"Til M5"
Puh hvor skal jeg starte....
arbejdsfordelingen hjemmehos os er pt at Henrik går på arbejde og jeg går hjemme og tager mig af det hele her MEN....
Pga ferie, manglende kollegaer og sygdom arbejder Henrik fra 7.30 til næsten 20.00 hver dag. Fair nok. Begge ungerne sover når han kommer hjem og de sover når han tager afsted... Pt står jeg for at ordne hus, vasketøj, aftensmad, hente/bringe og putte ungerne. Når det så er weekend vil jeg gerne slappe lidt af fra unger og regøning, men da Henrik har den "skønne" indstilling at fordi han arbejder så meget så skal han slappe af i weekenden sidder han enten på sofaen eller foran computeren. Det er selvfølgelig oxo ok,men jeg vil sq gerne ha bare den mindste hjælp når han endelig er hjemme. Hvis jeg beder ham ordne køkkenet, lave frokost til ungerne eller noget andet bliver han totalt lækkerfornærmet og siger at jeg altid brokker mig. JA GU FANDEN BROKKER JEG MIG!!!!
Det kan ikke være rigtig at han ALDRIG laver noget med ungerne frivilligt. Når han har fri køber han ind... Det tager 4 timer om at købe 3 ting... Tilbyder han at tage en eller begge unger med sådan at jeg kunne få noget mig tid Nix... for det er jo for besværgligt at tage ungerne med... Det er sq da det jeg bliver nødt til hvis jeg skal nogen steder?!
Det eneste jeg har fået at vide det sidste stykke tid er at jeg hele tiden brokker mig fordi han arbejder... Nej jeg brokker mig fordi han ikke laver en skid med sine unger når han har fri!!!!! Samtidig får jeg smidt i hovedet at det er jo mit job at passe unger og hus når jeg nu "bare" går hjemme. Ja og det gør jeg oxo. Når jeg spørger hvad han har tænkt sig der skal ske når jeg starter arbejde igen siger han bare det finder vi ud af til den tid... hvis han da overhovedet svarer... Jeg ved godt hvad der sker når jeg starter igen... IKKE EN SKID!!!! for sådan var det oxo inden benjamin blev født, for mit job er ikk lige så vigtigt som hans (Jeg arbejder ikke lige så mange timer som ham og hans løn er højere).
Jeg er ved at have fået nok! Jeg skal på ingen måde sige der er nemmere at være alene med 2 børn, men de dage hvor han ikke er hjemme er det sq så hyggeligt for der er ingen der bliver sure på hinanden. Der er ingen der skændes!
Jeg er bare så træt af det hele. Overvejer på det nærmeste at skride fra det hele. Jeg gider ikke mere.
Er det bare mig der er galt på den eller plejer man ikke at være fælles om tingene
Hvordn kan man snakke med en der lukker helt af. Det er som at snakke med en dør. Er det bare mig der er et brokkehoved????????
HJLÆP!!! hvad skal jeg gøre inden jeg ender med at skride fra det hele (Dog ikke ungerne)
Trines svar
PUHA, det lyder hårdt! Og det er svært at finde tilbage på sporet, når man som I er, er kørt sådan i stilling overfor hinanden.
Jeg synes ikke, at man kan sige, at det bare " er dig, der er galt på?" Eller for den sags slyld "hvad man plejer at være fælles om?"
Du er træt af det, og du er ved at gøre sur i det hele. Det er det, du må holde fast i - det bliver alt for hårdt for dig, hvis du oven i din vrede og frustration også skal have skyldfølelse over, at du er forkert.
Og du lyder meget vred. Det er klart. Vrede er udtryk for, at der er noget man vil have, som man ikke får. I dit tilfælde for det første din mands opmærksomhed og sekundært hans hjælp og forståelse for, at du synes det er hårdt "bare at gå hjemme."
Jeg tror ikke, at han ikke ser, hvad du gør for, at hjemmet hænger sammen. Han ved ikke, hvad han skal gøre. Alt. hvad han gør, skyder du i jorden (sådan opfatter han det), så næsten uanset, hvad du siger, vil han høre det som kritik. Det gør han fordi, han sandsynligvis skammer sig over ikke at være den mand, han lovede dig han ville være, og denne skam, vil han ikke selv bære. Derfor projicerer han alt over i dig, at du er sur, at det er dig, der brokker dig osv osv osv. Og du hopper lige på. Hvilket vi tit gør, når vi er følelsesmæssige involverede.
Hvad skal du gøre. Gang på gang oplever jeg, at kommunikationen forberedes og man bløder op for hinanden, hvis man - som jeg plejer at kalde det: Gør snublestenen til trædestenen. Det betyder oversat: at dét man frygter, er bange for, flov over mm at sige, det fortæller man, at man er bange for, flov over mm.
Det kunne f.eks. være sådan, at du sagde til Henrik: "Jeg er rigtig bange for, at du synes, jeg er et brokhoved, der altid ser dine fejl og mangler, OG (husk ikke MEN) jeg kunne bare rigtig godt tænke mig, at vi to gik ud og lavede noget med børnene sammen. Og at jeg kunne gå på café med min veninde, mens du tager børnene. Hvad siger/ mener du om det?"
Hidser han sig så op, og siger alt muligt andet, end det du spurgte om, nemlig om han tror, det var noget han kan være med til, så må du sige til ham, at det ikke var det, du spurgte om. Vi mennesker er i pressede sitautioner utrolig gode til emneskift. Et emneskift er også, det du gør, når du siger at hans argument ikke dur med at han ikke kan have ungerne med ud og handle for det kan du. Det er da meget muligt, du kan og er nødt til det, og det er ikke sikkert at han kan. Jeg skriver det til dig, ikke fordi jeg ikke vil forstå din vrede og sorg over at han lukker dig ude - jeg skriver det fordi, vi gør det hele tiden - bevidst som ubevidst - skifter emne. Han får heller ikke lov til at negligerer dét, at du bekymrer dig over fremtiden, når du er tilbage på job ved at sige "den tid den sorg." Det er ikke noget svar, når du gerne vil drøfte det nu, og det betyder noget for dig. Så kan det godt være I ender op med en helt anden løsning end først tænkt, når du kommer tilbage på jobbet, og I har fået talt sammen og er begge blevet hørt.
Et godt råd fra mig til dig, kunne dog være, at du lader den sag ligge lidt. Han kan ikke magte det oven i alt det andet. Han føler sig presset lige nu. Og tro mig, han bliver godt og grundigt overrasket, når han oplever, at du faktisk ikke bebrejder ham, at du "bare" gerne vil være sammen med ham, og at I er en del af hinandens liv og ikke kører to seperate liv under samme tag. For så er jeg enig, så er det lettest at være alene - der ved man, hvad man har at gøre med.
Jeg synes, du skal give jer en chance, så kan du ikke bebrejde dig selv, at du ikke forsøgte. Skriv endelig til mig igen, hvis der er flere ting, du vil vende med mig. Du kan også kontakte mig på trinedige@hotmail.com, hvis du ønsker mere private forhold.
Held og lykke.
Trine
Trine tilbyder individuel terapi, parterapi - sorgbearbejdelse. Supervision samt coaching.
Se Trines hjemmeside: TrineDahl.dk
