Fryd dig, Æblegren, din Frugt
vugger i den lette Vind,
runder sig og rødmer smukt,
som en buttet Barnekind.
Solbær, Solskin, Solsortfløjt,
alting gløder, dufter og gror.
Løfter du den lille højt,
smiler hun og er saa stor.
At et Pigehjertes Ild
sprang en lille Pige til.
Hvem er sødest, skal jeg tro?
I er sødest begge to.
Intet paa den hele Jord
er som Barnet hos sin Mor.
Her er Livets Helligdom,
Haven som Vi drømte om.
Barn ved Moders Bryst i Blund,
jeg har ingen bedre Bøn:
bliv saa god og smuk som hun,
der var altid god og skøn.
Duft og Solskin, svale Vind,
luk dem helt i Lykke ind!
Rør dem ikke, Sorg og Men!
Vær velsignet, Æblegren!
Anmeld