Undskyld - har forsømt at skrive om Sofies fødsel og bombardere jer med billeder af et ellers gudesmukt barn 
Em detaljeret fødselsberetning må I undvære, for sådan en får jeg altså aldrig skrevet - har allerede glemt detaljerne, men kommer lige med den i store træk.
Søndag syntes jeg nok, plukkeveerne begyndte at tage til i styrke og i løbet af natten blev jeg vækket tre gange af plukkeveer, der gjorde nas. Mandag morgen tog Kasper på arbejde efter 14 dages ferie. Det varede dog ikke længe, før jeg ringede efter ham, for plukkeveerne tog til, og jeg syntes, det gjorde rigtig ondt (så har man godt nok glemt alt om, HVOR ondt det KOMMER TIL at gøre...). Fødegangen ville gerne se mig, så vi kørte derud til tjek. Kun 2-3 cm åben 
Vi aftalte, at vi gik rundt i byen og så tiden an, så vi sendte en tanke til Ivf/Marie og tog i biografen Der kom plukkeveerne med 8-10 min. interval.
Ved 17-18 tiden tog vi til tjek på fg igen. Stadig kun 3 cm åben. Hvor surt! Så vi kørte hjem. Børnene var blevet puttet af bedstemor, så der var fred og ro til at få lidt mad. Derefter smækkede vi os i sofaen, og Kasper kørte efter is. SÅ begyndte veerne at bide! Så der blev bare lidt spist is, ringet til fg og så kørte vi ellers igen. Da var kl.22, der var 2-3 min. mellem veerne, der varede 1 minut. NU gjorde det virkelig ondt (men jeg blev klogere..).
På fødegangen lå jeg på sengen med varmepuder som eneste smertelindring. Jeg havde elektroder på maven, så man kunne følge med i babys hjertelyd og hvor kraftige veerne var, så Kasper kunne faktisk se, at der kom en ve, inden jeg selv kunne mærke den. Ved midnat var der jordemoderskifte, men de var søde begge to. Efter ca. 3 timer havde jeg kun åbnet mig få cm mere. Ej hvor jeg bandede indvendig. Al den asen og masen og smerte, og så var der ikke sket en skid. Jordemoderen tog vandet, og så skal jeg ellers love for, at NU!!! gjorde det ondt. Jeg blev faktisk temmelig chokkeret over, så ondt presseveerne gjorde. Det var noget, der gjorde indtryk i flere dage efter.
Af erfaring fra første fødsel vidste jeg, at det kunne trække i langdrag, og smerterne først holdt op, når baby var ude, så jeg kæmpede alt hvad jeg kunne, for at få hende ud. Der gik heller ikke mere end mellem 10-20 min., før hun blev løftet op på brystet af mig kl.02.08. Hold da op, et deja vu. Hun var en nøjagtig kopi af baby-Sebastian, da han blev født og løftet op på maven. Jeg får helt gåsehud igen 
Det var helt fantastisk. Det væltede bare ind med lykke og lettelse og tårer i øjnene. En fantastisk velskabt smuk pige på 4140 g og 52 cm 
De næste 4 timer gik med amning, halvsovning og venten på lægen, der skulle undersøge baby og skrive nogle papirer, og så kunne vi ellers tage hjem med vores helt nye lille barn. Hjemme ventede Signe og bedstemor i sofaen, Sebastian og Nanna blev vækket, og så sad vi alle og så på det lille vidunder, der selvfølgelig også lige gik på omgang. Bagefter tog den stolte storebror og de nye storesøstre i børnehave, og vi fik lov til at sove efter en lang dag/nat. Det var faktisk en dejlig afslutning på fødslen i forhold til et 5 dages hospitalsophold, og en dejlig start på vores "nye liv".
Så blev det til en fb alligevel
Anmeld
