Hej...
Jeg har diagnosen leddegigt, men med negativ blodprøve. Min læge er dog overbevidst om at den også bliver positiv en dag.
Det tog mig rigtig lang tid at få min praktiserende læge til at sende mig videre til sygehuset, og da jeg først kom videre tog det et år inden jeg fik den endelige diagnose. Diagnosen er stillet på længere tids observation.
Min symptomer var, inden jeg fik medicin, meget træt, småfeber et par gange om ugen, ledsmerter, hævelser i nogen af leddene (ikke umiddelbart synligt, udover anklerne, led der var ramt, ankler, knæ, skulder, albue, håndled og nogen af fingerne).
Smerten er svær at beskrive, den værste smerte er sådan en jagende med en kniv agtigt, inde i leddet g så er der ømhed og det der nogen gange føles krampe agtigt...
Trætheden kan være der selvom jeg har sovet i 10 timer, og hele kroppen føles tung - lidt som når man har influenza.
Det tager lægerne lang tid at diagnosere, da det ikke er almindeligt at yngre mennesker får denne sygdom. Samtidig er det også vigtigt at de ikke kommer til at stille diagnosen hvis det ikke er det, da man hænger på diagnosen resten af livet, og den forhindre en i mange ting, sygeforsikring, pension m.m..
Jeg troede at når jeg først fik diagnosen så ville alt blive bedre, fordi jeg var træt af uvisheden. Men da jeg først fik den græd jeg i flere dage, det er en hård en af erkende, for det er resten af livet.
Held og lykke med det hele, håber der kommer en løsning på dine problemer, men jeg håber ikke det er leddegigt.