bag mig stod Søren og blev rigtig skidt tilpas, kunne jeg høre. han stod presset ind i et hjørne bagved fødekarret, og selvom jeg ikke kunne se ham, fordi jeg stod foran, kunne jeg høre ham sukke og pruste. stakkels mand!
Jordemoderen der holder fødselsforberedelserne ELSKER hjemmefødere, så vi blev fremhævet en del og hun spurgte om der var noget på fødestuen som jeg følte jeg ville mangle derhjemme og at hun bare håbede så meget på, at hun fik lov at komme ud til vores fødsel for det var bare det BEDSTE og så vendte hun sig om til de andre og sagde, at hvis nu bare alle fødte derhjemme, så ville fødsler gå meget lettere og bla bla bla. så tog hun sig i det og sagde at nej, man skal selvfølgelig føde på den måde man er mest tryg ved det. Selvom jeg synes hun er fabelagtig, så er det lidt synd for de andre at skulle stå og lytte til sådan noget, for de vælger jo det de allerhelst vil og som de mener er det bedste valg for DEM. jeg blir selv frygtelig berørt hver gang hun snakker amning (for hun er megameget pro-amning), fordi jeg føler mig mindre værd fordi jeg jo har fravalgt det (pga min fortid). På den anden side er det så FEDT at blive mødt af en flok garvede jordemødre, der allesammen uden undtagelse har den indstilling, at hjemmefødsler er bare det fedeste og det skal man sgu nok klare og huhejda 
men det kommer meget tæt på det hele, når man står der. især på barselsafsnittet, hvor der går forældre rundt der ligner udskidt æblegrød og der er babyer der skråler på den der måde hvor hele deres krop sitrer og de bare er ULYKKELIGE. jeg kunne godt se, at Søren fik lidt trækninger af at være der men han har jo så også stædigt holdt fast i, at når HANS barn kommer ud, vil den høfligt hilse og sige "Goddag Fader, det glæder mig endelig at hilse på Dem!"
Da vi kom hjem til Faaborg og skulle ind i Netto, der fik jeg lige en nedsmeltning, så jeg sad og hylede i bilen på parkeringspladsen. jeg SKAL føde og det skal jeg SNART og jeg har det meget ligesom til eksamen, hvor jeg forbereder mig og forbereder mig og forbereder mig og så når man til det punkt hvor man ikke kan forberede sig mere, men bare vil have sin opgave udleveret, så man kan komme ordentligt igang! men så er der jo også bagsiden, at man får sin opgave udleveret og man tænker FUCK! det er jeg bare slet ikke forberedt godt nok til det her og Søren fik forbud mod at fortælle vittigheder under fødslen og alt muligt andet...SUK! så han måtte bruge en rum tid på at sige, at han vidste godt at det var skræmmende, men at det ikke var noget vi ikke kunne klare sammen, "det blir ligesom at se FC Barcelona tvære FC Faaborg i fodbold, skat!" 
Søren ville gerne være med på sit første mavebillede denne uge, så det får I lige med også ja...hvad han helt præcist havde forestillet sig med den opstilling, skal jeg ikke kunne sige, men han var meget stolt og indtog den stilling med det samme jeg satte kameraet til! bagefter kunne han godt se det så lidt spøjst ud, især fordi jeg i forvejen er lille ved siden af ham, og på billedet er han lidt foran mig, så han ser grotesk stor ud og jeg ligner en hobbit!! jeg tog dog også et alene, af min runde babybold (og en uredt seng, se endelig bort fra den!). 31 +0....der er fismer ikke længe til nu!!
