Hver morgen hele ugen har Jesse villet køre på sin scooter i dp. Jeg har alligevel sat ham i barnevognen og har taget råberiet hele vejen. Ikke fordi der er langt.....det tager 10 min i Jesse-fart :D Men i morges tænkte jeg...ok lad ham prøve. Vi har ikke travlt og jeg skal ikke til århus i dag. Vi kommer halvvejs og så vil han ikke den rigtige vej. Jeg stopper ham og siger: nej du skal den her vej. Han kigger på mig...den her vej, og kører igen den forkert. Jeg gentager processen. Nej skat, du skal den her vej. Og resultatet var det samme.
Så jeg prøver: du skal om til .... og det er den her vej. Hvis du ikke kan gøre det, så kommer du i barnevognen. Men nej....
Så jeg løfter ham af scooteren og SÅ starter balladen. Han blev fuldstændig bundhamrende spillerragende tosset. Jeg er glad for at der er sele i den vogn. Da vi kommer hen i dp, er han SÅ gal at han ikke er til at komme i kontakt med. Der måtte hverken røres eller tales med ham.
Det er godt nok længe siden at jeg har set han så sur. Men det hjalp da jeg havde fået overtøjet af og tog ham op. Så puttede han sig ind til mig :) og faldt til ro igen. Og da jeg bar ham i til legetøet og viste ham noget dublo, så var det hele igen ok.
Ville bare lige dele min morgen med jer ;)
Kh Jeanne
Anmeld
