"Gnidninger mellem mor og teenage datter"
Kære Trine
Jeg er en enlig mor til 2 piger på 5 og 13 år. Vi har det generelt godt sammen, og får hverdagen til at fungerer med de op og nedture, som den byder på.
Teenagere er jo teenagere. Ind imellem kan de være svære at tumle med, og de lever indimellem i deres egen verden, hvor alt tilsyneladende er indrettet til at kredse om deres egen navle. Sådan er min teenager datter også. Hun glemmer aftaler, bryder aftaler, er doven og svarer ind imellem igen.
Dette blandet sammen med, at vi er to meget forskellige personligheder og temperamenter gør at vores hverdag er blevet meget konfliktfyldt og det ender efterhånden med, at jeg hver dag oplever en vrede og frustration over hende. Jeg føler, hun konstant presser mig, og samtidig er jeg ked af at jeg bliver så hidsig på hende. Jeg frygter at miste hende, at hun skal trække sig endnu mere væk fra mig, så jeg til sidst ikke har noget forhold til hende. Hvad skal jeg gøre? Jeg synes ikke, at jeg stiller urimelige krav, omvendt kan hverken hun eller jeg blive ved med at byde hinanden og den yngste datter, at jeg lader temperamentet løbe af med mig.
Med venlig hilsen
Løvinden
Trines svar
Kære Løvinde!
Kontakt er kodeordet for at en relation overhovedet kan være konstruktiv og rar at være i. For mig lyder det som om, at jeres kontakt er brudt. Jeg gætter på, at når I skændes, så sker der det, at I begge bare råber af hinanden. Og ikke hører, hvad den anden siger – og jeg gætter på, at det ikke er indholdet I skændes om, men at det er jeres ”historier”/ opfattelser af den givne situationer, der skændes. Dette kommer der ikke megen kontakt ud af.
Derudover er det min opfattelse, at der også er tale om en dårlig vane/ dårligt mønster, der skal brydes. I har vænnet jer til at det er sådan man kommunikerer hos jer.
Der er ingen tvivl om, at det følger med jobbeskrivelsen til det at være teenager, at man skal være på tværs og svær at omgås. Omvendt er det dig, der er den voksne. Og det bliver svært at få øje på for hende, når du begynder at råbe af hende. Jeg foreslår derfor, at I - om end lidt kunstigt - begynder at sætte jeres samvær i rammer. Sådan at I f.eks. én gang ugentlig har mor/ datter samvær, hvor det kun er jer to. Og hvor det er forbudt at skændes. Sæt en time af til hinanden, hvor I går en tur sammen og, hvor I får talt sammen om, hvad der rører sig hendes liv – så hun mærker, at du interesserer dig for hende – hvor hun bliver set, hørt og taget alvorligt.
Det kan føles en smule kunstigt og iscenesat, og jeg tror, at det er fint med lidt kognitivt arbejde i den situation, som du beskriver, I befinder jer i.
Det vil også bringe dig ud af rollen som en vred og hidsig mor, og dette vil give dig overskud til at tackle de konflikter I får på en måde, hvor I trods uenigheder bevarer kontakten med hinanden og ikke står i hver sin lejr og råber ad hinanden.
Held og lykke med opgaven.
Med venlig hilsen
Trine
Trine tilbyder individuel terapi, parterapi - sorgbearbejdelse. Supervision samt coaching.
Se Trines hjemmeside: TrineDahl.dk
