Update på - så døde min mor...

Jeg har nu snakket og snakket med folk, incl min psykolog hele dagen. Jeg har tænk og snakket og skrevet herinde.

Der skete det senere, at min mor spillede bolden tilbage til mig, og skrev at jeg ikke respekterede hendes menneskerettigheder og at jeg kunne tro nej, hvis der var nogen der skulle tage kontakt var det mig.

Jeg havde brug for at få den afsluttet, så jeg skrev til hende:

Kære Mor.

Jeg ved godt at du ikke kan forstå det, men de grænser jeg sætter og har sat er med fuld ære, respekt og kærlighed.

Hvis du en dag ændrer mening og du kan se det, så er du som jeg skrev tidligere, velkommen til at vende tilbage.

I mellemtiden, skal du vide, at du bor i mit hjerte og videre kontakt, før en eventuel ændring, er unødvendig.

Kærligst

Zafir, din datter.

---

Det har jeg nu skrevet til hende. Jeg har haft stor lyst til at skrive til hendes psykolog idag. Jeg kan pt ikke finde adressen, jeg har jo tidligere været i kontakt med hende. Min psykolog siger, at jeg kan gøre det, hvis jeg finder ro i det, men at det helt sikkert ikke vil ændre nogen ting. Så det tænker jeg over.

Min psykolog siger, at jeg virkelig har brug for at koncentrere mig om de positive ting i min verden ligenu, for den sorg jeg skal igennem, skal ikke gå udover Frigg i maven. Men at det for mig om nogen er den største sorg af alle.

Hun siger at jeg bliver nødt til at snakke grundigt med folk (fx min far og vivi) der kender Idun godt, hvordan vi skal forklare hende, det med min mor. Jeg har besluttet at det ikke skal være LIGENU og fortsætter med de hvide løgne. Hun skal ikke have en stor sorg hun skal arbejde med, ugen før hun starter i skole og en måned før hun bliver storesøster.

Jeg har besluttet at jeg tager ud og får taget billeder i morgen uanset hvad. jeg har brug for at koncentrere mig om de gode ting og brugen energien på en anden måde.

Det er fanmer hårdt at stå i, men ligenu, har jeg ikke flere tårer, selvom der igennem mit liv, vil komme tårer til tider og de skal håndteres og bearbejds.

Min psykolog er i øvrigt, stolt over at jeg fik givet hende en chance og det er godt for mig, fordi det vil være en større afklaring på langt sigt, trods alt - selvom hun også er enig i, at jeg nok aldrig får kontakt med hende igen, i forhold til, hvordan hun er.

Så jeg har også tænkt en masse tanker om, når hun en dag fysisk dør og ikke teknisk dør, som idag, hvor jeg så skal håndtere det igen. Men der er ikke noget at gøre ved det, jeg skal bare håndtere det, henadvejen.

Tak for alle jeres betragtninger og kommentarer. Det hjælper rigtig meget!!!!!

Godt at høre du har opnået lidt afklaring på den ubehagelige situation

Ejjj Zafir det er jeg rigtig ked af at læse! Jeg var så glad på dine vegne sidst da du skrev om at I skulle mødes osv.

Det er da så trist at hun bliver så rasende over så enkel en forespørgsel at hun åbenbart slet ikke kan overskue det og se ud over sit eget behov.

Efter at have læst alle dine indlæg om dig og din mor gennem de sidste 1,5 år, så synes jeg at du har truffet den helt rigtige beslutning. Der kommer tydeligvis intet lykke og glæde ud af jeres forhold, men kun bøvl, sure miner, sorg og ulykkelighed. Og hvem glæder det?

Nu kan du se frem ad, og du har en pragtfuld familie, der snart bliver 3,5 kg. større, som alle elsker dig og hinanden, og sammen kan i skabe jer et dejligt indholdsrigt liv, som sagtens kan være rigt og glædeligt uden at der nødvendigvis behøver at være en mormor! Det bliver tværtom nok meget nemmere for dig at blive/senere forblive glad og tilfreds, når du ikke rutinemæssigt skal tåle hendes svigt, både dig, men da også din familie.

KÆMPE knus!

