Hmm så sover han og jeg vil se om jeg kan få sat lidt ord på fødslen.
Vandet gik onsdag 28/7 kl 18 om aftenen. Vi havde lige spist aftensmad og da jeg rejste mig fra bordet hørte jeg sådan nogle små smæld inde i maven. Lidt ligesom elastikker der sprang. Vi satte os ind i sofaen og efter 20 min kunne jeg mærke vandet... jeg nåede at tænke "hmm jeg skulle da ikke tisse" før jeg styrtede ud på badeværelset. Og så løb det bare ud af mig. Der var masser af vand og man var ikke længere i tvivl. Jeg fik kaldt på Lars og sagt at det vist blev meget snart at vi blev forældre.
Dagen før havde Lars også sagt at han sikkert kom imorgen, da der kom en fodboldkamp han gerne ville se. Og 10 min inde i kampen gik vandet 
Vi fik ringet til jordemoderen og vi kom ind til tjek 1930. Ingen veer og ingen optakt til veer. Vi aftalte at køre hjem og vente på veer og hvis der ikke var sket mere, så skulle vi komme igen dagen efter hvor de ville sætte igang.
Dagen efter, d. 29/7 snakkede jeg med jordemoderen kl 10.00 og vi blev enige om at hvis der ikke skete mere så skulle vi ses kl. 18 inde på fødegangen til igangsætning. Og stadig ingen veer så vi kørte ind til fødegangen hvor jeg fik en stikpille og fik pencillin da det var 24 timer siden vandet var gået. Hun kørte en CTG og stadig ingen tegn på veer. Vi fik så muligheden for at blive indlagt og vente på veer på barselsgangen eller køre hjem og sove. Vi valgte at køre hjem og sove og skulle mødes igen kl. 09.00 om morgenen. Kl 06 om morgenen d. 30/7 vågner jeg og synes fostervandet er begyndt at lugte lidt mærkeligt så vi ringer til jordemoderen og vi kører igen ind til fødegangen.
Da vi kommer derind viser det sig at sådan skal vandet lugte, sådan lidt sødligt. Der er stadig ingen veer så jeg får endnu en stikpille. Vi ligger så og får kørt CTG og der sker ikke så meget. Tilsidst bliver vi kørt op på barselsgangen for at vente på veer. Nu får jeg ikke lov til at tage hjem før han er ude siger hun. Kl 10.00 begynder veerne ligeså stille og kl 12.00 kommer vi ned på fødegangen igen. Nu er der ca. 3½ minut imellem hver ve og de varer ca. 1 minut. Jeg får vedrop da vi kommer ned igen på fødegangen og lige så stille gør de bare mere og mere ondt.
Omkring kl 14 får jeg sat en elektrode på hans hoved for at tjekke hvordan han har det, da hans puls har været lidt høj hele tiden. Derefter får vi en fødestue. Så nu render jeg rundt med vedrop, pencillindrop og elektrode på hans hoved og med veer der bare gør nas. Jeg er ca. 3 cm åben her.
Kl 16 gør veerne så ondt og jeg magter ikke mere. Jeg har næsten ikke fået sovet siden vandet gik og når jeg sov var det ikke ordentligt så jeg er bare så udmattet. Jeg bliver undersøgt af jordemoderen og er nu ca. 7-8 cm åben så det er for sent til en epidural får jeg af vide...
Ca 1 time senere undersøger hun mig igen og nu er jeg kun 6 cm åben og hun får en læge ned og kigge på mig. Hun mener også at jeg kun er 6 cm åben og så ringer de efter en narkoselæge så jeg kan få den epidural. Dog er der ventetid så der går ca. 1 time før den lægges og her skal jeg sidde stille i 15 min. Og guderne må vide hvor kræfterne kommer fra, for det lykkedes mig at sidde bomstille da den lægges. Da den endelig begynder at virke er jeg i himlen. Jeg kan sove mellem veerne og det er kun de værste jeg mærker. Jordemoderen mener dog ikke den er lagt ordentligt, men jeg synes den er fantastisk selvom den ikke virker optimalt.
