ny her og overvejer.

Ikke så meget andet end øjenfarve, hårfarve og højde...han kan være fra hele norden, ikke bare fra DK

krokus skriver:

hej alle. 

jeg er ny herinde.. men har et par spørgsmål omkring insemination og overvejer at blive insemineret, hvis der er nogle der har viden på det område? 

Jeg ønsker mig rigtig meget at blive mor og kan ikke rigtig finde manden i mit liv.. 

men jeg har et par spørgsmål ang insemination;

Hvor gammel skal man være og er der ikke en alders grænse både i den ene og den anden ende?

og hvor meget må det koste?

valgte i en åben eller anonym doner, og hvorfor valgte i som i gjorde?

blev i gravide i første forsøg?

holder mig anonym da der ikke er nogle der ved noget om mine planer.. 

Håber i kan svare på mine spørgsmål.

kærlig hilsen krokus. 

Hold da op. Der er da lige et par stykker som er dukket op de sidste dage! Fedt.

Før var det kun Dorthe og jeg, der var så "moderne" her på siden (altså af aktive debatører i hvert fald).

Jeg venter søn og datter. De kommer ud ved pks d. 20. august, så det er meget snart  Jeg blev gravid i første forsøg. Da jeg har pco, så kunne jeg ikke blive "naturlig" gravid, så jeg skulle have hormoner og derved lægehjælp. Der kan man kun vælge anonym donor.

Det havde jeg nok valgt alligevel. Jeg er af den overbevisning, at barnet/børnene vil opleve identitetskrisen - i større eller mindre grad en del år før, at materiale og møde med donor kan blive aktuelt.

Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt, at holde børnene til ilden med, at de skal møde den biologiske far, når de bliver 18 år. Den mand har ingen rolle i børnenes liv. Han har leveret noget sæd, som jeg er meget taknmemlig for. Jeg er kort sagt bange for at deres forventninger ikke kan indfries.

Så vil jeg hellere have, at vi sammen bearbejder deres livsvilkår, når de opstår omkring præpuberteten eller hvornår det bliver. Jeg har diskuteret det med fertiliteslægen og han sagde, at de fleste donorbørn havde fundet fred med morens valg, når de er nået de 18 år.

Det er svært at sætte ord på og formulere det helt korrekt, men alt inde i mig er i mod, at børnene i måske 10 år skal vente på far!! Så at sige..

KaMa skriver:

Hold da op. Der er da lige et par stykker som er dukket op de sidste dage! Fedt.

Før var det kun Dorthe og jeg, der var så "moderne" her på siden (altså af aktive debatører i hvert fald).

Jeg venter søn og datter. De kommer ud ved pks d. 20. august, så det er meget snart  Jeg blev gravid i første forsøg. Da jeg har pco, så kunne jeg ikke blive "naturlig" gravid, så jeg skulle have hormoner og derved lægehjælp. Der kan man kun vælge anonym donor.

Det havde jeg nok valgt alligevel. Jeg er af den overbevisning, at barnet/børnene vil opleve identitetskrisen - i større eller mindre grad en del år før, at materiale og møde med donor kan blive aktuelt.

Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt, at holde børnene til ilden med, at de skal møde den biologiske far, når de bliver 18 år. Den mand har ingen rolle i børnenes liv. Han har leveret noget sæd, som jeg er meget taknmemlig for. Jeg er kort sagt bange for at deres forventninger ikke kan indfries.

Så vil jeg hellere have, at vi sammen bearbejder deres livsvilkår, når de opstår omkring præpuberteten eller hvornår det bliver. Jeg har diskuteret det med fertiliteslægen og han sagde, at de fleste donorbørn havde fundet fred med morens valg, når de er nået de 18 år.

Det er svært at sætte ord på og formulere det helt korrekt, men alt inde i mig er i mod, at børnene i måske 10 år skal vente på far!! Så at sige..

 

Jeg mener ikke, at man holder barnet hen og fylder dem med urealistiske forhåbninger i årevis. Jeg ønsker bare, at give mit barn muligheden for at få mere at vide om sin biologiske far hvis hun ønsker det en dag...og det er jo langt fra sikkert, at hun ønsker at se ham  Min søster ønskede aldrig at se sin biologiske far...