Ditte

Zafir skriver:

Jeg har nu snakket og snakket med folk, incl min psykolog hele dagen. Jeg har tænk og snakket og skrevet herinde.

Der skete det senere, at min mor spillede bolden tilbage til mig, og skrev at jeg ikke respekterede hendes menneskerettigheder og at jeg kunne tro nej, hvis der var nogen der skulle tage kontakt var det mig.

Jeg havde brug for at få den afsluttet, så jeg skrev til hende:

Kære Mor.

Jeg ved godt at du ikke kan forstå det, men de grænser jeg sætter og har sat er med fuld ære, respekt og kærlighed.

Hvis du en dag ændrer mening og du kan se det, så er du som jeg skrev tidligere, velkommen til at vende tilbage.

I mellemtiden, skal du vide, at du bor i mit hjerte og videre kontakt, før en eventuel ændring, er unødvendig.

Kærligst

Zafir, din datter.

---

Det har jeg nu skrevet til hende. Jeg har haft stor lyst til at skrive til hendes psykolog idag. Jeg kan pt ikke finde adressen, jeg har jo tidligere været i kontakt med hende. Min psykolog siger, at jeg kan gøre det, hvis jeg finder ro i det, men at det helt sikkert ikke vil ændre nogen ting. Så det tænker jeg over.

Min psykolog siger, at jeg virkelig har brug for at koncentrere mig om de positive ting i min verden ligenu, for den sorg jeg skal igennem, skal ikke gå udover Frigg i maven. Men at det for mig om nogen er den største sorg af alle.

Hun siger at jeg bliver nødt til at snakke grundigt med folk (fx min far og vivi) der kender Idun godt, hvordan vi skal forklare hende, det med min mor. Jeg har besluttet at det ikke skal være LIGENU og fortsætter med de hvide løgne. Hun skal ikke have en stor sorg hun skal arbejde med, ugen før hun starter i skole og en måned før hun bliver storesøster.

Jeg har besluttet at jeg tager ud og får taget billeder i morgen uanset hvad. jeg har brug for at koncentrere mig om de gode ting og brugen energien på en anden måde.

Det er fanmer hårdt at stå i, men ligenu, har jeg ikke flere tårer, selvom der igennem mit liv, vil komme tårer til tider og de skal håndteres og bearbejds.

Min psykolog er i øvrigt, stolt over at jeg fik givet hende en chance og det er godt for mig, fordi det vil være en større afklaring på langt sigt, trods alt - selvom hun også er enig i, at jeg nok aldrig får kontakt med hende igen, i forhold til, hvordan hun er.

Så jeg har også tænkt en masse tanker om, når hun en dag fysisk dør og ikke teknisk dør, som idag, hvor jeg så skal håndtere det igen. Men der er ikke noget at gøre ved det, jeg skal bare håndtere det, henadvejen.

Tak for alle jeres betragtninger og kommentarer. Det hjælper rigtig meget!!!!!

ved næsten ikke hvad jeg skal sige andet end respekt....sender dig en masse kram, knus og positive tanker

Zafir skriver:

Jeg har nu snakket og snakket med folk, incl min psykolog hele dagen. Jeg har tænk og snakket og skrevet herinde.

Der skete det senere, at min mor spillede bolden tilbage til mig, og skrev at jeg ikke respekterede hendes menneskerettigheder og at jeg kunne tro nej, hvis der var nogen der skulle tage kontakt var det mig.

Jeg havde brug for at få den afsluttet, så jeg skrev til hende:

Kære Mor.

Jeg ved godt at du ikke kan forstå det, men de grænser jeg sætter og har sat er med fuld ære, respekt og kærlighed.

Hvis du en dag ændrer mening og du kan se det, så er du som jeg skrev tidligere, velkommen til at vende tilbage.

I mellemtiden, skal du vide, at du bor i mit hjerte og videre kontakt, før en eventuel ændring, er unødvendig.

Kærligst

Zafir, din datter.

