"Svar til Lærkes mor"
Hej Trine.
Det er ikke fordi jeg har problemer med min datter, tvært imod.. Hun er bare et englebarn og utrolig nem.
Men det er nærmere parforholdet...
Kan ikke rigtig finde ud hvad jeg skal gøre...
Kæresten og jeg skændes hele tiden...
Sundhedsplejersken konstaterede at jeg havde en form for fødsels depression, da jeg ser negativt på alt... Alt hvad der foregår her hjemme, undtaget hvis det drejer sig om Lærke...
Men det er alt når min kæreste er hjemme...
Han er meget doven og hjælper ikke med de daglige pligter, såsom rengøring af flasker, bleskift, at tage Lærke... Det er KUN MIG der gør det...
Har bruger aldrig tid sammen med Lærke... Og for den sags skyld heller ikke med mig.. Han finder hele tiden undskyldninger for at side foran sin computer...
Har os sagt at det var slut mange gange, men så er det som om han pludselig forandre sig..
Kan du fortælle mig hvad jeg skal gøre???
Trines svar
Hej Lærkes mor!
Det lyder rigtig strengt. Og det gør mig ondt for dig, at du skal bruge så megen tid på at skændes.
Du skriver, at sundhedsplejersken har konstateret en fødselsdepression fordi, du ser negativt på alting. Har du fulgt op på det? Fordi man er negativ, behøver man jo ikke have en depression. Det er en stor omvæltning individuelt og for parforholdet at få et lille barn, og ens forventninger kan være meget forskellige – derfor er det naturligvis vigtigt, at I får afstemt jeres forventninger.
Mange mænd føler sig oversete, når de oplever den symbiose, der er mellem moderen og det nyfødte barn. Desværre kan denne frustration og følelse af at være tilovers komme til udtryk ved, at de bl.a. gemmer sig bag computeren, tv´ et eller lign.
Jeg ved ikke, om det er muligt at få ham til at deltage mere i de huslige pligter – gjorde han det tidligere? Hvis han ikke gjorde det før, er det måske svært for ham at finde ud af, hvordan han kommer på banen. Jeg foreslår dig, at du inddrager ham noget mere på en fordomsfri og ikke- anklagende måde. Feks. kunne du sige til ham: ”Skat, jeg skal ud og bade Lærke, og vi vil faktisk rigtig gerne, hvis du har lyst til at være med. Har du lyst til at være sammen med os?” Og så må du acceptere, hvis han svarer nej. Det er træls og så er det sådan det er lige den dag.
I det hele taget lyder det på mig, som en klassisk konflikt i et parforhold. Vi taler forbi hinanden og hører alt som anklager og kritik Mit mantra er som regel, at dét, der er det essentielle, det er at blive SET, HØRT OG TAGET ALVORLIGT! Det kan godt være, at I ikke er enige, og selv ville have gjort det anderledes – og I vil ikke opleve det som så uoverskueligt længere eller et kardinalpunkt, hvis de tre ting er til stede. Det, der ofte sker, i den slags konflikter, er at det udvikler sig til en form for magtkamp, hvor det handler om at få ret. Og man kan aldrig vinde en magtkamp, for vinder man den ved at sætte trumf på – f.eks. ved at true med at forlade hinanden, så vinder man den alligevel ikke – da der er magt bag – og vi kan ikke få en sejr, når der er magt inde over- det er en pseudosejr! Der skal to til en konflikt – én til at stoppe den.
Jeg tror, at han har brug for din hjælp til at komme med ind i fællesskabet – og det er han måske lidt flov over, og får ham til at føle sig utilstrækkeligt, og så trækker han sig. Ikke så konstruktivt og en naturlig forsvarsmekanisme, som måske har fungeret godt nok tidligere – den er ikke optimalt nu.
Jeg ønsker for jer, at I finder ud af det og sammen kan nyde hinanden alle tre og jer to som kærester.
Mange hilsner Trine
Trine tilbyder individuel terapi, parterapi - sorgbearbejdelse. Supervision samt coaching.
Se Trines hjemmeside: TrineDahl.dk