Desuden vil jeg jo heller ikke bruge ordet FAR om donor

krokus skriver:

hej alle. 

jeg er ny herinde.. men har et par spørgsmål omkring insemination og overvejer at blive insemineret, hvis der er nogle der har viden på det område? 

Jeg ønsker mig rigtig meget at blive mor og kan ikke rigtig finde manden i mit liv.. 

men jeg har et par spørgsmål ang insemination;

Hvor gammel skal man være og er der ikke en alders grænse både i den ene og den anden ende?

og hvor meget må det koste?

valgte i en åben eller anonym doner, og hvorfor valgte i som i gjorde?

blev i gravide i første forsøg?

holder mig anonym da der ikke er nogle der ved noget om mine planer.. 

Håber i kan svare på mine spørgsmål.

kærlig hilsen krokus. 

Hej du og velkommen til...

Dejligt og se "vi" er så mange herinde som går den vej :-)

Jeg er 26½, har PCO og er single..

Jeg har altid ønsket, at få mange børn, men da jeg fik konstateret PCO i 2007, brød min verden sammen.. Jeg følte mig ikke hel, følte mig ikke som en kvinde, fordi JEG ikke kunne lave børn på naturligvis.. Selvfølgelig er der nogen PCO-piger som laver økøbabyer, men mange skal have hjælp til det..

Jeg havde længe gået med tanken, om at blive insimineret, men var stadig lidt i tvivl, skal jeg nu vente og se om manden dukker op osv! Men da jeg pludslig opdagede sidste år, at jeg var gravid, og endda på den naturlige måde, var jeg jo ikke til og skyde igennem, desværre havde jeg en biokemisk abort, og der var jeg ikke længere i tvivl, jeg ville have børn.. Og det bliver uden en mand! Jeg er så sikker i mit valg.. Jeg er dog ikke kommet så langt endnu, da jeg har et vægttab der skal igang først, pt. ryger den op og ned pga medicin. Samtidig har jeg min astma, som er fuldkommen ude af kontrol i øjeblikket.. Men jeg håber snart på, og kunne komme igang..

Det er indtil videre kun mine venner og jer herinde, som kender til mine tanker, da jeg er meget i tvivl om hvordan min familie vil reagere.. Min far ved jeg, vil acceptere det, og han ville kunne forstå mig, selvom han nok ville synes det er noget underligt noget :-)

Jeg synes ikke selv jeg er for ung til og blive insimineret, netop pga min pco, kan der gå lang tid før jeg bliver gravid, selvom jeg bliver insimineret, men jeg kan også være heldig som Dorthe og Karina, at den er der i første hug.. Nu må vi se ;-)

Sorry hvis det blev lidt rodet, men jeg er lige kommet hjem fra en aftenvagt, og er lidt træt!

Knus og held og lykke

dorthemus skriver:

Jeg mener ikke, at man holder barnet hen og fylder dem med urealistiske forhåbninger i årevis. Jeg ønsker bare, at give mit barn muligheden for at få mere at vide om sin biologiske far hvis hun ønsker det en dag...og det er jo langt fra sikkert, at hun ønsker at se ham  Min søster ønskede aldrig at se sin biologiske far...

Desuden vil jeg jo heller ikke bruge ordet FAR om donor

 

Jeg forestiller mig at sidde med et frustreret barn, som er ked af ikke at vide, hvor den kommer fra. Så kan udmeldingen om at det bliver opklaret om x antal (mange) år være med til at holde ild i en drøm om at få sin biologiske far ind i sit liv.

Hvordan forklarer man det barn, at det kun er ét møde og kun nogle ark papirere med diverse oplysninger uden at barnet tænker, at der er en åbning for et forhold?

Jeg tænker nemlig, at barnet netop vil være frustreret fordi, at det savner "far". Hvordan skal de følgende år frem til det 18. år så være. Jeg frygter, at det vil være et "stand by" og et meget utålmodigt barn.. Og en manglende bearbejdning af situationen.

Jeg har det lige som dig, det ved du. Ikke noget far-snak her. Tror måske bare, at barnet vil bruge ordet, når den bliver frustreret over fraværet af ham. Derfor jeg skrev det.