---

Det har jeg nu skrevet til hende. Jeg har haft stor lyst til at skrive til hendes psykolog idag. Jeg kan pt ikke finde adressen, jeg har jo tidligere været i kontakt med hende. Min psykolog siger, at jeg kan gøre det, hvis jeg finder ro i det, men at det helt sikkert ikke vil ændre nogen ting. Så det tænker jeg over.

Min psykolog siger, at jeg virkelig har brug for at koncentrere mig om de positive ting i min verden ligenu, for den sorg jeg skal igennem, skal ikke gå udover Frigg i maven. Men at det for mig om nogen er den største sorg af alle.

Hun siger at jeg bliver nødt til at snakke grundigt med folk (fx min far og vivi) der kender Idun godt, hvordan vi skal forklare hende, det med min mor. Jeg har besluttet at det ikke skal være LIGENU og fortsætter med de hvide løgne. Hun skal ikke have en stor sorg hun skal arbejde med, ugen før hun starter i skole og en måned før hun bliver storesøster.

Jeg har besluttet at jeg tager ud og får taget billeder i morgen uanset hvad. jeg har brug for at koncentrere mig om de gode ting og brugen energien på en anden måde.

Det er fanmer hårdt at stå i, men ligenu, har jeg ikke flere tårer, selvom der igennem mit liv, vil komme tårer til tider og de skal håndteres og bearbejds.

Min psykolog er i øvrigt, stolt over at jeg fik givet hende en chance og det er godt for mig, fordi det vil være en større afklaring på langt sigt, trods alt - selvom hun også er enig i, at jeg nok aldrig får kontakt med hende igen, i forhold til, hvordan hun er.

Så jeg har også tænkt en masse tanker om, når hun en dag fysisk dør og ikke teknisk dør, som idag, hvor jeg så skal håndtere det igen. Men der er ikke noget at gøre ved det, jeg skal bare håndtere det, henadvejen.

Tak for alle jeres betragtninger og kommentarer. Det hjælper rigtig meget!!!!!

Hej søde,

Jeg har godt fulgt dig noget hen af vejen og har før læst det du har skrevet. Jeg synes det er så flot og stort gjort, at DU sætter punktummet og at DU lader det være op til hende. Du har jo gjort alt du kan så... og det kan du jo være stolt af. 

Jeg kan ikke gøre andet end at sende dig anerkendelsen for, at jeg synes det er flot og sende en stor krammer!! Man kan nok aldrig give helt slip, men jeg håber, at du kan give så meget slip, at du kan se fremad og lade det ligge....med tiden!

De kærligste hilsner 

Hej

Har fulgt lidt med på sidelinien og ville bare lige sige, at jeg har læst dit indlæg. Tror simpelthen du er oppe imod kræfter den menneskelige styrke er underlegen. Synes det er flot og stort af dig at du har givet det en sidste chance, håber det bliver en hjælp for dig videre frem.

Tror din pige nok skla affinde sig med det, når bare mor og far er glade er det trods alt det vigtigste i et lille pigehjerte.

Stor mental krammer

/ Charlotte

Jeg håber at din mor får brug for at sige hej til dig bare 1 gang, inden hun rent fysisk dør. det ville være godt for jer begge, selv om i måske ikke behøver berøre det kedelige emne der jo ligger imellem jer.

Jeg håber virkelig, at din mor en dag får lyst til bare lige at sige hej, og se hvordan det går jer hver i sær uden dikke darer

Så får i måske begge ro i sjælen

Men jeg håber også lidt, at det først bliver om lang tid, så du kan nå at få ro på det store hele, din mor og dig imellem.

Åh jeg håber du forstår det, sådan som det er ment Ellers ved du jo i hvert fald hvor du har mig, og så er det bare at spørge

Knus og kram Maria, som holder enormt meget af dig, og din familie

TUSIND TUSIND TAK!!!

Jeres opbakning betyder mere end I aner, specielt nu, hvor det virkelig gælder om at finde alt det positive frem jeg kan i livet.

 dejligt at høre, vid du har styrke

Er ked af du ikke har nogen god kontakt til din mor. jeg synes dog din besked til hende virker meget kontant og upersonlig. jeg ved selvfolgelig ikke om hendes forhold til dig er paa samme maade og det er saadan i normalt snakker til hinanden.