"Hjælp til livet i udlandet"
Hej Trine
Sidder i en svær situation og kunne virkelig bruge et godt råd. For godt et halvt år siden valgte min mand og jeg at flytte til London pga. hans job. Jeg var ellers lige startet med eget firma og boede for første gang i flere år et sted, hvor jeg virkelig kunne lide at være. Selvfølgelig var det ikke alt fryd og gammen, min mand havde fx meget transporttid til og fra job. Men vi følte at der her virkelig var hans chance og jeg følte, at hvis jeg ikke tog med til London, så var det mig, som havde taget den chance fra ham...
Nu er vi så her og puha jeg kan ikke fordrage at bo her. Man skulle måske tro, at det ville være noget så spændende men men men. Det er svært at slæbe en toårig med rundt i byen og alt de museer, udstillinger osv. bliver i længden ret kedelige. Og økonomien er heller ikke noget at råbe hurra for. Det løber kun lige rundt, da vi blev ramt af en faldende pund og faldende boligpriser i DK. Desværre har jeg heller ikke været i stand til at finde et job herovre og går derfor hjemme. Vi blev derfor enige om, at vi ligeså godt kunne prøve at få nummer to, for så ville alt det med barsel og afbrydelser jo ligesom være overstået. Og vupti blev jeg gravid. Glæder mig meget til familieforøgelsen, men føler også jeg sidder i saksen. Ved udmærket godt jeg selv har bragt mig i situationen og rationelt synes jeg også det er det rigtige tidspunkt at få nummer to. Men det er noget så ensomt her og jeg egner mig bestemt ikke til at gå herhjemme. Er ensom, men orker ikke flere ligegyldige sniksnakke med de kvinder jeg møder her. Kan mærke jeg til tider virkelig er sur på min mand over den situation vi nu står i. Vi har ikke råd til at tage tilbage til Danmark (og giver jo heller ikke mening, da jeg jo alligevel ikke får job med mave på). Jeg har virkelig en dejlig mand, men hver gang jeg konfronterer ham med det, undskylder han og siger han er ked af, at det gik som det gik... hmm ja og hvor skal jeg så sende vreden hen? Elsker ham, men ved på den anden side også at han aldrig ville have gjort det samme for mig. Så står simpelthen i stampe lige nu og føler tingene er gået i hårdknude. Har du et godt råd?
På forhånd tak
Pipsen
Trines svar
Kære Pipsen!
Mange tak for dit brev. Jeg synes det lyder rigtig rigtig hårdt at være der, hvor du er lige nu.
Lad mig med det første sige, at jeg tror, det vil hjælpe dig meget, hvis du dropper alle "jeg burde...." Det er en dum måde, at moralisere overfor dig selv og andre. Det er, som det er, og så må du se, hvad du kan få ud af livet i London, som utilfreds, hjemmegående husmor med dårlig økonomi - det er sat på spidsen- og jeg tror dog, at det vil være en lettelse for dig at slippe for at gå og moralisere overfor dig selv. Du er ikke glad, så til H...... med, hvad du burde være.
Jeg synes det er synd for dig, at du ikke har fået muligheden for at nyde dit barn og din graviditet, nu hvor du kan gå hjemme. Du skriver, at de kvinder, du har mødt ikke siger dig noget. Har du opsøgt den danske sømandskirke i London? Det er ikke kun aupair piger og snobfruer, der kommer der. Måske du kunne møde nogle dér, som har det som dig eller som bare kan få dig ud af den negative spiral. Du skal ikke undervurdere effekten af en god latter med andre kvinder. Jeg ved ikke, hvor gammel du er, men jeg tror de kommer i alle aldre der. Du kan også få dig en snak med den danske præst i kirken. Som præst møder man mange mennesker som er ensomme og ulykkelige - og når først du har fundet en fortrolig vil verden måske vise sig mere lys. Det er nok for meget for jeres ægteskab, at det kun er din mand, der ved, hvordan du har det - særligt fordi han reagerer med dårlig samvittighed - og så får du det dårligt osv osv. Så kører tingene i ring. Og går i hårdknude.
Mht om din mand ville gøre det samme for dig: drop den tanke. Det ville han sikkert ikke, OG du valgte at gøre det for ham. Den tangent tror jeg ikke, du skal ud af, det er at blande tingene sammen. Jeg synes godt, at du kan fortælle ham, hvor vred du er over det hele, og over at han bare reagere med dårlig samvittighed for det løser ingenting, jeg tror dog ikke du skal begynde at sammenligne, hvad hvem vil gøre for hvem - han gør sikkert noget andet dejligt for dig.
Har du overvejet en aupair? På den måde kan du måske få fri nogle timer om dagen (men det ved jeg ikke om der er økonomi til?) Eller hvad med at sende den lille i legestue/ børnehave? Bare nogle timer?!
Jeg håber virkelig du finder en måde at blive lidt mere glad på, for det lyder som om I har meget godt mellem jer og med en lille ny på vej får du brug for overskud. Du er velkommen til at kontakte mig på min mail: trinedige@hotmail.com hvis du har brug for yderligere råd.
Mange kærlige hilsner
Trine
Trine tilbyder individuel terapi, parterapi - sorgbearbejdelse. Supervision samt coaching.
Se Trines hjemmeside: TrineDahl.dk