Egentlig så jeg helst at åben donor var et koncept, hvor moren fik kuverten med oplysninger, når barnet var lille. På den måde ville barnet vokse op med de tilgængelige oplysninger. Så kunne moren lade de forskellige oplysninger falde, når det var naturligt for barnet. Istedet for at det hele er HELT lukket til det 18. år.  

Som du ved forstår jeg godt, at mange vælger åben donor, det er jo en super mulighed at kunne kende sit biologiske ophav. Hvis det bare var helt sikkert, at det ikke gav barnet nogle urealistiske forventninger til donor.... Samtdig finder jeg det frustrerende, at oplysningerne som sagt ikke kan falde, når barnet er allemest optaget af spørgsmålene omkring donor.

dejligt at hører fra lidt flere herinde.  ja, vi har jo alle vores meninger og grunde om hvorfor det skal være sådan som det er, og der er heldigvis ingen af dem der er den rigtige.

Men rigtig stort tillykke til dig også, og så får det oven i købet hele to stk guldklumper.

jeg har tænkt rigtig meget siden jeg skrev her, og er endnu ikke kommet frem til hvad det er jeg vil. Men må i tænkteboks endnu engang og tænkte det hele igennem da det jo er en meget stor beslutning.. men dejligt at der er andre man kan dele sine tanker med. 

KaMa skriver:

Jeg forestiller mig at sidde med et frustreret barn, som er ked af ikke at vide, hvor den kommer fra. Så kan udmeldingen om at det bliver opklaret om x antal (mange) år være med til at holde ild i en drøm om at få sin biologiske far ind i sit liv.

Hvordan forklarer man det barn, at det kun er ét møde og kun nogle ark papirere med diverse oplysninger uden at barnet tænker, at der er en åbning for et forhold?

Jeg tænker nemlig, at barnet netop vil være frustreret fordi, at det savner "far". Hvordan skal de følgende år frem til det 18. år så være. Jeg frygter, at det vil være et "stand by" og et meget utålmodigt barn.. Og en manglende bearbejdning af situationen.

Jeg har det lige som dig, det ved du. Ikke noget far-snak her. Tror måske bare, at barnet vil bruge ordet, når den bliver frustreret over fraværet af ham. Derfor jeg skrev det.

Egentlig så jeg helst at åben donor var et koncept, hvor moren fik kuverten med oplysninger, når barnet var lille. På den måde ville barnet vokse op med de tilgængelige oplysninger. Så kunne moren lade de forskellige oplysninger falde, når det var naturligt for barnet. Istedet for at det hele er HELT lukket til det 18. år.  

Som du ved forstår jeg godt, at mange vælger åben donor, det er jo en super mulighed at kunne kende sit biologiske ophav. Hvis det bare var helt sikkert, at det ikke gav barnet nogle urealistiske forventninger til donor.... Samtdig finder jeg det frustrerende, at oplysningerne som sagt ikke kan falde, når barnet er allemest optaget af spørgsmålene omkring donor.

Jeg har købt oplysninger om min donor. Det vil sige en udvidet profil om ham, hans mor og far, søskende og bedsteforældre, et audiointerview hvor han fortæller om sig selv, sine interesser og sit liv og et billede af ham som 2 -3 årig.

På klinikken fik jeg jo en liste at vælge ud fra, og da jeg vidste hvor de køber deres sæd, gik jeg ind og fandt ham der. På sædbankens hjemmeside sælger de info. Klinikken vil selvfølgelig ikke garantere 100% at det er den samme, men alle data passer

Mutti2B skriver:

Jeg har købt oplysninger om min donor. Det vil sige en udvidet profil om ham, hans mor og far, søskende og bedsteforældre, et audiointerview hvor han fortæller om sig selv, sine interesser og sit liv og et billede af ham som 2 -3 årig.

På klinikken fik jeg jo en liste at vælge ud fra, og da jeg vidste hvor de køber deres sæd, gik jeg ind og fandt ham der. På sædbankens hjemmeside sælger de info. Klinikken vil selvfølgelig ikke garantere 100% at det er den samme, men alle data passer

 

Hvor vildt!

Det lyder da rigtig spændende, synes jeg. Så har du netop noget at gå efter.

Fedt.