"Til mor til teenagedatter"
Hej Samina
Jeg har en datter på 13 år, som jeg synes der begyndt at være meget uro omkring. Der er tit fnidder med hendes veninder. Den ene dag er de gode venner den næste uvenner. Jeg har fået flere klager fra hendes lærerer omkring uro i timerne. De fortæller at hun løber rundt og svarer flabet tilbage til dem. Der er især en lærer som hun kommer dårligt ud af det med og jeg synes slet ikke jeg kan genkende min datter.
Når jeg taler med hende er det hendes lærer der er på nakken af hende og det medgiver flere af hendes veninder.
Jeg kan snart ikke finde hoved og hale i noget. Hvad skal jeg gøre især det med hendes lærer og uro i timerne bekymre mig meget? Da jeg synes det er vigtigt at hun får nogle gode karakter.
håber du kan hjælpe mig?
Hilsen mor til teenagedatter
Saminas svar
Jeg kan godt forstå din frustration. Og jeg tror, at du rammer det helt centrale, når du skriver teenagedatter. Her skal du forholde dig til hende, som at hun er under ombygning. Der sker så mange ting i hende mht. fysiologisk udvikling – hendes bryster vokser, hun får blødere former, menstruation og uren hud som frustrerer hende.
Der ud over skal hun til at finde sin egen identitet. Og det er svært. Når de her ting ind imellem bliver for meget for hende og begynder at fylde negativt, er det nemt at blive uvenner med veninderne for at få afløb. Det er en helt naturlig reaktion.
Det er ikke sundt for hende at blive ved med det, så mister hun alle sine venner. Derfor skal du forsøge at rådgive hende og vejlede hende i at være en god ven, så det ikke tager overhånd.
Mht. læreren og karaktererne er du nød til at kridte banen op. Det er virkelig sjældent, at det er læreren, det handler om.
Det kan være, at hun får sat ham i spil. Svarer ham på en måde, der ikke er i orden således, at han ubevist bevæger sig ned på hendes niveau. Måske har han gentagende gange bedt hende om ro eller at sætte sig på sin plads, og nu er hans grænse overfor hende nået?
Ofte hjælper en samtale med læreren, hende og dig. Hvor I får afstemt fælles forventninger. Hvad forventer du af hende - God opførelse, at hun laver sine lektier, sidder på sin plads og at der er ro omkring hende. (Måske vil en ny plads være en ide?)
Hvad forventer læreren af hende…? Sikkert det samme som dig.
Og endelig… få hende til at tænke over, hvad forventer hun egentlig af sig selv? Hvordan opnår hun det og hvem har ansvaret for at det lykkes for hende?
En sådan samtale er tit med til at sætte tingene på plads og hver især får en følelse af at have fået renset luften og kan starte forfra igen.
Håber du kan bruge mit svar.
Hilsen Samina
Samina har sin egen blog her på Baby.dk. hvor hun skriver om de små og store ting i livet, og om livet i folkeskolen.
Læs mere om Samina: Samina og hendes blog