Kl. 22 får jeg presseveer endelig... Men den lille mand ligger lidt skævt så vi skal vente på at han lige får tvistet sig det sidste stykke og her var der også en læge nede og undersøge mig. Men endelig... endelig må jeg presse og det er skidesvært... jeg kan ikke presse ordentligt til, det er svært at holde luften inde synes jeg. Nu er der mange inde på stuen, der er en læge, jordemoderen, en sygeplejerske og en sosuhjælper og Lars. De allesammen hjælper til og støtter arme og ben og ryg så jeg kan presse optimalt, men der sker ikke så meget synes jeg. Kl. 23 ca får jeg af vide at hvis han ikke er ude inden 15 min så tager de ham med sugekop. Og så tager fanden ved mig og jeg presser og presser når der er veer og pludselig kommer hovedet. AV FOR SATAN. Da hovedet er halvt ude kan jeg huske at jeg spørger om han har hår?! Ja siger jordemoderen og siger at jeg skal prøve at mærke... Nej for fanden jeg skal ikke mærke han skal bare UD nu... det gør fandeme ondt at have et hoved halvt ude og jeg venter på en til presseve. Og så kommer hovedet, og efter endnu en presseve er han ude kl 2319... De lægger ham op på maven, min lille blå slimede dreng. Navlestrengen klipper jordemoderen og siger til Lars at det må være hans tur næste gang. Nu skal de lige sikre sig at han er ok. Lige før han kommer ud, kommer der også en børnelæge ned der lige skal tjekke ham fordi at fødslen har været så lang. Men han er super fin og får topscore og han kommer over til mig igen.
Mens vi ligger der undersøger de mig for at se om jeg er sprækket og det er jeg åbenbart indeni. Så hende lægen der har været der meget af tiden ringer efter overlægen som så kommer ned og tjekker hvad der er gået i stykker. Jeg ved ikke lige hvad der sker, men de får ikke lige bedøvet mig og jeg ligger bare og vrider og drejer mig og siger av... indtil min skønne jordemoder siger at de da vist lige skal bedøve mig. Jeg bliver så syet og vores lille dreng bliver vejet og målt. 3510 gram og 53 cm.
Vores jordemoder kommer og siger farvel. Hun har været der alle de mange timer og også de andre dage hvor vi har været inde til tjek. Dagen før havde hun også lige konsultationer hele dagen, den sidste kl. 1730 og så er hun kørt direkte ind til os på fødegangen derefter til tjek. Så hun er træt og en af de andre piger har ringet og haft lidt veer, så hun vil gerne hjem og sove inden det igen går løs. Men hun har været fantastisk. Halleluja for distriktsjordemoderordningen! Og jeg skal endelig ikke glemme Lars. Jeg havde ALDRIG kommet igennem det uden ham.
Ca. kl 0130 bliver vi kørt op på barselsgangen og den første nat sover jeg næsten ikke. Jeg ligger bare og kigger på ham. Vores lille mirakel. Der er næsten ingen fødsler denne weekend så vi får enestue og vi bliver helt til tirsdag middag før vi tager hjem. Men så var det også tiltrængt.
Så nu går tiden med at lære ham at kende, og spise sove og skifte bleer. Han kan godt være en smule temperamentsfuld, men jeg har en fantastisk kæreste som er super til at tage ham og få ham til at falde til ro når jeg er træt og har siddet og ammet lidt for længe Han har en smule gulsot, men ikke nok til at skulle i behandling, men vi var inde idag og få målt hans tal som så var steget lidt, så skal ind igen lørdag og få ham tjekket. Puha hans mor synes ikke det er sjovt at han skal stikkes i foden så mange gange...
Men vi har det alle super godt og nyder det. Det er fantastisk at blive mor! Alt det sure ved fødslen er næsten glemt nu...
